Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Krop og Kræft

Et træningsprogram til dig, der er i kemoterapi

Siden du blev syg, har du måske tænkt, hvad du selv kan gøre, hvad du kan tåle, og hvad du orker.

Vi tilbyder en test af kondition og styrke og derefter 6 ugers træning, som er tilpasset dig. Træningsforløbet er tilrettelagt med 4 træningsdage om ugen.
I programmet laver vi konditionstræning, styrketræning, afspænding og træning af kropsbevidsthed.

Din læge på afdelingen vurderer, om du kan være med og henviser dig.
Du kan deltage, uanset om du er sygemeldt, i arbejde eller pensioneret.

Krop & Kræft forløbet på Vejle Sygehus er inspireret af de forskningsresultater, der er skabt på Rigshospitalet og efterfølgende også implementeret på Århus Universitetshospital. Begge steder har man haft tilbuddet gennem nogle år, så konceptet er velgennemprøvet. Forskningsresultater herfra viser, at bivirkninger til kemoterapi kan mindskes, hvis der trænes undervejs i behandlingen. Det er særligt bivirkninger som træthed og kvalme, der bedres.

Konceptet er iværksat i et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der som paraplyorganisation for kræftpatienterne rådgiver sygehuset i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af programmet.

Video om Krop & Kræft:

 


Siden er sidst opdateret 07-10-2020.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring