Dette er tekstversionen af Patienter kan nu hente medicin på recept i sygehuskiosken på Kolding Sygehus
Klik her for at komme til den grafiske version af Patienter kan nu hente medicin på recept i sygehuskiosken på Kolding Sygehus

Forside - Læs op - Sitemap


Patienter kan nu hente medicin på recept i sygehuskiosken på Kolding Sygehus


Ingen grund til at løbe langt - patienter og pårørende kan nu afhente receptpligtig medicin i kiosken på Kolding Sygehus.

 

Af Kir Klysner. 


Det kan være næsten som at løbe et maraton at få hentet medicin, når man er syg. For at forbedre servicen overfor patienterne kan der nu bestilles receptpligtig medicin til afhentning i sygehuskiosken på Kolding Sygehus.

 

Det betyder, at patienter kan hente medicin i sygehuskiosken f.eks. når de bliver udskrevet. Hvis det bestilles før 13.30 kan det afhentes senest 15.30 samme dag i alle hverdage.

 

På recepten skal det fremgå, at det er en bestilling hos Kolding Løve Apotek, og at det skal leveres til håndkøbsudsalget/kiosken, Kolding Sygehus. Kiosken ligger ved den nuværende hovedindgang på Kolding Sygehus.
 

Fra 1. oktober 2016 vil medicinen blive leveret i ”Butikken” i den nye forhal på Kolding Sygehus.


Der vil også være salg af håndkøbslægemidler f.eks. små pakker smertestillende medicin, midler til lindring af forkølelsessymptomer, nikotinerstatning og midler mod allergi. Ligesom man vil kunne finde et udvalg af apotekets andre varer f.eks. hudpleje- og babyprodukter.


Spørgsmål stiles til Kolding Løve Apotek.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk