Dette er tekstversionen af Diagnosticering af gigtsygdom på usikkert grundlag
Klik her for at komme til den grafiske version af Diagnosticering af gigtsygdom på usikkert grundlag

Forside - Læs op - Sitemap


Diagnosticering af gigtsygdom på usikkert grundlag


Et nyt studie med 1000 patienter fra Sygehus Lillebælt viser, at følger man gældende kriterier for diagnosticering af gigtsygdommen spondylartrit, risikerer mange at blive behandlet for en sygdom, de ikke har.

 

Af Kir Klysner, foto: Charlotte Dahl

 

"Vores resultater viser, at patienter risikerer at få stillet diagnosen spondylartrit (rygsøjlegigt, red.) på et usikkert grundlag. De risikerer derved at få dyr og stærk medicin for en sygdom, de ikke har," fortæller Bodil Arnbak, som er ph.d., kiropraktor og forsker på Rygcenter Syddanmark på Sygehus Lillebælt.

Studiet fra Rygcenter Syddanmark er lavet i samarbejde med Røntgenafdelingen i Vejle og Middelfart, laboratoriet på Middelfart Sygehus,  Gråsten Gigthospital, Reumatologisk Afdeling i Vejle samt røntgenafdelingen på Aarhus Universitets Hospital. Studiet sætter spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af de gældende kriterier for spondylartrit, som bl.a. indbefatter MR-fund.

 

arnbak_1
 

Kiropraktor og forsker Bodil Arnbak. I baggrunden ses et eksempel på et MR-skanningsbillede af bækkenledet, som er det sted spondylartrit (rygsøjlegigt) typisk starter.

Sygdom og behandling

Typisk rammer gigtsygdommen yngre patienter i 40´erne, og det er en potentielt invaliderende sygdom. Den kan medføre betydelig forringelse af patienters livskvalitet og arbejdsevne.

Nye behandlingsformer - de såkaldte biologiske præparater - er immundæmpende midler, som giver effektiv symptomlindring og som formodes at bremse sygdomsaktiviteten.

"Disse behandlinger er omkostningsfulde og kan være give betydelige bivirkninger. Derfor er det vigtigt at kunne stille både en tidlig og korrekt diagnose," siger Bodil Arnbak.

 

Flere end forventet

I april 2016 blev hovedresultaterne fra studiet offentliggjort i det ansete tidsskrift Arthritis & Rheumatology. Her fandt man studiet så interessant, at man i den redaktionelle leder skrev, at studiet giver anledning til at se med kritiske øjne på de gældende kriterier verden over.

"Over 1000 patienter fra Rygcenter Syddanmark indgår i studiet. Studiet viste, at hver femte opfyldte den nuværende definition på en ’positiv MR-skanning’. Dette er langt flere, end man forventer har sygdommen," fortæller Bodil Arnbak, som i 2014 afsluttede sin ph.d. der tog udgangspunkt i omtalte projekt.

 

Nye muligheder

Tidligere brugte man røntgen til at stille diagnosen spondylartrit, men røntgenbilleder viser kun de strukturelle følger, som opstår sent i forløbet og giver således en forsinket diagnose. Derfor er man begyndt at bruge MR-skanninger til at stille diagnosen.

 

MR-skanninger kan vise tidlige inflammatoriske forandringer, og dermed kan man potentielt stille diagnosen på et tidligere tidspunkt.

Men de gældende kriterier, der inkluderer MR, ser ud til at være for unøjagtige, og det betyder, at der er en risiko for overdiagnosticering, viser forskningen fra Bodil Arnbak og hendes kollegaer.

 

"MR-skanninger bliver hele tiden bedre og der er en generel stigende tendens til at bruge MR-skanninger inden for diagnosticering af rygsmerter. Det er dog vigtig at bruge den nye teknologi med omtanke," mener Bodil Arnbak.

"Selvfølgelig skal vi hele tiden se på de muligheder udviklingen i billeddannelse tilbyder, men det er vigtigt at undersøge den diagnostiske værdi,inden vi implementerer det i den kliniske hverdag."

 

Påvirker hverdagen meget

I et 3-årigt opfølgningsstudie fortsætter Bodil Arnbak og hendes kollegaer arbejdet med at undersøge, hvilke patienter der rent faktisk udvikler sygdommen.

 

Deltagerne i studiet skannes igen frem mod sommeren 2017.

"Forhåbentlig vil opfølgningsstudiet give vigtig viden om, hvordan diagnosticeringen af sygdommen kan forbedres", siger Bodil Arnbak.

Patientgruppen i dette studie er unik på verdensplan, idet der ikke findes lignende MR-studier med samme størrelse og kompleksitet. Derfor vil studiet også give vigtig viden om MR-skanningers anvendelighed til diagnosticering og prognosticering af rygsmerter generelt, fortæller Bodil Arnbak.

 

"Rygsmerter kan være meget invaliderende og kan påvirke folks hverdag og livskvalitet. En undersøgelse fra WHO (World Health Organization, red.) viser, at rygsmerter er den lidelse som giver flest leveår med funktionstab på verdensplan. Derfor er der behov for mere forskning på området."

 

Projektet er støttet af Kiropraktorfonden, Region Syddanmarks forskningspulje og Gigtforeningen.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk