Dette er tekstversionen af Patienten er ekspert i sit eget liv
Klik her for at komme til den grafiske version af Patienten er ekspert i sit eget liv

Forside - Læs op - Sitemap


Patienten er ekspert i sit eget liv


Sygehus Lillebælts sygeplejersker og læger er allerede gode til at kommunikere med patienterne, men ingen hviler på laurbærrene: Næste skridt er blandt andet at blive endnu bedre til at tage beslutninger sammen med patienterne.

 

Fælles beslutningstagning
Patient Connie Friis har i løbet af sit sygdomsforløb fået ændret sin kemobehandling, fordi den gav hende følelsesløshed i fingrene. Den beslutning tog hun sammen med overlæge Lars Henrik Jensen, som her ser hende til kontrol.

 

Af Anne-Mette Vargas Johnsen, Anne-Mette.Vargas.Johnsen@rsyd.dk
Fotos: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt


Alle Sygehus Lillebælts medarbejdere, som har kontakt med patienter, har i løbet af de seneste år været på kurser, som fokuserer på god kommunikation med patienterne. Nu rykker Sygehus Lillebælt op i næste division med nye kurser og endnu mere fokus på inddragelse af og kommunikation med patienterne.

- Lægen er ekspert i behandlingen, men patienten er ekspert i sit eget liv. Han eller hun ved, hvad der er vigtigt, og hvad der er god livskvalitet for ham eller hende, siger Bodil Winther, som er klinisk sygeplejespecialist og arbejder med udvikling af sygeplejen.

- Hvis en patient fortæller om søvnproblemer i forbindelse med en behandling, skal vi ikke være så hurtige til at trække behandlerkortet. Vi skal spørge, hvad det betyder for patienten, og så skal vi handle på det, patienten siger, siger Bodil Winther, som samtidig understreger, at patienten ikke bliver overladt til at tage beslutninger selv.

 

Bodil Winther

Bodil Winther arbejder med kurset Fælles Beslutningstagning, som har fokus på, at sundhedspersonalet skal spørge ind til og forstå patientens ønsker, før man i fællesskab træffer beslutninger om behandling.

 

Det handler først og fremmest om, at der skal ske en ændring i hovedet på sundhedspersonalet. Derfor skal læger og sygeplejersker på kursus for at øve sig i at spørge ind til patientens liv og ønsker og lægge valgmuligheder frem efter det.

Connie Friis, som er i behandling for tyktarmskræft, er enig.

- Lægen lægger mulighederne ud på en måde, så det er til at forstå, og det er de rigtigt gode til. Og det betyder, at jeg er mere tryg, og det er lettere for mig at beslutte, hvad planen fremadrettet skal være, siger Connie Friis.

- Når jeg bare får svar på mine spørgsmål, kan jeg jo sagtens vurdere, hvad der er fornuftigt, siger den 74-årige kvinde fra Esbjerg, som bl.a. lægger vægt på, at hun stadig kan arbejde, selvom hun er i behandling.

En fælles beslutning er en FÆLLES beslutning
Når patienten, de pårørende, lægen og sygeplejersken sammen tager beslutninger om behandling, bliver det også tydeligt, hvis der for eksempel er forskel på, hvad patienten ønsker, og hvad de pårørende ønsker. Lars Henrik Jensen, overlæge på kræftafdelingen på Vejle Sygehus, giver et eksempel.

- Hvis vi har en ældre kræftpatient, som helst vil have lindring og en god sidste tid, og så børnene, der vil have deres mor eller far helbredt, så alt kan blive som før, ja så har de forskellige ønsker til den behandling, vi tilbyder. Der er det vigtigt, at vores samtale med dem fører frem til et fælles realistisk mål med behandlingen, siger Lars Henrik Jensen.

Den nye tilgang til patienterne er en del af en gradvis udvikling for eksempel inden for kræftområdet, hvor der kan være forskellige måder at behandle en kræftsygdom på. Derfor er det vigtigt, at patienten er med i beslutningerne, og det gør det faktisk nemmere.

- Jeg ser det egentlig som en befrielse, for når jeg kender patienten, kan jeg anbefale den behandling, der støtter patientens ønsker – jeg kan give mere fokuseret information, og vi får også mere holdbare løsninger, når patienten selv har været med i beslutningen, siger overlæge Lars Henrik Jensen, som mener, at det gør hans arbejde mere meningsfyldt at tage beslutninger sammen med patienterne.

- Altså hvorfor er det egentlig, vi er her? Vi er her ikke bare for at ”brænde noget kemo af”. Vi er her for at gøre en forskel i menneskers liv, og derfor skal vi vide, hvad der er vigtigt for dem, siger han.

Mere kommunikation på vej
Sygehus Lillebælt satte i 2011 gang i projektet Klar Tale med Patienterne, som betød, at alle medarbejdere med patientkontakt kom på kursus i kommunikation med patienten i centrum. Det gjorde man, fordi man vidste, at kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter har afgørende betydning for patienternes tilfredshed med både behandling og forløb under deres sygdom. Og arbejdet har givet pote.

- Ingen andre arbejder så systematisk med kommunikationen mellem personale og patienter, som vi gør, siger professor Jette Ammentorp fra Sygehus Lillebælts Enhed for sundhedstjenesteforskning.

Hun er projektmageren bag kommunikationskurserne og forsker i kommunikation i sundhedsvæsenet.

- Efterhånden har vores arbejde med området påvirket kulturen på sygehusene meget, og personalet ude på afdelingerne lægger helt generelt større vægt på at inddrage patienterne, siger Jette Ammentorp, som understreger, at der er meget mere på vej.

- Undervejs i udviklingsarbejdet med de kommende kurser fandt vi ud af, at der i nogle samtaler er mange værdimæssige og eksistentielle ting i spil, fordi vi taler om hele patientens liv; arbejdsliv, sexliv, familieliv for eksempel. Og det gav inspiration til at udvikle næste skridt: Et kursus i eksistentielle samtaler, fortæller Jette Ammentorp.

Hun arbejder også med et kursus i, hvordan personalet kan blive bedre til at coache patienterne i forhold til for eksempel livsstilsændringer. De to kurser skal afprøves i løbet af foråret.

Kommunikation mellem personale og patienter er et af tre fokusområder i den temarapport, som er del af den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP), hvis resultater offentliggøres onsdag den 15. marts.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk