Dette er tekstversionen af En god start på livet
Klik her for at komme til den grafiske version af En god start på livet

Forside - Læs op - Sitemap


En god start på livet


Et forbedret samarbejde om sundhedsfremmende tilbud til de gravide og deres familier skal sikre, at færre småbørn i Vejle Kommune får brug for behandling, der kunne have været forhindret.

Tekst: Søren Hygum Hansen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Flere børn skal have en god start på livet.

Sådan lyder målet for et projekt, der fokuserer på at gøre det let at gøre det rigtige for gravide og deres familier.

Sygehus Lillebælt, Vejle Kommune og de praktiserende læger er de tre hovedaktører i det tværsektorielle samarbejde, der skal hjælpe småbørn til en god start på livet.
- Håbet er, at færre af de nul til toårige får brug for behandling, der kunne være forebygget, forklarer forbedringskonsulent på Sygehus Lillebælt, Jørgen Ejler Pedersen, der er koordinator på projektet, som ganske rammende bærer navnet ”En god start på livet”.

Projektet har eksisteret i tre måneder og har allerede skabt positive resultater. Og det er skabt på baggrund af hovedlinjerne i ”Den Syddanske Forbedringsmodel”, som er springbrættet til løbende forbedringer i det syddanske sundhedsvæsen. Samarbejdet har især fokus på børn, der bliver født i en familie, hvis sundhed bliver udfordret af rygning – og på sigt bliver samarbejdet udvidet til også at handle om andre livsstilsfaktorer som for eksempel alkohol og overvægt.

Fandt de fælles problemer
For eksempel kan rygning i hjemmet føre til, at et spædbarn i løbet af sine første leveår er i markant øget risiko for at skulle i behandling for luftvejssygdomme. Derfor forsøger man at tilrettelægge en række tilbud, så familierne får den nødvendige hjælp til for eksempel at ændre rygevaner.

Og for at kunne give de gravide og deres familier det helt rette tilbud mødtes 11 fagfolk fra alle sektorerne i september i en ugelang workshop i Vejle, hvor de sammen fokuserede på at gøre samarbejdet mellem de praktiserende læger, jordmødrene og kommunale fagfolk som sundhedsplejersker og rygestop-koordinatorer endnu bedre.
- Når vi arbejder sammen over nogle dage, får vi en indgående forståelse for hinanden. Det gør en stor forskel, fortæller Jørgen Ejler Pedersen.
 

Jørgen Ejler Pedersen

Jørgen Ejler Pedersen i en forklaring, som han giver til samarbejdets andre hoveddeltagere.
 

Deltagerne i workshoppen fik blandt andet kontant besked fra to kvinder – en gravid, og en nybagt mor – som selv fortalte forsamlingen om deres oplevelser i sundhedsvæsenet.
- De fortalte, at samarbejdet mellem de forskellige aktører – lægerne, jordemødrene og kommunen – ikke var optimalt, og at de kunne føle sig som budbringere mellem fagpersonerne, husker Inge Berg, der er afdelingsjordemoder på Sygehus Lillebælt.

Beskeder blev ikke set
Workshoppen afslørede eksempler på beskeder, der ikke blev læst af de rette fagpersoner i graviditetsforløbet. Informationen var ellers registreret i journalen, men den stod skrevet på et sted dybt inde i systemet, hvor for eksempel jordemoderen havde svært ved at finde den.
- Det vigtigste fokusområde var derfor at udvikle bedre arbejdsgange, så det bliver sikret, at informationerne på tværs af sektorerne kommer frem til den rette fagperson til gavn for patientens forløb, siger Inge Berg.

Jørgen Ejler Pedersen fortæller, at forløbet har aflivet mange myter.
- For eksempel sagde man tidligere: ”Jamen, I svarer jo aldrig på vores elektroniske beskeder, når vi skriver en ny besked om den gravide”. Men forklaringen var, at beskederne automatisk røg ind på en lang liste med meddelelser i den elektroniske patientjournal, som man ikke var klar over og derfor ikke kiggede igennem. Derfor var svarene kun sporadiske.

Løsningen var blandt andet at skabe en bedre og mere direkte kommunikationslinje i systemet – mellem to fagpersoner – hvor man sikrede, at ingen beskeder forblev ulæst.
- Nu fortæller jordemødrene, at det nærmest har været en åbenbaring. De er lettede over, at korrespondancen kører, og nu kommunikerer vi meget mere og bedre med både de praktiserende læger og sundhedsplejerskerne, end vi plejede at gøre, hvilket gør en enorm forskel for det sammenhængende patientforløb, fortæller Inge Berg.
 

Inge Berg
Inge Berg fortæller, at det forbedrede samarbejde har været en "åbenbaring".
 

Samtidig fik man ved fælles hjælp målrettet indsatsen til de familier, der havde særligt brug for støtte. Ifølge Inge Berg havde Sundhed- og Forebyggelsesafdelingen i Vejle Kommune førhen 180 forskellige tilbud, som både familier og fagfolk skulle forsøg overskue, når de skulle finde ét tilbud, der matchede en familie. Som eksempel et særligt rygestop-kursus.
- Der var rigtigt mange tilbud at tygge sig igennem, og det var nærmest uoverskueligt. Nu er de kommunale tilbud, der er relevante for de gravide, samlet via et link på sundhedsplejerskernes hjemmeside, så både fagfolk og gravide kan finde frem til kommunens gode tilbud, siger Inge Berg.

Modellen skal udbredes
”En god start på livet” er etableret i en tid, hvor der er stor fokus på, at borgerne ideelt set ikke skal tænke over, om de får hjælpen af den praktiserende læge, på sygehuset eller hos kommunen. Overgangene mellem de forskellige enheder bør ikke kunne mærkes.
- Ét af grundelementerne i ”Den Syddanske Forbedringsmodel”, som handler om at sætte patienten først, er, at de personer, der er tættest på patienten, ofte har den bedste viden om eventuelle problemer og de løsninger, der skal til. Den filosofi bruger vi netop i dette samarbejde, fortæller Jørgen Ejler Pedersen.

Inge Berg drømmer om en dag, hvor måden at samarbejde på, som man altså har succes med i jordemoder-konsultationen på Vejle Sygehus, udbredes som en model til samarbejdet med de øvrige kommuner omkring Sygehus Lillebælt.
- Det er min vision. For vi har en model, der fungerer, og som vi kan bruge andre steder, hvis den blot bliver tilpasset til de steder, siger hun. 

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk