Dette er tekstversionen af Effektiv indsats mod lidelse der er svær at spotte
Klik her for at komme til den grafiske version af Effektiv indsats mod lidelse der er svær at spotte

Forside - Læs op - Sitemap


Effektiv indsats mod lidelse der er svær at spotte


En ny, stor indsats har gjort, at færre patienter på afdelingen for Hjertesygdomme på Vejle Sygehus bliver ramt af spontan forvirring, uro og vrangforestillinger – kendt som delir.

Tekst: Søren Hygum Hansen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

 

Små lommekort. Simple hukommelsestjek. Og en udbredelse af ny viden om én af de mest voldsomme lidelser, som svækkede patienter kan blive ramt af.

Det er blot nogle af de midler, som medarbejderne på afdelingen for Hjertesygdomme på Vejle Sygehus gennem mere end ét år - og med stor succes - har gjort brug af i forsøget på at minimere antallet af patienter med delir.

Delir er en psykisk lidelse, som oftest rammer ældre, svækkede patienter. En lidelse, hvor patienten pludselig bliver meget urolig, ængstelig og forvirret. I nogle tilfælde får patienten vrangforestillinger og synshallucinationer eller bliver aggressiv og voldelig. I andre tilfælde bliver vedkommende indelukket og sover hele tiden. Lidelsen, der er forbigående, kan vare fra få timer til mange dage, inden patienten kommer til sig selv igen.

En voldsom belastning
Men på afdelingen for Hjertesygdomme på Vejle Sygehus har nye redskaber og arbejdsgange medført, at personalet er blevet bedre til at forebygge, at patienter overhovedet får lidelsen – og antallet af patienter med svær delir er samtidig faldet.
- Vi oplever, at langt færre patienter får delir, og det er vi meget glade for. For det er pinefuldt og voldsomt belastende for en patient at have delir. Og det er meget hårdt for pårørende at se deres normalt åndsfriske familiemedlem ændre adfærd fuldstændigt, siger Pia Yousfi, der er klinisk sygeplejespecialist på Afdeling for Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt, og som er én af tre sygeplejersker, der har stået i spidsen for arbejdet med delir-patienter.
 

Samtale om kort

Personalet bruger blandt andet lommekort for at undgå, at patienter får delir.
 

Delir bliver typisk udløst i en allerede svækket krop, og det sker, fordi hjernen bliver påvirket af for eksempel en betændelse i kroppen, eller fordi patienten er blevet flyttet fra et sted til et andet.
- Ældre mennesker, der er blevet indlagt på sygehuset, er mere sårbare, fordi de er havnet i helt nye, fremmede omgivelser. Og hvis kroppen i forvejen er stærkt svækket af den sygdom, der kræver behandling på sygehuset, kan de nye omgivelser være dråben, der får hjernen til at reagere. Og så opstår delir, forklarer Pia Yousfi.
Andre udløsende faktorer kan være mangel på søvn, væske eller salt, men det kan også være en infektion i for eksempel blæren eller et lægemiddel, som patienten ikke kan tåle.

Ofte bliver delir forvekslet med demens, hvor den mentale evne også er svækket. Derfor kan lidelsen være svær at spotte.
- Tidligere opdagede vi det ofte først, når patienten allerede havde fået delir og skulle have medicin for at blive sig selv igen, siger Pia Yousfi.

Ni, simple spørgsmål
Men i slutningen af 2017 rullede man på afdelingen for Hjertesygdomme en indsats ud for at øge fokus på delir og nedbringe antallet af patienter med lidelsen. En indsats, der betød, at medarbejderne fik undervisning og ny viden om delir samtidig med, at man begyndte at teste alle patienter over 65 år, som er indlagt akut, og som derfor har en forøget risiko for at udvikle delir.

Al plejepersonale går nu rundt med et lille lommekort med ni, simple spørgsmål, som de kan stille til en patient i risikogruppen – spørgsmål om blandt andet vedkommendes alder, CPR-nummer og adresse. Og hvis patienten ikke kan svare korrekt på mindst syv af spørgsmålene, er det et tegn på en svækket hukommelse og en svækket evne til at orientere sig – og så er risikoen for at udvikle delir større.

Og de tests har medført, at man nu langt hurtigere end tidligere kan spotte patienter, der risikerer at udvikle delir.
- Nu ved vi, hvem vi skal være særligt opmærksomme på, så vi kan forsøge at undgå, at patienten får det sidste skub ud i delir. Måske skal vi have ekstra fokus på saltbalancen, eller måske skal patienten have ro omkring sig. Og for nogle svækkede patienter er det måske afgørende at få brillerne og høreapparatet på og komme op at sidde, så vedkommende kan orientere sig, siger Pia Yousfi.
 

Lommekort - delir

En simpel test - som personalet hurtigt kan finde frem - kan afsløre, om en patient har delir.
 

Samtidig kan en anden test, der bygger på fire spørgsmål, endeligt afsløre, om en patient har fået delir. Er det tilfældet, har afdelingen nu også en række nye redskaber til at sikre, at patienten hurtigst muligt bliver sig selv igen.
- Nu kan vi bedre håndtere situationerne, hvilket gavner patienterne og højner vores egen arbejdsglæde, siger Pia Yousfi.

Mindre behov for mandsopdækning
Patienter med svær delir kan være så fysisk urolige og ængstelige, at der er behov for, at én medarbejder konstant holder øje med patienten. En såkaldt ”fast vagt”.

Men med implementeringen af den forebyggende indsats er antallet af patienter med svær delir faldet, og det ser man direkte på mængden af de ressourcer, som afdelingen for Hjertesygdomme bruger på ”faste vagter”.
 

Sygeplejersker - delir

Kristina Warming Nissen, Pia Yousfi og Anja Clay Jensen har stået i spidsen for at implementere indsatsen.

I 2018, hvor indsatsen for alvor blev rullet ud, blev der således kun brugt en syvendedel af de ressourcer på ”faste vagter”, som der i alt blev brugt i 2017.
- Vi skal helst ikke derud, hvor der er behov for en fast vagt på patienten. Og de ressourcer, vi ikke bruger på patienter med delir, kan vi nu i stedet bruge på andre patienter, forklarer Pia Yousfi.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk