Dette er tekstversionen af En ganske særlig tatovering
Klik her for at komme til den grafiske version af En ganske særlig tatovering

Forside - Læs op - Sitemap


En ganske særlig tatovering


Marie fik konstateret brystkræft som 31-årig, da hun ventede sit tredje barn. Et nyt bryst og tatovering af brystvorten er med til at sætte punktum for nogle hårde år.

Tekst: Anne-Mette Vargas Johnsen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt


- Skal vi en tand mere op, så bliver den måske for mørk – også selvom den blegner, siger sygeplejerske Tea Rosengreen.
- Ja, det har du nok ret i, siger Marie, som ligger på briksen, og tilføjer:
- Ja, mine børn siger: ”Kan du ikke bare få et hjerte tatoveret?”

De griner lidt sammen og bliver enige om at blande de to farver nr. 9 og nr. 11 for at ramme den rigtige farve til Maries kunstige brystvorte. Farven bliver smurt på huden med en lille spartel.

Vi er på operationsstue 34 i den næststørste bygning på Vejle Sygehus. I rummet, som er let køligt, flyder der afslappende meditationsmusik ud af højttalerne, og de er tre på stuen: Sygeplejerske Tea Rosengreen, sygeplejerske Lene Poulsen og patienten, det handler om, Marie. Hun ligger med bar overkrop, og de kigger alle tre skiftevis på hendes højre og venstre bryst. Det venstre har hun haft brystkræft i, så det er kunstigt, og det samme er brystvorten. Det højre bryst har til gengæld sin egen originale brystvorte, men brystvævet indeni er skiftet ud med silikone for at undgå, at der også skulle bryde kræft ud dér. Marie på 46 år er nemlig genetisk disponeret for brystkræft, men det vidste hun ikke dengang for 14 år siden.
 

Papil tatovering 1

Sygeplejersken i gang med behandlingen af patienten, Marie.

- Nu giver det sådan en snurrende fornemmelse, siger sygeplejerske Tea Rosengreen og sætter tatoveringsnålen til Maries hud. Marie kan mærke det en smule, men hun har meget lidt følelse i brystet, siger hun. Og i årevis havde hun også meget lidt følelse FOR den del af sin krop, det sted hvor venstre bryst havde siddet. Hun lukkede ned.

Ville ikke kigge derned
- I flere år ville jeg bare slet ikke kigge derned. Jeg koblede fra, fordi det bryst havde lavet så meget ballade. Men en dag besluttede jeg, at livet skulle gå videre, og samtidig var jeg også begyndt at føle mig skæv i ryggen, fortæller Marie, som først fik rekonstrueret venstre bryst tre år efter, at det gamle var blevet fjernet.

I mellemtiden gik hun med en protese, et indlæg i bh’en, som sugede sig fast på huden med sugekopper. Hun fik efter yderligere tre år tatoveret den brune farve i brystvorten hos en tatovør, fordi ”et bryst uden brystvorte ser underligt ud”, som hun siger, men tatoveringer blegner, så derfor er hun på Vejle Sygehus.
 

Papil tatovering 3

Rekonstruktionen af brystet er med til at lukke et kapitel for Marie.

At få brystvorten tatoveret igen er en del af Maries bearbejdning af at have været ramt af brystkræft og gå igennem ikke bare kræftsygdommen, men også at måtte sige farvel til sin ufødte søn.Marie var gravid i 22. uge, da brystkræften blev konstateret, og hun var nødt til at føde sin søn for at redde sit eget liv og være mor for de to døtre, hun havde i forvejen. Det lille drengefoster ville ikke have overlevet kemoen.
- Nu skal de kapitler afsluttes. Det var en hård periode, og nu skal den sygdom lukkes. Det eneste, jeg kunne ønske mig, var, at mine bryster hang lidt, for så ville de passe til min alder. Og når andre kvinder siger, at de er kede af deres hængebryster, siger jeg: ”Vær glad for dem”.

LÆS: "Når brystvorten lukker et kapitel" -
http://www.sygehuslillebaelt.dk/webmasterhandicap.asp?id=515529


 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk