Dette er tekstversionen af Tidligere medarbejder politianmeldt
Klik her for at komme til den grafiske version af Tidligere medarbejder politianmeldt

Forside - Læs op - Sitemap


Tidligere medarbejder politianmeldt


Sygehus Lillebælt har politianmeldt en tidligere medarbejder for mistanke om svindel.


Sygehus Lillebælt har den 4. oktober 2019 indgivet politianmeldelse af en tidligere betroet medarbejder. Det er sket på baggrund af en mistanke om mulig svindel med sygehusets midler under vedkommendes ansættelse hos Sygehus Lillebælt.
Den tidligere medarbejder er ikke længere ansat på sygehuset, og relevante oplysninger og materiale er blevet overgivet til politiet.


I alt drejer det sig om et samlet beløb på mellem 1 million og 1,5 millioner kroner, som sygehuset vil kræve tilbagebetalt, hvis der rejses tiltale.
- Det er vores opfattelse, at den pågældende medarbejder har fundet et hul i et hjørne af vores kontrolsystem, og at vedkommende bevidst har omgået vores kontroller i samarbejde med personer udenfor sygehuset. Der er tale om flere mindre beløb fordelt over en periode på flere år, eskalerende frem mod vores politianmeldelse, siger Sygehus Lillebælts administrerende direktør Christian Sauvr.


Det er nu op til politiet at vurdere, om der skal rejses sigtelse og tiltale mod medarbejderen.
- Vi tager naturligvis den her sag meget alvorligt, og det er også derfor, vi har valgt at indgive en politianmeldelse, så snart vi fik mistanke om, at noget var galt, siger Christian Sauvr.


Af hensyn til efterforskningen og personalesagen kan sygehuset ikke gå i flere detaljer med hvor og hvordan, den mulige svindel er foregået. Men der er allerede nu sat nogle tiltag i værk, som skal bidrage til, at noget lignende ikke kan ske igen.
- Vi er med det samme gået i gang med at se på, hvordan vi kan stramme op, og om der er procedurer, der skal være anderledes. Vi har allerede nu lavet nogle organisatoriske ændringer, ligesom vi strammer op på vores ledelsestilsyn. Samtidig skal vi have forholdt os til, om vi kan sikre os yderligere, uden at det går ud over alle vores mange andre dygtige og ordentlige medarbejdere, siger Christian Sauvr.


Ved pressehenvendelser henvises til administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, Christian Sauvr. Tlf. 24 20 37 40
 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk