FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
HEADER: Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Om afdelingen

Afdelingens personale er hovedsagelig bioanalytikere. Vi foretager blodprøver og EKG (dvs. optagelse af hjerterytmen/Elektrokardiogram) samt udfører analyser på for eksempel blod, urin og andre legemsvæsker. Vi foretager funktionsundersøgelser som f.eks. glucosebelastninger.

Analyserne udføres på indlagte og ambulante patienter og på patienter henvist fra de praktiserende læger. Dagligt modtager vi prøver til analysering, som patienterne har fået taget hos deres egen læge.

Områdets plejehjem besøges 1 gang om ugen, hvor beboerne kan få taget prøver efter behov.

Laboratoriet fungerer i et netværk sammen med de øvrige Klinisk Biokemiske Afdelinger og speciallaboratorier i Vejle/Give og Horsens/Brædstrup. Netværket tilstræber at sikre ensartethed hvad angår edb, rekvisition, svar, analysebetegnelser og referenceområder. Derfor modtager og udfører vi også analyser fra andre sygehuse, ligesom vi forestår forsendelse af prøvemateriale til andre laboratorier.

Laboratoriet yder konsulenttjeneste for alment praktiserende læger vedrørende kvalitetssikring af de analyser de selv udfører. Vi har også ansvaret for kvalitetssikring af analyseapparater, som anvendes på sygehusets afdelinger.

Laboratoriet er et af regionens uddannelsessteder for bioanalytikerstuderende og vi deltager i undervisning af andre sundhedsfaglige personalegrupper.

Laboratoriet er bemandet hele døgnet. I aften- og nattimerne samt i weekender dog kun med vagtberedskab.

BLODBANK:

Laboratoriets personale varetager donortapning. Ligeledes udføres typebestemmelse og andre nødvendige analyser forud for blodtransfusioner.

Senest fagligt revideret: 18-11-2010


Siden er sidst opdateret 18-11-2010.
Kontakt: Webmaster