FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
HEADER: Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden
Sygehus LillebæltpilFagfolkpilLægehåndbog på sundhed.dk

Lægehåndbog på sundhed.dk

Klik på banner til LægehåndbogenSundhedsfaglige og borgere har gratis adgang til den norske lægehåndbog. Det har specielt praktiserende læger ønsket sig længe.

Danske Regioner har med aftalen sikret at adgangen åbnes nu og at en oversættelse til dansk følger.

 

En del danske læger kender og bruger den norske lægehåndbog. Det kan nu blive til mange flere, og samtidig slipper lægerne for at betale abonnement, da brugen nu gøres gratis. Det kræver blot, at man fremover går gennem sundhed.dk.

Lægehåndbogen er et opslagsværk, hvor alle personer med sundhedsrelaterede opgaver nemt og hurtigt kan finde den evidensbaserede viden, de har brug for. Lægehåndbogen skal støtte både praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til at træffe beslutninger om forebyggelse eller behandling.

Brugerne får adgang til

  • Information om symptomer og sygdomme skrevet til sundhedsfaglige
  • Information om undersøgelser og behandling skrevet til sundhedsfaglige
  • Korte beskrivelser til borgere og patienter
  • Fotos og tegninger
  • Dagens tip om ny faglig viden

 

Det nuværende indhold er skrevet af knap 200 overlæger og professorer og er på norsk. Indholdet oversættes gradvist til dansk og til danske forhold af en sundhedsfaglig redaktion, som også skal udbygge med nyt indhold.

Det er vurderingen at sproget ikke i første omgang vil være en barriere. Lægehåndbogen er nem at bruge under danske forhold, da man blandt andet kan søge på ICD-10 og ICPC-koder, som både bruges i Danmark og i Norge.

Sundhed.dk tilbyder allerede forskellige former for faglig information til lægerne, men har alligevel mærket, at et produkt som Lægehåndbogen har været efterspurgt – det er blandt andet kommet frem, når læger har svaret på online-spørgeskemaer på sundhed.dk. Lægehåndbogen er et godt supplement til den øvrige informationspakke med faglig viden til læger i f.eks. praksis:

  • Praksisinformation fra regionerne/linkportal
  • Forløbsbeskrivelser/kliniske vejledninger
  • Adgang til videnskabelige tidsskrifter og databaser, som f.eks. Cochrane

 

Ud over at henvende sig til sundhedsfaglige er håndbogens viden tilgængelig for borgere og patienter i en pædagogisk letforståelig formidling.

Tilføj denne side under foretrukne, for at få let og gratis adgang: www.sundhed.dk/info/laegehaandbogen

Senest fagligt revideret: 17-04-2008


Siden er sidst opdateret 05-02-2009.
Kontakt: Webmaster