Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Hemoglobin A1c, (IFCC) (B)Hb-

NPU Kode og navn
NPU27300
Hemoglobin beta kæde (B) - N-(1-deoxyfructos-1-yl)hæmoglobin beta kæde;stoffr.

Instruktion for rekvirent
Prøven bør tages ca. 10 dage forud for patientens besøg hos lægen, således at lægen har analyseresultatet, når pt. møder til kontrol.

Prøven kan evt. tages af pt. selv i specielt kapillærrør. Patientvejledning og forsendelsesmateriale kan fås ved henvendelse til laboratoriet.
 

Prøvetagningsrør
Rør med EDTA til fuldblod (Yderligere information) eller lilla/special beholder til kapillærprøver beregnet til patienter, der selv ønsker at udtage blodprøven og indsende den til laboratoriet.
 

Indsendelsesmateriale

Henteordning:

Prøvetagningsrør

Postforsendelse:

Prøvetagningsrør

Taget på afdelingen:

Prøvetagningsrør


Holdbarhed

Henteordning:

8 timer i termoskab 20-21oC

Postforsendelse:

Skal sendes samme dag

Taget på afdelingen:

Bringes til laboratoriet


Svartid
3 -4 dage.
 

Referenceområde, diagnostisk grænse, terapeutisk mål

 

HbA1c (IFCC)

mmol/mol

Glucose, middel
(fra HbA1c)
mmol/L

Referenceområde

31-44

5,4 - 7,3

Diagnostisk grænse

48

7,8

*Gældende for diabetes mellitus type 1 samt diabetes mellitus type 2 jvf nedenstående nationale behandlingsvejledninger fra Dansk Endokrinologisk Selskab.

 

Indikation
Kontrol af diabetes mellitus
Diagnostik af diabetes melitus type 2.

Ved diagnostik af diabetes mellitus type 2 bør diagnosen bekræftes ved at gentage HbA1c bestemmelsen.

Begrænsninger:

I følgende tilfælde kan HbA1c ikke anvendes til diagnostik:

  • Gestationel diabetes

  • Hæmatologiske sygdomme der påvirker erytrocytlevetiden fx hæmolytisk anæmi

  • Nyreinsufficiens

  • Nylig blodtransfusion

  • Ved hæmoglobinopatier (se i øvrigt ”vurdering”)

I disse situationer skal de hidtil anvendte metoder til diabetesdiagnostik anvendes (måling af fasteglukose og/eller oral glukosebelastningstest)

Vurdering
HbA1c er et udtryk for den gennemsnitlige koncentration af glukose i blodet de seneste 3-8 uger før blodprøvetagning. Ved monitorering af diabetes mellitus ses forhøjede værdier ved dårlig regulering.

Salicylat kan give falsk forhøjede værdier af HbA1c – dog ikke ved doser, der anvendes som tromboseprofylakse. Ved mistanke om interferens kan Biokemi og Immunologi kontaktes med henblik på afklaring.

HbA1c skal tolkes med forsigtighed ved forekomst af abnorme hæmoglobiner (hæmoglobinopati), ved nyreinsufficiens, blodtransfusioner, hyperbilirubinæmi, samt ved andre tilstande, der påvirker erytrocytproduktion og -levetid. Under graviditet ses lavere koncentration af HbA1c.

Omregningstabel  

HbA1c (IFCC)

mmol/mol

Glucose, middel
(fra HbA1c)
mmol/L

20

3,8

31

5,4

42

7,0

48

7,7

53

8,5

58

9,3

64

10,1

75

11,7

86

13,3

 

Hæmoglobinvarianter:

Tilstedeværelse af hæmoglobin F kan påvirke HbA1c-resultatet afhængigt af hvor stor en andel hæmoglobin F udgør.
 

Hos patienter med heterozygote varianter af f.eks. hæmoglobin S, C og D kan HbA1c resultatet anvendes til monitorering hos den enkelte patient, men ikke til diagnostik.
 

Hos patienter med homozygote hæmoglobinvarianter kan HbA1c ikke bestemmes.
 

HbA1c kan ved tilstedeværelse af nogle hæmoglobinvarianter ikke bestemmes ved hjælp af rutine-analysemetoden. Det drejer sig om hæmoglobin E og andre sjældne varianter. I disse tilfælde bliver HbA1c analyseret på et andet udstyr, hvorved der opnås et resultat, som kan anvendes til monitorering, men som ikke kan anvendes til diagnostik. Der kan dog optræde varianter, som rutineanalysemetoden ikke detekterer, hvorved resultatet afleveres uden bemærkning. Hvis HbA1c-værdien ikke stemmer overens med kliniske observationer eller målte glukoseværdier, bør opmærksomheden rettes mod eventuel tilstedeværelse af uerkendte varianter. For yderligere rådgivning kontakt Biokemi og Immunologi, tlf. 7940 6506. 

Ved anvendelse til monitorering kan fastsættelse af individuelt behandlingsmål være indiceret.

 

Hvis en hæmoglobinvariant påvises, knyttes en kommentar til resultatet.
Hvis man ønsker vished for, hvilken variant, der er tale om, skal man bestille en hæmoglobintype. Analysen hedder i BCC-WEB Hæmoglobintype gruppe; Hb (B). Se Hemoglobin fraktioneret, Hb(B).


Kliniske retningslinjer
Ingen yderligere retningslinjer.
 

Variation på analyseresultater
Usikkerhed på analyseresultat: ± 5% (95% konfidensinterval)

Intraindividuel biologisk variation: ± 3,4% (95% konfidensinterval)

Ud fra biologisk og analytisk variation kan det beregnes, at resultatet skal være ændret med mere end 8% i forhold til forudgående, for at ændringen er statistisk signifikant. Yderligere forklaring.
 

Ansvarshavende afdeling
Biokemi og Immunologi.
 

Internt for laboratorier

Holdbarhed:

Ved stuetemperatur:

3 døgn

Ved 4oC:

7 døgn

Centrifugering:

Nej

Afpipettering:

Nej


Alternative prøvetagningsrør
Rør uden gel til plasma. Yderligere information.


Siden er sidst opdateret 04-02-2019.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt