FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
HEADER: Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Operationsafsnit A750

Daglig ledelse af operationsafsnit

Erna Bjerggaard

Afdelingssygeplejerske
Erna Kristine Bjerggaard
SD & MHH


 

 

Anne-Lise Nielsen

Specialeansvarlig sygeplejerske
Anne-Lise Nielsen
Traumesektor

 

Dorthe sandholdt kristiansen

Specialeansvarlig sygeplejerske
Dorthe Sandholdt Kristiansen
Hoftesektor

 

Liselotte Lorentsen

Specialeansvarlig sygeplejerske
Liselotte Gjerka Lorentsen
Knæsektor


Organisering af operationsafsnittet

Ortopædkirurgisk afdeling er opdelt i sektorer.

Til ortopædkirurgisk operationsafsnit hører alloplastiksektoren og traumesektoren.
Følgende læger er tilknyttet sektorerne:

 

Alloplastiksektoren  

Sektoransvarlig overlæge
Overlæge
Overlæge
Overlæge
Overlæge
Overlæge

Per Kjærsgaard-Andersen
Per Wagner Kristensen
Dan Blohm
Peter Revald
Thomas K. Poulsen
Bjørn Gotlieb Jensen


Rygsektoren

 

Overlæge
Overlæge
Overlæge
Overlæge
Overlæge
Overlæge
Overlæge
Overlæge

Mikkel Andersen
David Krum-Møller
Carsten Ernst
Bent Sørensen
Henrik Grønvall
Stefan Hummel
Frederik Busch
Reza Gharemanlou


Traumesektoren
 
Sektoransvarlig overlæge
Overlæge
Afdelingslæge
Anders Michaelsen
Jan Olav Jansen
Majed Haddad

 

OP

 

Klinisk speciale

Ortopædkirurgisk operationsafsnit blev 1. september 1996 en selvstændig afdeling under ortopædkirurgisk afdelingsledelse. Geografisk er den placeret i forlængelse af de øvrige operationsafsnit som består af specialerne organkirurgi, endoskopi og plastikkirurgi.

Ortopædkirurgisk operationsafsnit opererer elektive og akutte ortopædkirurgiske patienter. Afsnittet har åbent alle dage døgnet rundt.

Vejle Amts personalepolitik, vedtaget af Amtsrådet den 20. december 1993, gælder alle Vejle Amts institutioner og Personalepolitikken for Vejle og Give Sygehus tager udgangspunkt heri. På samme måde er der udarbejdet retningslinier i det lokale Samarbejdsudvalg.


Operationslinier

Dagligt kl. 08.00-15.00 på 4 stuer
Mandag og tirsdag indtil kl. 16.45 på 1 stue med elektiv kirurgi

Vagt kl. 13.45-07.45 på 1 stue med akut kirurgi

Søn- og helligdage kl. 07.45-07.45 på 1 stue med akut kirurgi


Fysiske rammer

Ortopædkirurgisk operationsafsnit er placeret på 5. etage i østbygningen på Vejle Sygehus.
Der er 4 operationsstuer med laminær airflow. Desuden er der diverse birum.

På ortopædkirurgisk operationsafsnit foretages følgende operationer:

  • Operation på hofteled/alloplastik
  • Operation på knæled/alloplastik
  • Operation på fod og fodled
  • Andre operationer på under- og overekstremiteter
  • Diverse brud/frakturer, behandlinger og bandagering
  • Artroscopier
  • Rygoperationer 

Operationsstue


Normering og personalesammensætning

  • 1 afdelingssygeplejerske
  • 3 specialeansvarlige sygeplejersker 37,00 t/uge
  • 9 sygeplejersker 37,00 t/uge
  • 8 sygeplejersker 27,75 t/uge (nogle 30 og 32t)
  • 2 social- og sundhedsassistent 32,00 t/uge
  • 2 portører 37,00 t/uge

Blandt personalet findes nøglepersoner:

  • superbruger EPJ og WEB1000, T-DOC
  • løfteinstruktører
  • sikkerhedsleder og -repræsentant
  • udviklingsansvarlig sygeplejerske
  • hygiejnenøgleperson

Den daglige fordeling af ressourcer er afhængig af den planlagte booking til operationsstuerne.

I forhold til tjenestetidsplanlægningen udarbejdes en individuel tjenestetidsplan på baggrund af personalets ønsker, således at den kendes 8 uger frem. Arbejdstidsplanen udarbejdes af en specialeansvarlig sygeplejerske. Ønsker til arbejdsplanen kan gives og det tilstræbes at imødekomme disse. Efter at planen er udarbejdet er der mulighed for at bytte med kollegaer. Der er udarbejdet em skriftlig manual for tjenestetidsplanlægning.

Det tilstræbes at vagtbyrden i personalegruppen så vidt mulig planlægges ud fra individuelle ønsker. Der vil dog ved evt. graviditet, blive ændret i dit ansættesforhold. Se graviditetspolitik for A750.

Ferieønsker afstemmes med afdelingens drift og operationsaktivitet samt de ortopædkirurgiske sengeafsnits lukkeperioder (jul, påske, sommer).


Profil af dagen og vagten

På operationsafsnittet arbejder vi i et tværfagligt team på stuerne med kirurger, anæstesiologer, anæstesisygeplejersker og portører. Den daglige fordeling af personalet afhænger af antal åbne stuer, og der planlægges i forhold til disse for en uge ad gangen.

Vi tilstræber der daglig møder:

Hverdage Weekend/helligdage
  • 3 specialeansvarlige sygeplejersker
  • 10 sygeplejersker til 4 stuer
  • 2 social- og sundhedsassistent
  • 2 portører
  • 2 sygeplejersker

På hverdage møder en sygeplejerske, portør samt social- og sundhedsassistent kl. 7.30 til eventuel afløsning af vagterne og til klargøring af operationsstuerne. Resten af personalet møder kl.7.45, hvor der afholdes en morgenkonference, blandt andet med gennemgang af dagens program.

De første patienter hentes af portørerne og ankommer i afdelingen kl. 8.00, hvor de modtages af en anæstesi- og en operationssygeplejerske, samt klargøres til operation.

Vi tilstræber at den første operation kan påbegyndes kl. 8.30 når kirurgen er i afdelingen.

Efter operationen bliver patienten kørt til opvågningen, A550 eller intermediært (IM 710), dog køres patienter der har været i lokalanæstesi tilbage til stamafdelingen, A150 og A250.

I vagten er der to sygeplejersker fra ortopædkirurgisk operationsafsnit, de møder kl. 13.45 med effektiv tjeneste til kl. 21.45, med efterfølgende rådighed til kl. 7.45. De starter med at afløse dagvagterne og færdiggøre dagsprogrammerne, derefter er det varetagelse af det akutte arbejde. Begge sygeplejersker i vagt står til rådighed fra hjemmet (max. en halv times transporttid).
 

Operationsinstrumenter

Søjler

Den sygeplejefaglige struktur inddeles i 3 søjler, hvor den specialeansvarlig sygeplejerske for hver af de 3 sektorer: knæ- traume og hofte står i spidsen. De øvrige operationssygeplejersker har efter interesseområde valgt sig ind i en søjle.

Ved at arbejde i sygeplejefaglige søjler vil operationssygeplejersken at få mulighed for at tilegne sig en dybdegående viden og større erfaring med søjleområdets speciale, instrumenterne og det medicotekniske udstyr.

At tilhøre en søjle betyder ikke, at man er bundet til altid at skulle assistere til de samme operationer, som er omfattet af søjleområdet. Man har en forpligtigelse til at formidle sin viden og kunnen til samtlige kolleger i afdelingen, således at de også når et højt fagligt niveau af viden og færdighed

Formålet med søjleinddeling er:

  • Fordybelse og formodet øget jobtilfredshed
  • Effektive teams med større ansvarlighed og faglig udvikling
  • Øget engagement
  • Hurtigere arbejdsgange
  • Kvalitetssikring
  • Middel til rekruttering- og fastholdelse af personale

For at sikre kontinuiteten og basisviden samt eliminere sårbarhed ved ferier og sygdom arbejder operationssygeplejerskerne i det praktiske arbejde i rotationsteams på 4 måneders varighed.

I rotationsteamet har operationssygeplejersken ikke nødvendigvis en dyberegående kendskab og påtager sig ikke specielle arbejdsopgaver men her varetager operationssygeplejersken såvel den assisterende som gulvfunktionen i henhold tilden daglige operationsprogram.

For at sikre kontinuiteten i rotationsteamsene udskiftes halvdelen af sygeplejerskerne efter 2 måneder.
 

Profil af dagen


På operationsafsnittet arbejdes i et tværfagligt team på stuerne bestående af kirurger, anæstesisygeplejersker og portører.

Det tilstræbes at hver af de 4 operationsstuer kører som selvstændige teams bestående af 3 operationssygeplejersker, der sammen med det øvrige stuepersonale selv tilrettelægger og afvikler dagens program.

Formålet med selvkørende teams:

  • Større kontinuitet og kvalitet
  • Større tilfredshed for den enkelte
  • Ro omkring opgaverne
  • Frigivelse af tid til udviklingsarbejde/ansvarsområder/søjleområder

Udenomsfunktionen varetages dagligt af social- og sundhedsassistenten, der i samarbejde med afdelingssygeplejersken koordinerer dagens program.


Samarbejdspartnere og det tværfaglige samarbejde

Samarbejdet i afsnittet er baseret på åbenhed, ærlighed og respekt for den enkelte.

Der arbejdes i tværfaglige team på stuerne med kirurger, anæstesiologer, anæstesisygeplejersker og portører.

Vi tilstræber et arbejdsmiljø hvor patienterne får den optimale behandling/pleje, hvor vi som personale trives, hvor der sker en faglig udvikling, hvor der er høj effektivitet og et højt serviceniveau.


Mål og visioner

Efter dannelsen af Sygehus Lillebælt (SLB), der sammen består af Kolding, Vejle, Give, Fredericia og Middelfart sygehuse, er der på ledelsesplan udformet nye mål og visioner. Afsnit A750 har sammen med de øvrige ortopædkirurgiske afsnit valgt at arbejde med "Det gode møde mellem mennesker" og "Rekruttering og fastholdelse".


Fokusområder

Personalets kompetenceudvikling:

  • en gang årligt vurderes kursusmuligheder, behov og relevans for afsnittet. Planlægning og prioritering tager udgangspunkt i de enkelte personalers udviklingsforløb. Der er udarbejdet politik for kursusafvikling.
  • der afvikles kliniktime x 1 ugentlig. Ortopædkirugiske emner af meget forskellig karakter. Undervisere er kollegaer med specialistviden indenfor emnet.
  • deltagelse i arbejdsgrupper. Det tilstræbes i arbejdsplanlægningen at der afsættes tid til gruppen, således at der vil være mulighed for mere dybdegående arbejde der dels vil motivere og udvikle den enkelte medarbejder, men også vil kunne kvalitetssikre produktet.
  • der afvikles 1 x årligt Medarbejder-Udviklings-Samtale (MUS). Her drøftes blandt andet faglig kompetence, tvivsel og videre udviklingsbehov- og muligheder. Se vejledning og forberedelsesskema til MUS-samtalen. 


Patientsikkerhed:

  • Der arbejdes med utilsigtede hændelser - specielt med henblik på udbrede en sikkerhedslærende kultur i afdelingen. Indberet her.

Et højt informationsniveau og medarbejderindflydelse:

  • der afvikles informationsmøde på afsnittet hver onsdag af ca. 1 times varighed. Her informerer afdelingssygeplejersken om ”stort og småt” fra både internt og eksternt. Her drøftes holdninger, ønsker og behov tilkendegives, der tages fælles beslutninger, plejeproblematikker afdækkes og der iværksættes handleplaner
  • der er opslag på kontoret, hvorpå der noteres løbende emner der ønskes gennemgået ved kommende onsdagsmøde
  • der afvikles personalemøde fast 5 x årligt. Der kan afvikles et ekstra møde i specielle tilfælde. Der foreligger dagsorden for mødet. Fast punkt på dagsorden er information fra- og spørgsmål til sikkerhedsrepræsentanten og forflytningsinstruktøren
  • den koordinerende Uddannelsesansvarlige informerer løbende afsnittets øvrige personale om nyt indenfor uddannelsesforløbende. Orienterer om nye uddannelsessøgende og vejleder ift. varetagelsen af de kliniske forløb.
  • afdelingssygeplejersken afsender jævnligt nyhedsbrev pr. mail

Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel:

  • Udarbejdelse af kliniske retningslinjer og instrukser bliver forholdt standarden i modellen.
  • Der samarbejdes med kvalitetsmedarbejder i udførelsen

Mål og Visioner:

 

  • I forhold til "Det gode møde mellem mennesker", "Rekruttering og fastholdelse" og "Sygehus Lillebælt - sammen om sundhed" har afsnittet valgt at sætte fokus på fagidentitet.

Arbejdsmiljø:

  • Vi stiler mod at skabe et effektivt serviceniveau
  • Betragter samarbejdet om patienten som et teamwork
  • Lægger vægt på humor i dagligdagen
  • Åbenhed og respekt for hinandens holdninger
  • Fungere som støtte og vejleder overfor hinanden
  • Etablere samvær uden for arbejdstid


Forskning og udvikling

Strategi for udvikling af sygeplejen 2009-2012.


Dokumentation

I afsnittet anvendes elektronisk patientjournal - EPJ fra IBM og Web 1000 til fremvisning af digitaliserede røntgenbilleder. I samarbejde med Sterilcentralen er der pr. 1. september 2009 implementeret kvalitetsstyrinssystem T-DOC.
 

Kliniske og administrative retningslinier

Diverse sygeplejefaglige retningslinier, som er tilgængelig på Infonet.

Beredskabsmanualen

Traumemanual

Samarbejdsaftale Sterilcentralen

Den Danske Kvalitetsmodel

Arbejdstidspolitikken

Politik for kursus og uddannelse

Introduktions- og oplæringsprogram

 

Uddannelsesstruktur

Personale

Kursus- og uddannelsesaktiviteter tager udgangspunkt i operationsafsnittets aktuelle og fremtidige behov samt medarbejderens ønsker om faglig udvikling og kompetenceniveau og planlægges udfra et hensyn til driften i afsnittet.

Der afholdes årligt medarbejdersamtaler – se vejledning og skema for Ortopædkirurgisk Afdeling.

Der udarbejdes en samlet prioriteret 1-årig uddannelsesplan som er tilgængelig for hele personalet. Den er udarbejdet på baggrund af ønsker i forhold til 3-årige individuelle uddannelsesplaner, samt strategi for udvikling af sygeplejen og afsnittets funktion og drift.

Der tilrettelægges endvidere 1-2 fælles temadage om året, hvor kliniske og udviklingsorienterede emner tages op. Desuden afvikles personalemøder ca. 2 timer hver 2. måned, samt undervisning på torsdage.


Elever og studerende

Vi har i afdelingen ansat en praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Bettina Bruun. Se endvidere funktionsbeskrivelse for praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske samt praktikstedsgodkendelse.

Afsnittet modtager gerne studerende på modul 14 og efter aftale er der også studerende på andre uddannelsestrin. Efter aftale har vi studerende på andre uddannelsestrin på studiebesøg.

Der uddannes også radiografstuderende som er 2 uger i afsnittet.

Afsnittet ønsker at modtage studerende i forbindelse med bachelorprojekt. Flere emner er relevante i forhold til afsnittets speciale, men nogle ideer til fagudviklende bachelorprojekt kunne være:

  • operationssygeplejerskens funktionsområde, ansvar, opgaver og kompetence
  • korttidskontakt - at modtage en patient
  • betydning for fagidentitet
  • hvorfor sygeplejersker på operationsgangen?
  • samarbejdets betydning for operationspatienten
  • dokumentation af operationssygeplejen
  • tværfaglig kommunikation og samarbejde
  • lejring af operationspatienten


Nyansatte

Der er udarbejdet retningslinier for ansættelse af personale på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Vejle Sygehus har et generelt introduktionsprogram af en uges varighed, som alle nyansatte deltager i. I ortopædkirurgisk afsnit deltager den nyansatte i et intro- og oplæringsprogram, hvor man tilknyttes to sygeplejersker, der har ansvaret for introduktionen og i samarbejde planlægger denne. Der vil i perioden blive evalueret løbende.

Der er i afsnittet nedsat en arbejdsgruppe til elektronisk arkiv omhandlende de forskellige operationstyper der findes i afdelingen.

Ved evt. graviditet gøres opmærksom på, at der i operationsafsnittet er forskellige fysiske forhold der vil ændre arbejdet. Der er udarbejdet en graviditetspolitik. Oplæringsperioden skal derfor forventes at blive længere, da det ordinære oplæringsprogram ikke kan følges.

Der evalueres:

  • Efter 5-6 uger, hvor de 2 introduktionsansvarlige sygeplejerske deltager
  • Efter 3 måneder, hvor afdelingssygeplejersken og de intrdouktionsansvarlige sygeplejersker - om muligt - deltager
  • Efter 1 år, hvor der afholdes medarbejderudviklingssamtale. Se materiale om udviklingssamtaler på Vejle og Give sygehus - se vejledning og skema.

Senest fagligt revideret: 16-02-2011


Siden er sidst opdateret 05-01-2012.
Kontakt: Webmaster