|
|
Afdelingssygeplejerske
|
|
Ansvarlig overlæge
|
|||
|
|
Specialeansvarlig sygeplejerske
|
|
||||
|
|
Koordinerende uddannelses-
|
|
Afsnitssekretær |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Send en mail til afdelingen.
A150 er et ortopædkirurgisk sengeafsnit med plads til 21 patienter.
Afsnittet har 2 enestuer. Øvrige er 2-seng og 3-sengsstuer.
Fælles med andet sengeafsnit forefindes dagligstue/spisestue med buffet, sekretærkontor og personalerum.
Der arbejdes hver 3. weekend, dog i ferieperioden kan arbejdsweekend være fordelt atypisk af hensyn til ferieplanlægning.
Min. 3 ugers ferie afvikles under sengereduktion indenfor 8 uger i sommerperioden (uge 26-33). Resterende ferie tilstræbes at blive afviklet med 1-2 uger i efteråret og 1 uge i foråret.
Alle vagter er af 8 timer. Det tilstræbes at medarbejderen kun deltager i 2 vagttyper, således at man tilknyttes enten dag/aftenhold eller dag/nathold.
Afsnittet er delt i 2 grupper i dagtiden og fungerer som 1 gruppe i aften- og nattevagten.
Personalesammensætningen i alle vagter er med deltagelse af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter (SSA). - se desuden døgnrytmebeskrivelse.
Personalesammensætningen består af 3 faggrupper:
Sygeplejersker (ca. 2/3-del)
- afdelingssygeplejerske
- specialeansvarlige
- praktik- og uddannelsesansvarlig
- koordinerende uddannelsesansvarlig til deling med ortopædkirurgisk afsnit A250
- Social- og sundhedsassistenter (ca. 1/3-del)
- sekretær
Blandt personalet findes nøglepersoner:
- superbruger i EPJ
- forflytningsvejleder
- vejledere til SSA-elever
- vejledere til sygeplejestuderende
- mentorer
- apotekkontakt
- sikkerhedsrepræsentant med deltagelse i LMU
Afsnittet har dannet flere mindre arbejdsgrupper. Hver arbejdsgruppe fokuserer på afgrænsede emner. Der forefindes blandt andet en smertegruppe, sårgruppe, kostgruppe, hygiejnegruppe, amputationsgruppe og personalet vælger sig ind i de enkelte grupper ud fra interesse. Får her muligheden for at udvikle sine kompetencer indenfor et bestemt område og sætte sit ”fodaftryk” i udviklingen af pleje- og behandlingsforløb på afsnittet.
Afsnittet har aftale om opgaveglidning med SSA-gruppen. Ud fra individuel vurdering, vil SSA'en ved gennemførelse af oplæringsprogram, opnå udvidet kompetence til udvalgte opgaver.
Arbejdsplanen udarbejdes af specialeansvarlig. Ønsker til arbejdsplanen kan gives og det tilstræbes at imødekomme disse ønsker. Efter at planen er udarbejdet er der mulighed for at bytte med kollegaer.
Afsnittet praktiserer kontaktpersonsordning. Dette gælder både læger og plejepersonale. Se formål:
- kontaktpersonordningen på Vejle og Give Sygehus – punkt 3
- kontaktpersonordningen, Ortopædkirurgisk afdeling – punkt 4
- kontaktpersonodningen, Ortopædkirugisk afsnit A150 – punkt 5.1
Kontaktlægen vil tilse patienten ved behov. Behovet kan være på baggrund af patientens ønske, lægens eller plejepersonalets vurdering ud fra patientens tilstand og behandlingsforløb.
Tilsyn foregår i løbet af dagen.
Traumesektor
Afsnittet modtager patienter med alle former for mindre brud og patienter med komplekse traumatiske lidelser. Akutte multitraume indlægges i Kolding. Der modtages patienter med infektioner, akutte håndskader, akutte ryglidelser og alle type hoftenære frakturer, som plejes og behandles i henhold til Det Nationale Indikatorprojekt (NIP).
Derudover varetages blandt andet pseudoarthrosekirugi (undtaget hofte- og knæ), amputationskirurgi, sårbehandling (herunder TVA-behandling), intravenøst anitibiotisk behandling, smertebehandling, mobilisering og fjernelse af osteosyntesemateriale.
Afsnittet er præget af mange akutte indlæggelser hele døgnet. Hovedparten af patienterne kommer direkte til afsnittet fra skadestuen. Patienter der indlægges til observation for hjernerystelse og forventes udskrevet indenfor 48 timer, indlægges på Akut Visitationsafsnit. Ved sværere tilfælde modtages patienten direkte på afsnittet.
Dagligt modtages elektive patienter til planlagt kirurgi. Størstedelen møder fastende til operation samme dag. Men der modtages også elektive patienter, der pga. følgesygdomme har behov for flere forberedelser i forbindelse med klargøring til operation.
Patienter der tilbageflyttes fra andre sygehuse til opfølgende behandling, modtages direkte i afsnittet. Patienter, der overflyttes fra andre sygehuse til opfølgende behandling, modtages i Skadestuen til journaloptag, sendes efterfølgende til afsnittet.
Patienter der har været indlagt på sygehuse i udlandet (undtaget nordiske lande) og modtages til opfølgende behandling, placeres på isolationsstue på afsnittet pga. risikoen for MRSA.
Hovedparten af patientforløbene er af kortere varighed, hvilket bevirker et stort flow. Udskrivelser varetages både i dag- og aftenvagten gennem hele ugen
Ved længerevarende genoptræningsbehandling overflyttes patienten til ortopædkirurgisk genoptræningsafsnit på Give Sygehus.
Der praktiseres en kombination af gruppepleje og kontaktsygepleje.
Plejepersonalet oplever det som en fordel at kunne mødes i en mindre gruppe. Herved er muligheden for den meningsudveksling og vejledning, der kan udvikle og kvalitetssikre udførelsen af plejen. Nyuddannet personale og uddannelsessøgende kan drage nytte af – og spørge ind til øvrig personales viden og erfaringer. I tilfælde af sygdom eller andet fravær blandt personalet, vil kollegaer være i stand til at overtage plejen af andre patienter. Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbet og patientens oplevelse af at være ”kendt”, vil derved ikke blive påvirket.
- Det tilstræbes at stuegang afvikles i løbet af formiddagen. Men da kontaktlægen også har patienter på operationsstuen og ambulante konsultationer, vil tilsyn af patienten på afsnittet også foregå om eftermiddagen.
- Hver mandag formiddag afvikles tværfaglig konference på afsnittet
- Fysioterapien, ergoterapien, anæstesien og andre specialer afhængig af patientforløbet
- Samarbejdet afvikles i henhold til samarbejdsaftaler
- Ortopædkirurgisk sengeafsnit. Specielt i nedlukningsperioder samarbejdes om
fordeling af akutte patienter og fælles vagtdækning
- Vedrørende kørsel til og fra afsnittet
- Der er tilknyttet en afdelingsportør til afsnittet som er behjælpelig med forskellige opgaver.
Depotvarer bestilles og sættes på plads af portørpersonale
- Der kommer farmakonom fra sygehusapoteket 4 gange om ugen. Gennemgår medicinforbrug, rekvirerer medicin til afsnittet og sætter det på plads
- Der er tilknyttet en fast rengøringsassistent til afsnittet. Varetager klargøringen af patienternes mad til buffeten og efterfølgende oprydning. Varetager den daglige rengøring på afsnittet.
- sygeplejerske ansat ved hele ortopædkirurgisk afdeling, der fungerer som ressourceperson ifm. kvalitets- og udviklingsarbejde.
Efter dannelsen af Sygehus Lillebælt (SLB), der sammen består af Kolding, Vejle, Give, Fredericia og Middelfart sygehuse, er der på ledelsesplan udformet nye mål og visioner. Afsnittet følger strategien for udvikling af sygeplejen:
I perioden 2009-2010 blev der arbejdet med "Det gode møde mellen mennesker" og "rekruttering og fastholdelse" . I perioden 2010-2011 gælder det "Forskning, udvikling og uddannelse i klinisk praksis" og "sygeplejens image og omdømme". I kommende periode 2011-2012 skal der arbejdes med emnerne: "lederudvikling, lederrekruttering og ledelse af talenter" samt "kreativitet og nyskabelse i den professionelle sygepleje".
Fokusområder
Personalets kompetenceudvikling:
Et højt informationsniveau og medarbejderindflydelse:
Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel:
Ernæring til den indlagte patient:
Mål og Visioner:
Arbejdsmiljø:
Afsnittet har siden 1997 anvendt elektronisk patientjournal.
På afsnittets egen foranledning foretages med jævne mellemrum journalaudis. Dette med henblik på at sikre kvaliteten af dokumentationen.
Retningslinjer, instrukser og andet retningsgivende materiale forefindes dels på Infonet, dels på X-drevet.
Nyansat personale tilknyttes mentor. Mentor er medansvarlig for at den nyansatte gennemgår introduktions- og oplæringsprogram.
Det planlægges at den nyansatte deltager ved den generelle introduktion på sygehuset.
Der afvikles evalueringssamtale efter 3 uger og 6 måneder. Gruppelederfunktionen og ansvarshavende vagter vil blive planlagt individuelt.
Der stiles mod at afsnittet har min. 4 uddannede kliniske vejledere til sygeplejestuderende. Vejledere til sygeplejestuderende gennemgår et kompetencegivende 6-ugers vejlederkursus.
Praktikvejlederopgaven til social- og sundhedsassistentelever varetages af Social- og Sundhedsassistenter med praktikvejlederkursus. Der stiles mod at have min. 3 uddannede vejledere.
Udover kliniske vejledere er der på afsnittet ansat en sygeplejerske med funktion som praktik- og uddannelsesansvarlig.
Sammen med ortopædkirurgisk afsnit A250 er der tillige ansat en sygeplejerske med funktion som Koordinerende Uddannelsesansvarlig.
Afsnittet har en samlet personalegruppe, der gerne vil vejlede og undervise nye og kommende kollegaer. Vi vil gerne efterleve kravet til kvalificeret vejledning og skabe et studiemiljø hvor uddannelsessøgende støttes i deres læringsproces. Målet er at gennemføre kvalitative uddannelsesforløb således, at den uddannelsessøgende oplever afsnittet som et attraktivt uddannelsessted hvor erhvervede kliniske / praktiske kompetencer bliver udviklet.
Målet er at uddannelsessøgende får lyst til at søge arbejde på afsnittet efter endt uddannelse.
På afsnittet afvikles kliniske forløb på alle niveau for sygeplejestuderende og praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever i 1. praktik. Desuden deltager afsnittet i Fadlvagt-oplæring og modtager 9. klasse erhvervspraktikanter til introduktion til faget.
Afsnittet modtager pr. år mellem 22-24 sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Studerende og elever modtager ca. 4 uger før opstart på det kliniske forløb / praktikforløb et velkomstbrev og andet relevant materiale.
Der tilbydes klinikundervisning i aktuelle emner for specialet og i forhold til studerendes / elevens læringsfokus.
Afsnittet ønsker at modtage studerende i forbindelse med bachelorprojekt. Flere emner er relevante i forhold til afsnittets speciale, men nogle ideer til fagudviklende bachelorprojekt kunne være:
Stuegang
Kontaktsygeplejen
Den diabetiske patient på en ortopædkirurgisk afdeling
sygepleje i forbindelse med smerter
hygiejniske principper
Identitet
Mobilisering
Sår
Kommunikation
Ernæring
Senest fagligt revideret: 03-11-2011