Når du behandles på sygehuset, registreres oplysninger om dig, din sygdom og behandling i din journal, i et patientadministrativt system og i andre registre. Det sker for at sikre, at du får den bedste behandling. Du kan få mere at vide hos personalet.
Du har ret til indsigt i de oplysninger, der er registreret om dig. Er du uenig i de registrerede oplysninger, kan du tale med personalet eller din egen læge om mulighederne for at få oplysningerne berigtiget.