FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
HEADER: Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Henvisninger og Visitation

Henvisning og visitation af patienter med ryglidelser til sygehusvæsenet i Region Syddanmark fra 1. september 2009

 

1. Henvisning

Ryglidelser behandles i Region Syddanmark på Rygcenter Syddanmark i Middelfart (hoved- og regionalfunktion) og i afdeling O og U på Odense Universitetshospital (regional- og højt specialiseret funktion).

 

1.1 Hvem kan henvise og hvordan?

Alment praktiserende speciallæger, andre speciallæger og hospitalsafdelinger i Danmark og praktiserende kiropraktorer med klinik i Region Syddanmark (informerer samtidig E.L. om henvisningen) kan henvise.

 

1.2 Akut eller elektiv - hvorhen kan henvises?

Akutte patienter

Fx mistanke om truende Cauda Equina syndrom, medullær kompression eller svær ekstremitetsparese eller patienter med behov for akut behandling relateret til de højt specialiserede funktioner (oplistet nedenfor) henvises til nærmeste akutsygehus, som herefter eventuelt visiterer videre.

Telefonisk henvendelse til vagthavende læge på nærmeste akut modtageafdeling.

 

Elektive patienter

Henvisning sker per Edifact eller (for kiropraktorer) på særlig henvisningsblanket sendt med post eller fax.

Henvisningsskema kan downloades HER 

Henvisningsskema til idrætsfunktionen kan downloades HER

Retningslinjerne for visitationen kan ligeledes findes på www.visinfosyd.dk

Kiropraktorer kan alene henvise til Rygcenter Syddanmark.

NB! Alle spørgsmål anført på den særlige henvisningsblanket eller i vejledningen skal besvares.

I modsat fald returneres henvisningen med henblik på supplerende besvarelse - og forløbet forsinkes.

 

1.2.1 ELEKTIVE PATIENTER TIL Rygcenter Syddanmark ved Sygehus Lillebælt i Middelfart (hoved- og regionalfunktion)

Al kontakt foregår via følgende:

Post:

Visitator, Rygcenter Syddanmark

Sygehus Lillebælt

Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart

 

EDI:

Rygcenter Syddanmark, Middelfart Sygehus – lokationsnummer 5790001373245

 

Telefon:

Der henvises til information på VISINFO

 

Bemærk: grundet uregelmæssigheder i forbindelse med omlægning/omstrukturering kan sædvanlige ventetider ikke forventes overholdt pt.

 

1.2.2 Henvisningskriterier RYGCENTER SYDDANMARK i Middelfart:

Elektive patienter med aktuelle væsentlige funktionsindskrænkende smerter i nakke eller ryg af højst 2 års varighed:

  • opstået spontant
  • eller forværret
  • eller opstået efter en skade/ulykke.

Også patienter med (udstrålende) smerter i arme eller bækken/ben eller led modtages

Patienter modtages indenfor 0 - 7 dage:

Invaliderende aktuelle smerter fra rygsøjlen, forsøgt behandlet i 0 - 2 måneder - i henhold til regionens tværdisciplinære patientforløbsprogram (udkommer senere) - i primærsektoren eller anden sygehusafdeling, men med uacceptabel effekt vurderet ved en status, typisk efter 2 eller 4 ugers indsats.

Ved telefonisk henvendelse til den centrale visitation kan patienten modtages indenfor 0-2 hverdage.

 

Patienter modtages indenfor 0 - 30 dage:

Aktuelle smerter fra rygsøjlen af 8 - 104 ugers varighed. Behandling er - i henhold til regionens tværdisciplinære patientforløbsprogram - forsøgt udført i primærsektoren, men med uacceptabel effekt vurderet ved en status efter ca. 2 måneders indsats.

 

OBS:

Gentagne henvisninger, som ikke klart beskriver nye somatiske problemstillinger i forhold til tidligere, eller henvisning på patienter, hvor en initial behandling i primærsektoren ikke er gennemført, vil blive returneret.

Patienter med mistanke om inflammatorisk eller infektiøs ryglidelse eller smerter relateret til osteoporose/maligne lidelser, gravide med bækkenløsning og børn (< 15 år) henvises til nærmeste relevante sygehusafdeling.

 

1.2.3 ELEKTIVE PATIENTER til Odense Universitetshospital (højtspecialiseret funktion)

Al kontakt foregår via følgende:

Post:

Universitetscenter for Rygkirurgi, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL, ved

Ortopædkirurgisk afdeling O og Neurokirurgisk afdeling U

Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

Universitetscentret modtager visse patienter direkte til kirurgisk indgreb - se henvisningskriterier herunder.

 

EDI:

Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital – lokationsnummer 5790000184354

Neurokirurgisk afdeling U, Odense Universitetshospital – lokationsnummer 5790000184279

 

Telefon:

Ortopædkirurgisk afdeling O via omstilling på tlf.: 66113333. Gennemvalg på tlf.: 65413507

Neurokirurgisk afdeling U via omstilling på tlf.: 66113333. Gennemvalg på tlf.: 65412504

 

1.2.4 Henvisningskriterier UNIVERSITETSCENTER FOR RYGKIRURGI i Odense

Iht. sædvanlig visitationspraksis kan visse patienter henvises direkte til kirurgi på Universitetscenter for Rygkirurgi på OUH uden forvisitation i Rygcenter Syddanmark. Det gælder patienter med forventet behov for kirurgisk behandling af:

  • infektiøse ryglidelser
  • metastatiske ryglidelser
  • tumorer i rygsøjle- og nervevæv
  • frakturer – herunder behandling med vertebroplastik SLB
  • komplekse rygdeformiteter
  • pædiatriske deformiteter SLB
  • sygdomme med behov for større revisionskirurgi
  • sygdomme med behov for behandling med implantater (diskusproteser) SLB
  • degenerative sygdomme i columna cervicalis.

 

 

2. Særlige forhold vedr. henvisning til Rygcenter Syddanmark

Fordeling af patienterne mellem det centrale rygcenter i Middelfart og lokalteams foretages af den centrale visitation.

Patienter med forventelige behov for særlige, faglige ydelser (fx psykosocial indsats eller kirurgi) undersøges fra første kontakt centralt, fx:

  • patienter aktuelt sygemeldte mere end 3-4 mdr.
  • patienter, der tidligere er opereret i den del af ryggen, hvor aktuelle problem er lokaliseret.
  • patienter, der aktuelt modtager eller inden for de seneste år har modtaget psykologisk/psykiatrisk assistance.

Alle øvrige patienter fordeles, så gennemførelse af udredningspakken sker i lokalteamet/centralt hurtigst muligt, under muligt hensyn til patientens bopæl.

Patienter, der under udredningen i lokalteamet, skønnes at have behov for særlige faglige ydelser, viderehenvises centralt

Patienter, der under udredningen i Rygcenter Syddanmark, skønnes at have behov for højt specialiserede kirurgiske indgreb viderehenvises til Universitetscentret for Rygkirurgi, OUH. Efter nærmere aftale henvises endvidere et antal patienter mhp. basis rygkirurgi til Neurokirurgisk afd. U, OUH – primært fra Lokalteamet i Ringe.

 

3. Faglige kerneydelser i centret

I centret ligger fokus på udredning, information og rådgivning. De fleste patienter sendes herefter videre til behandling/almindelig genoptræning i primærsektoren eller kommunen.

 

3.1 Alle henviste patienter vil blive tilbudt

En MR-scanning (dog ikke, hvis særlig faglig begrundelse for at undlade), tværfaglig udredning og vurdering, modtage individuel og fælles information samt modtage forslag til en videre behandlingsplan og gode råd.

 

3.2 Andre faglige ydelser

Vurderet på baggrund af individuelle patientbehov tilbydes forskellige former for behandling i centret, fx:

  • ikke-kirurgisk somatisk behandling, fx træningsinstruktion, manuel behandling og rådgivning om brug af smertestillende medicin,
  • rygkirurgi
  • psykosocial intervention
  • udformning at individuelle genoptræningsplaner til kommuner og behandlingsvejledninger til behandlerne i primærsektoren.

Siden er sidst opdateret 24-08-2010.
Kontakt: Webmaster