FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
HEADER: Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden
Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpil2010pilJuni 2010pilFormidlingens (svære) kunst ...

Formidlingens (svære) kunst ...

Den 27. maj holdt Udviklingsrådet sin årlige formidlingskonference.

Temaet var mundtlig fremlæggelse af fagligt stof, og med oplæg, tips & tricks og en konkurrence var der lagt an til en tempofyldt eftermiddag i formidlingens kunst.
 

Det var læge, ph.d. Rikke Beese Dalby fra Århus Universitetshospital, Risskov, der lagde ud. Hun er ansat ved Center for Psykiatrisk Forskning og vandt sidste år "Forsker Fight" ved Folkeuniversitetet i Århus med en kort og præcis projektfremlæggelse under titlen "Kan du se min depression?".

Til lejligheden tjente oplægget som eksemplarisk case for, hvorledes tungt og komplekst fagligt stof kan formidles populært, dvs. kort og præcist, så fx medier og lægmand har en chance for i hovedtræk at forstå, hvad forskningen, projektet, resultaterne handler om.

Dyst på tid og ord

Inden konference havde Udviklingsrådet opfordret ansøgere, der har modtaget støtte til at deltage i en formidlingskonkurrence. Der blev indsendt 19 abstracts, og tre blev valgt ud til en dyst.

10 minutter havde de til at fremlægge hver sit udviklingsprojekt. Og de går hurtigt. Deltagerne klarede sig godt, de var engagerede og viste stort overskud, og det var da også et yderst tæt løb, der til sidst gjorde udslaget, da de skulle nomineres:
 

  1. pladsen gik til udviklingssygeplejerske Christina C. Frølund fra Hæmatologisk Afsnit, Vejle, for hendes fremlæggelse af projektet "Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med myelomatose"
  2. pladsen gik til ph.d. Hanne Jensen, Anæstesiologisk Afdeling, Vejle, for hendes fremlæggelse af projektet "Afslutning af behandling på intensivt afsnit – faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer"
  3. pladsen gik til overlæge Susanne Bokmann, Organkirurgisk Afdeling, Mammacentret, Vejle, for hendes fremlæggelse af projektet "Akupunktur lindrer hedeture og forbedrer nattesøvnen hos brystopererede"
     

Inden afslutningen og selve præmieringen var der et sidste oplæg ved Rikke Beese Dalby om tips og tricks til bedre formidling – både mundtligt og skriftligt til artikler, pressemeddelelser ol. Alt i alt en god, effektiv og inspirerende dag!

Ansatte ved Sygehus Lillebælt kan finde slides fra dagen på sygehusets intranet.
 

Susanne Bokmann fremlægger sit projekt
Jannie C. Frølund fremlægger sit projekt
Hanne Jensen fremlægger sit projekt
Dommerne voterer ...
Deltagerne får feed back inden den endelige præmiering


Siden er sidst opdateret 09-06-2010.
Kontakt: Kommunikation