FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
HEADER: Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Rejsegilde for parkeringshus

Det nye parkeringshus ved Vejle Sygehus begynder for alvor at tage form. Forleden var der rejsegilde.
  

Rejsegildet foregik på øverste åbne dæk. Flot sommervejr gjorde arrangementet til en vellykket oplevelse, hvor der traditionen tro blev serveret pølser, brød og sodavand.

Parkeringshuset og i særdeleshed de ekstra p-pladser ved Vejle Sygehus har været længe ventet. 

Regionsrådsformand Carl Holst taler til rejsegildet i det nye p-hus i Vejle.
Regionsrådsformand Carl Holst taler til rejsegildet i det nye
P-hus på Vejle Sygehus den 24. juni 2010. Foto: Jørgen Diswal.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) lagde ud med den første tale og sagde blandt andet følgende:

- Der er mangel på parkeringsfaciliteter ved vores sygehuse. Det er et problem for mange, og det gør vi noget ved nu. Det er med til at udvikle og styrke sygehuset her i Vejle. Og nu får vi forhåbentlig sat en tyk streg under, at vi også ønsker et sygehus her i byen i fremtiden, sagde Carl Holst.

Administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen, Steffen Hansen fra byggefirmaet Hoffmann og Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard var også blandt talerne. Alle kunne de glæde sig over et planmæssigt byggeri og udsigten til snart at have løst et stort problem ved Vejle Sygehus.

Det nye parkeringshus giver 536 ekstra p-pladser, når det står færdigt til oktober 2010.

Spaden til P-hus Vejle Sygehus
Steffen Hansen overrakte Niels Nørgaard Pedersen den origi-
nale spade, som blev glemt ved spadestikket i marts 2010.
Forglemmelsen indtraf, fordi byggepladsen dengang blev
indtaget af en stor flok børnehavebørn med egne spader,
som effektivt fik taget de første spadestik. Så effektivt, at
Carl Holst måtte tage en gravko til hjælp for at holde trit med
børnene.


Siden er sidst opdateret 29-06-2010.
Kontakt: Kommunikation