FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG
HEADER: Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpil2010pilSeptember 2010pilForeningen Hospitalsklovne, Kolding i spændende pilotprojekt

Foreningen Hospitalsklovne, Kolding i spændende pilotprojekt

Foreningen Hospitalsklovne – Kolding er blevet en del af et spændende pilotprojekt.

Det går ud på, at alle indlagte børn på Børneafdelingen i Kolding vil modtage en bold udviklet af håndbold-landsholdsspilleren Lasse Boesen, der bor i Kolding.
 

Alle bolde bliver sponseret af Livol, der også er personlig sponsor for den kendte håndboldspiller.

Børneafdelingen har modtaget 75 bolde, og i de kommende uger skal de indlagte børn selv finde ud af, hvordan de kan bruge bolden. De kan f.eks. spille bold med hinanden eller med hospitalsklovnene, de kan lege med bolden i sengen, eller hvad fantasien ellers rækker til.

Der er tale om en helt speciel bold, som ikke kan hoppe. Den er meget lækker at røre ved, og da den ikke indeholder luft, men en speciel type fibre, kan den trykkes helt flad med det resultat, at alle børn kan have glæde af den – alle kan nemlig holde fast i den. Omkredsen er kun 42 cm, og derfor er den perfekt som indlæringsbold til spil og leg for alle. 

- Takket være mit samarbejde med Livol har det været muligt at skænke 75 bolde til Børneafdelingen i Kolding. Planen er, at jeg vil besøge afdelingen, så jeg sammen med klovnene og personalet kan se, hvordan det enkelte barn tager imod bolden. Målet er at aktivere børnene, og de skal derfor selv være med til at finde ud af, hvad bolden
kan bruges til, siger Lasse Boesen. 

I første omgang er det udelukkende Foreningen Hospitalsklovne-Kolding, der er blevet samarbejdspartner med Lasse Boesen og Livol. Hvis pilotprojektet i Kolding falder tilfredsstillende ud, er det dog tanken, at der også skal deles bolde ud på andre børneafdelinger, hvor der også er hospitalsklovne til stede.

Klik her for at se i fuld skærm
Bolde til Børneafdelingen
Hospitalskloven Trudi har modtaget ikke færre end 75 bolde,
som skal bruges i et pilotprojekt på Børneafdelingen på Kolding Sygehus.
Det sker i et samarbejde med håndboldlandsholdspilleren Lasse Boesen(th)
og Livol, der her er repræsenteret ved produktchef Thomas Bjerring.

Af: Geert Madsen, fmd. for Foreningen Hospitalsklovne-Kolding
 


Siden er sidst opdateret 09-09-2010.
Kontakt: Kommunikation