Arbejdet med tryksår har effekt

Før i tiden troede man ikke, at man rigtig havde tilfælde af tryksår i afdelingen. Måske nok trykspor, men ikke tryksår. De fleste patienter er trods alt raske og kun indlagt pga. brud på lemmer. Da man senere begyndte at kigge efter grader, viste en anden sandhed sig, og for lidt over et år siden, var det snarere reglen end undtagelsen, at der var tryksår.

- Indførelsen af Tryksårspakken er virkelig noget der taler til sygeplejerskernes hjerter, og bl.a. derfor har vi kunnet arbejde så målrettet med at nedbringe hændelserne. Det er simpelthen for grimt og ulykkeligt at give patienterne noget med hjem, som de ikke kom med, fortæller konstitueret afdelingssygeplejerske Mette Grau på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit C3/C4.

Man antager, at langt de fleste tryksår, der opstår under indlæggelse, kan forebygges, om end der er enkelte undtagelser, fx tryksår hos terminale, ekstremt afmagrede patienter. På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit var det en øjenåbner, da en ellers rask og rørig ung mand med benet i gips viste sig at have tryksår.

Resultater skal visualiseres

Fra arbejdet med Tryksårpakken begyndte i efteråret 2010 og frem til nu, er antallet af tryksår minimeret til at være nul. Og det er de stolte af. Men det er også vigtigt for personalet at se, at det, de gør, har effekt. Derfor er resultaterne blevet vist som grafer og diskuteret regelmæssigt på personalemøder, men indimellem skal metoden skiftes ud.

- Jeg har netop fået fremstillet laminerede plakater af alle de pakker, vi arbejder med. For hver dag, der går, uden at vi registrerer et tryksår, noterer vi tallet, så alle kan se det og glæde sig over det. Det er en meget visuel måde at fremstille vores resultater på, og det giver personalet blod på tanden, forklarer Mette Grau.

Tryksårspakken kom som sendt fra himlen

Tryksårspakken blev indført lige efter, at man var begyndt at kritisk score alle patienter. Umiddelbart virkede det som en ekstra arbejdsbyrde at skulle tjekke alle patienter for tryksår, men hurtigt fandt man ud af at kombinere arbejdsgangen. Og det har vist sig at fungere.

- Når vi tjekker patienterne, får vi dem kategoriseret for, hvor høj risiko, de har for at udvikle tryksår. Det gør arbejdet meget nemmere, at vi ved, hvilke patienter vi skal være særligt opmærksomme på, og hvem der er i lav risiko og selv kan være med til at afhjælpe risikoen, forklarer Mette Grau videre.

Fra sårpleje til forebyggelse

Tryksår opstår, når patienten er immobil, fx i forbindelse med sengeleje, og en række faktorer kan øge risikoen, fx bevidsthedssvækkelse, åreforkalkning, blodmangel, urininkontinens, dehydrering og underernæring. Oftest udvikler tryksår sig, når patienten er under behandling for anden lidelse.

Risikovurderingerne bruges bl.a. i patienternes plejeplaner, og behandling og forebyggelse af trykspor og -sår justeres løbende bl.a. med aflastere, mobilisering og trykaflastende madrasser, der kan tilpasses individuelt.

På et tidspunkt modtog sengeafsnittet en ældre dame med meget voldsomme tryksår fra en anden afdeling, og det satte snakken i gang, da hun gennem to måneder måtte gå til kontrol i ambulatoriet.

- Det gav stof til eftertanke hos personalet, at kvinden fik forlænget sit forløb så markant med en hændelse, der blev påført hende af sundhedsvæsenet. Derfor er vi også meget opmærksomme på, at dét, at vi tjekker patienterne systematisk, er med til at flytte sygeplejetid fra sårpleje til forebyggelse, slutter Mette Grau.