Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Diarre-udredning (tarmpatogene bakterier) DNA/RNA, Fæces

 

Indikation:

Svær eller langvarig (>14 dage) diarrésygdom. Blodig diarré. Akut diarré med påvirket almentilstand og/eller høj feber.
Diarrésygdom hos indlagte patienter, svækkede patienter, ældre (>65 år), samt småbørn.

Diarrésygdom efter udlandsrejse.

Mistanke om hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) eller trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP).

Mistanke om ophobning/udbrud eller fødevare-/vandbåren diarrésygdom.

Kontroldyrkning er kun indiceret i særlige tilfælde.

Undersøgelsesprincip:

PCR direkte på fæces. Ved fund af DNA fra Salmonella, Shigella, verotoksinproducerende E. coli, enteropatogene E. coli, enteroinvasive E. coli (EIEC) eller binært toksin-positive Clostridium difficile dyrkes prøven efterfølgende.

 

Standardundersøgelse – udføres altid:

Undersøgelse for Salmonella, Shigella, Yersinia enterocolitica, Campylobacter coli/jejuni

verotoksinproducerende E. coli (VTEC), enteropatogene E. coli (EPEC), enterotoxigene E. coli (ETEC), enteroaggregative E. coli (EAEC), intiminproducerende E. coli (A/EEC) og enteroinvasive E. coli (EIEC)

 

Diarré hos indlagte patienter:

Standardundersøgelse suppleres med undersøgelse for Clostridium difficile.

 

Clostridium difficile kan rekvireres som enkeltanalyse for både indlagte og ikke-indlagte patienter.

 

Ved ønske om undersøgelse for tarmparasitter videresendes prøven til andet laboratorium.

 

Prøvemateriale og prøvetagning:
5-10 ml fæces.

 

Antal prøver:

- Ved kort sygdomsvarighed (<1 uge) er koncentrationen af de tarmpatogene bakterier normalt høj, og en fæcesprøve er nok. Er denne negativ, kan der ved fortsatte symptomer suppleres med yderligere to separate fæcesprøver.

- Ved længere sygdomsvarighed (>1 uge) bør der fremsendes 2-3 separate fæcesprøver.

 

Prøvetagningsrør:

Fæcesrør med prøvetagningsske

 

Forsendelse og opbevaring:

Opbevares på køl (4oC) indtil forsendelse. Skal sendes samme dag.

 

Svartid:

2-3 hverdage

Der sendes normalt to svar:

1: et foreløbigt svar med svar på Salmonella, Shigella/EIEC, Yersinia enterocolitica og Campylobacter coli/jejuni

2: et endeligt svar med resultatet af alle undersøgelser inkl. diarréfremkaldende E. coli.

 

Rekvirering:

Almen praksis: WebReq

Hospital: KMAs prøvetagningsrekvisition.

 

Svarmuligheder:

PCR-positive prøver besvares med angivelse af fund.

 

Ved fund af diarréfremkaldende E. coli (DEC) angives de påviste virulensgener (se tolkning)

 

Ved fund af Clostridium difficile angives bakteriens toksinprofil: toksin A, toksin B og/eller binært toksin.

 

Ved PCR-påvisning af Salmonella species, Shigella species, verotoxinproducerende E. coli (VTEC), enteroinvasive E. coli, eller eaeA virulensgen fra E. coli fremsendes efterfølgende et supplerende dyrkningssvar.

 

Tolkning:

 

Salmonella sp og Shigella sp.

PCR-analysen kan ikke skelne de forskellige Shigella-arter og de forskellige Salmonella-typer. Salmonella- og Shigella-positive prøver undersøges derfor efterfølgende ved dyrkning, og der fremsendes et supplerende svar.

 

Diarréfremkaldende E. coli (DEC):

Der undersøges for virulensgener, som er associeret med forskellige DEC-typer. Nogle DEC-typer kan have flere virulensgener:

 

 

Virulensgen

Tolkning

Klinisk tolkning

Supplerende dyrkningsundersøgelse

vtx1 og/eller vtx2

Verotoksinproducerende E. coli (VTEC)

 

VTEC har hyppigt også eaeA-virulensgenet, og kan i sjældnere tilfælde have AggR-virulensgenet.

VTEC kan forårsage diarré, blodig diarré og hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Antibiotikabehandling i den akutte sygdomsfase er som udgangspunkt kontraindiceret (kan udløse HUS).

Afhængigt af sammensætningen af virulensgener kan VTEC opdeles i HUS- og ikke-HUS -associerede stammer.

 

Dyrkes mhp. yderligere virulenskarakteristik, typning og overvågning.

Sendes til referencelab.

 

eaeA

Findes i både apatogene og diarréfremkaldende bakterier – især:

Enteropatogene E. coli (EPEC)

og

Intiminproducerende E. coli (A/EEC)

EPEC er en hyppig årsag til diarré hos børn under 2 år. Forårsager ofte ublodig diarré, som kan være længerevarende (> 14 dage). EPEC kan ved svær diarré behandles med antibiotika.

 

Intiminproducerende E. coli (A/EEC) kan være diarréfremkaldende, men associationen til diarrésygdom er ikke entydig. Ved langvarig diarré kan antibiotisk behandling forsøges, men anden årsag til diarré bør overvejes.

 

Dyrkes mhp. på identifikation af DEC-typerne: EPEC og A/EEC.

EPEC sendes til referencelab. mhp. overvågning.

 

IpaH

Shigella sp. eller Enteroinvasive E. coli (EIEC)

Shigella sp. og EIEC kan forårsage diarré, blodig diarré og evt dysenterilignende sygdom. Påvises primært hos hjemvendte rejsende. Bør oftest behandles med antibiotika.

 

Dyrkes mhp. yderligere identifikation.

Sendes til referencelab.

LT1, Sta1b og/eller Stb

Enterotoksinproducerende E. coli  (ETEC)

Kommentar: ETEC er en hyppig årsag til turistdiarré. ETEC infektionen er kortvarig, selvlimiterende og behandles ikke med antibiotika.

 

Dyrkes ikke.

aggR

Enteroaggregativ E. coli (EAEC)

Kan forårsage diarrésygdom og opkastninger. Associationen mellem EAEC og diarrésygdom er ikke entydig, formentlig fordi det er en heterogen gruppe bestående af både patogene og apatogene bakterier.

 

Dyrkes ikke.

 

 

 

Bemærkninger:

 

Diarréudredningen omfatter ikke rutinemæssigt undersøgelse for Vibro cholerae. Kolera er en karakteristisk og sjældent forekommende sygdomsenhed. Ved mistanke om kolera kan fæcesprøven undersøges for Vibro cholerae efter forudgående telefonisk aftale med KMA.

 

Sygdom forårsaget af følgende tarmpatogene bakterier skal af den behandlende læge anmeldes individuelt på blanket 1515:

 

Salmonella Typhi

Salmonella Paratyphi

Shigella sp.

Vibrio cholerae

Verotoksinproducerende E. coli (VTEC)

 

Der er individuel anmeldelsespligt ved mistanke om vand- eller levnedsmiddelbåren sygdom (Klinisk diagnose og mistanke til bestemt måltid, levnedsmiddel eller vandforsyning som årsag til patientens symptomer).

 

- Vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Sundhedsstyrelsen VEJ nr 60 af 14/04/2000.

- Vejledning om lægers anmeldelse af sygdom forårsaget af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) og verotoksinproducerende bakterier (VTEC). Sundhedsstyrelsen VEJ nr 61 af 14/04/2000

- Ændring til Vejledning om lægers anmeldelse af hæmolytisk

uræmisk syndrom (HUS) og verocytotoksinproducerende E. coli (VTEC) (http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Sygdomsleksikon/%C3%86ndring%20til%20vejledning%20om%20VTEC%20og%20HUS_23-02-2012.ashx)

 

Kvalitetssikring:

Den PCR-baserede analysemetode er afprøvet overfor traditionel dyrkning, og har vist sig at være mindst lige så følsom.

Analysen er underlagt løbende ekstern kvalitetssikring.

 

Ansvarshavende afdeling:
KMA Sygehus Lillebælt

Senest fagligt revideret: 04-12-2014


Siden er sidst opdateret 04-12-2014.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt