Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Operation

Operationsstue knæ

Operationsstue                                          Fotograf Charlotte Dahl

 

Når du er klar til operation vil du blive hentet af en sygeplejerske, som følger dig til operationsstuen. Her vil du blive modtaget af operationsteamet, som vil hjælpe dig til rette på operationslejet, og du vil få et varmetæppe over dig.

Operationsteamet på stuen består typisk af en anæstesisygeplejerske og to operationssygeplejersker, som forbereder dig til operationen, og gør udstyret klar. Kirurgen kommer først på stuen, når operationen påbegyndes.

Når du ligger godt på operationslejet indledes bedøvelsen med, at du får lagt et drop i hånden og får en blodtryksmanchet på armen samt elektroder på brystet. Mens du bliver lagt til at sove vil operationssygeplejerskerne begynde at gøre det udstyr klar, som skal bruges til din operation. Du kan læse mere om bedøvelse i pjecen...

Huden på og omkring dit knæ skal desinficeres før operationen. Det foregår ved, at dit ben vil blive løftet fra lejet og desinfektionsmidlet påføres, mens du stadig er vågen. I nogle tilfælde desinficeres knæet dog først, når du er lagt til at sove.

Når operationen er overstået, vågner du op, mens du stadig ligger på operationslejet. Du vil blive hjulpet over i en stol, hvor dine ben bliver lejret på en skråpude, herefter bliver du kørt til opvågningen.


Siden er sidst opdateret 19-02-2019.
Kontakt:



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt