Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Modtagelse på operationsdagen

Modtagelse på operationsdagen 

                                                               Fotograf Charlotte Dahl

Når du møder i Ortopædkirurgisk Dagafsnit, bliver du bedt om at tage plads ned af gangen ved ambulatoriet og her skal du vente, indtil du bliver hentet af en sygeplejerske. Sygeplejersken viser dig til rette i omklædningsrummet, hvor du klæder om og tildeles et aflåst skab til opbevaring af dit tøj osv. Herefter tager du plads i vores hvilestue. Her opholder du dig både før og efter operationen.

Du kan opleve at andre, som er mødt senere end dig bliver kaldt ind først. Forklaringen er, at ikke alle skal ind til samme læge/samme speciale. Der vil både være patienter der faster, og patienter der må spise afhængigt af, hvor i forløbet de er. Ved modtagelsen gennemgår vi sammen det planlagte forløb og du snakker med kirurgen og eventuelt narkoselægen. Modtagelse består bl.a. af:

  • Omklædning - du får tildelt et skab til personlige ejendele
  • Identifikation - du får et armbånd på med navn/cpr. nummer.
  • Forventningsafstemning.
  • At du bekræfter navn og telefonnummer på nærmeste pårørende.
  • Drøfter dine aftaler omkring hjemtransport.
  • Særlige behov
     

Ventetiden i hvilestuen kan være af varierende længde, både før og efter operationen, da du skal informeres af flere forskellige fagpersoner. Vi tilstræber, at det er den samme sygeplejerske, som tager imod dig, og sender dig hjem igen. 

I ventetiden tilbydes du et lunt tæppe. Der er her mulighed for WI FI og læsestof.

Du kan forvente dagens forløb tager mellem 4-6 timer.

I nedenstående video "Operationsdag på A510 - skulder" kan du se afdelingen visuelt.


Siden er sidst opdateret 04-04-2019.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt