Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Krop & Kræft

Er du i behandling med kemoterapi på Vejle Sygehus, kan du måske have glæde af at deltage i vores træningsprogram Krop & Kræft.

 

 

Forskning har nemlig vist, at træning undervejs i behandlingen mindsker bivirkninger ved kemoterapi. Det er særligt bivirkninger som træthed og kvalme, der bedres.

Derudover fremmer den fysiske træning din trivsel og dit velbefindende, den øger din kondition og muskelstyrke og gavner i det hele taget din sundhed.

Når vi træner under Krop & Kræft

  • træner vi kondition, styrke og kropsbevidsthed
  • supplerer vi med afspændingsøvelser
  • får du testet din kondition og styrke og derefter 6 ugers træning, der er tilpasset dig
     

Træningen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem Onkologisk Afdeling og Terapiafdelingen i lokaler i Kræftpatienternes Hus, Beriderbakken 9, Vejle. Det er læger på Onkologisk Afdeling, der kan afgøre, om du kan deltage i Krop & Kræft, og i givet fald henviser dig til tilbuddet.

Tid og sted

Vi træner i lokaler i Kræftpatienternes Hus, Beriderbakken ved Vejle Sygehus.
Træningsforløbet er tilrettelagt med 4 træningsdage ugentligt i en 6 ugers periode.

Lad dig inspirere af filmen herunder, og hør mere om Krop & Kræft hos personalet på din afdeling.


Siden er sidst opdateret 14-06-2016.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt