Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden
Sygehus LillebæltpilPatienterpilPatient i VejlepilTilbud til kræftpatienter og deres pårørendepilPatient- og Pårørenderådet for kræftområdet på Vejle Sygehus

Patient- og Pårørenderådet for kræftområdet på Vejle Sygehus

Hvad er det, der i virkeligheden tæller, når man er patient eller pårørende i et kortere eller længere forløb på sygehuset? Det kan der være mange og delte meninger om. Men alle er de væsentlige.
 

På Vejle Sygehus vægter vi patienters og pårørendes konkrete erfaringer og perspektiver på et sygdomsforløb højt. Det er uundværlig viden, som gør det muligt for os at træffe de rigtige beslutninger, når vi skal forandre og udvikle forløb og aktiviteter på kræftområdet.

I den ånd stiftede Vejle Sygehus i 2012 et Patient- og Pårørenderåd. Rådets 19 medlemmer er en blanding af (tidligere) patienter og pårørende samt ledere og medarbejdere fra sygehuset. Rådet mødes seks gange om året med det formål at 

  • bidrage med gode ideer, viden, indsigt og forslag til aktiviteter, der skal udvikles eller evalueres - fx inden for den såkaldte komplementære, supplerende behandling samt palliation
  • sikre et løbende fokus på patienters behov og forventninger
  • styrke kommunikation og samarbejde mellem patienter, pårørende og personale
     

Rådet har har for nylig sat emnet 'komplementær støttende behandling' på dagsordenen på sygehuset og har tidligere bl.a. også være med til at udvikle tilbuddet Krop og kræft. Træn mens du er i kemoterapi. .

 

 

Rådets medlemmer er desuden med til at sætte patienters og pårørendes dagsorden i de strategiske råd og udvalg på sygehuset og er repræsenteret i

  • Advisory Board for Center for fælles beslutningstagning
  • Advisory Board for Center for Healing Health Communication
  • Forskningsrådet
  • Kræftstyregruppen
  • Udviklingsrådet

 

Patient- Pårørenderåd, kræft, Vejle Sygeh

Kontakt

Patient- og Pårørenderådet på Vejle Sygehus er patienters og pårørendes talerør over for sygehusets ledelse og medarbejdere. Du er velkommen til at skrive til rådet, hvis du har gode idéer, som du ønsker at dele, på e-mail ppraadet.slb@rsyd.dk.

Du er også velkommen til at kontakte formand Tom Jerwiarz, hvis du ønsker at høre mere om Patient- og Pårørenderådet; telefon 2824 1501, e-mail tom.Jerwiarz@stofanet.dk.
 


Siden er sidst opdateret 12-10-2017.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt