Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Patienter holder øje med sig selv

Med en knap i lommen eller et ur om armen kan patienter nu registrere f.eks. smerte og væskeindtag. Det gør de mellem besøgene på sygehuset under kyndig vejledning af fagpersoner fra Sygehus Lillebælt. Nyt forsøg er i gang på Fredericia og Vejle Sygehus. 


Af Kir Klysner.

Lige nu er der to patienter på Sygehus Lillebælt, der holder øje med sig selv – men det er under kyndig vejledning og som en del af deres patientforløb. Allan Brun Nielsen måler f.eks. smerte på et ur, han har om armen. Alex Christensen registrerer, når han har uro i benene ved at trykke på en lille knap.

 

Et nyt projekt med self-tracking er startet på Fredericia og Vejle Sygehus.
”Vi fokuserer på den enkelte patient, og hvad der motiverer ham eller hende. Vi kunne selvfølgelig bare sætte en masse opkoblinger med selftracking i gang, men så kommer vi ikke ind bag data. Her bestemmer patienterne selv, hvad der skal trackes, og vi finder sammen et værktøj til, hvad vi kan arbejde med for at hjælpe den enkelte,” siger Louise Faurholdt Øbro, som projektsygeplejerske på Urologisk Afdeling på Fredericia Sygehus og fungerer som coach for patienterne. Snart skal to andre patienter i gang med at måle på sig selv, og derefter tager det nok endnu mere fart, mener folkene bag projektet.

”Det her er et nyt område, hvor vi føler os frem. Vi ser det som et spændende område, hvor vi kan få mange data fra patienterne. Når man laver klinisk kontrollerede forsøg, så skal man have mange patienter igennem, men man får ikke så meget data. Her får man enormt mange data fra den enkelte, og det kan vi bruge på en ny måde,” siger Palle Osther, som er professor og overlæge på Urologisk Afdeling – og den, der skal behandle patienterne ud fra de indkomne data.

 

Selftracking

Allan Brun Nielsen er en af de to patienter, der indtil videre
er med i forsøget med selftracking. Han har tit fingeren på uret,
da han har kroniske smerter pga. nyresten.

 

Den løftede pegefinger virker ikke

38-årige Allan Brun Nielsen danner næsten konstant nyresten og plages af mange smerter. Når han på sit smartwatch registrerer 70 på en smerteskala fra 0 til 100, så går turen til sygehuset. Han tracker også væskeindtag, da det er vigtigt han drikker rigtig meget, forklarer Palle Osther.

”Når man har en nyrestensygdom, skal man drikke rigtigt meget, og det er svært at få folk til, og den løftede pegefinger virker ikke rigtig. Med selftracking kan de måske håndtere flere ting selv, og så kommer lægen ind på andre tidspunkter i forløbet. Patienterne bliver mere opmærksomme på deres krop, og så kan vi sætte ind, når der er behov for det.”

Hvad med sukkertrangen? 
Allan Brun Nielsen har været igennem over 160 operationer pga. hans nyresygdom. Det betyder også, at han ikke kan arbejde på fuld tid. 

”Jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne sige ja til at genere data, for så kan det jo være, man bliver klogere på den her sygdom. Det tog lige en måned med tilvænning, men jeg kan let få det til at fungere. Jeg ved ikke, om jeg er en tekniknørd, men jeg kigger da på, hvad det kan. Det er dog lidt svært at måle smerte, da det gør kontinuerligt ondt. Der skal være en forskel for at tracke det.”

Som noget nyt er Alex Christensen begyndt at tracke sukkertrang. Det har han også selv ønsket, og det giver god mening, for der kan nemlig vise sig at være en sammenhæng mellem sukkerindtag, smerter og medicinens virkning.

En måde at give igen 
Allan Brun Nielsen har flere gang kravlet rundt på gulvet i smerte. Den anden patient, der deltager i forsøget, er 67-årige Alex Christensen, og han har også haft kontakt gulvet. Det er dog ikke pga. smerte. Han døjer med uro i benene – og ingen gymnastiske øvelser kan få det til at stoppe. Derfor må der medicin til.

”Jeg hader at tage piller, men jeg ved, de virker. Og de skal helst indtages mellem klokken 17.30 og 19.00 hver dag. Knappen disciplinerer mig. Før kunne det godt være lidt noget roderi. Men nu har jeg noget at holde mig til.”

Når Alex Christensen trykker på knappen giver den besked om tid og sted til Louise Faurholdt Øbro.


”Jeg kan ikke selv finde noget mønster i det. Men jeg gør gerne det her, for vi får jo en fin behandling her på sygehuset, så det her er et bidrag, jeg måske kan give til andre, der har de problemer.”

 

Selftracking
Alex Christensen har næsten altid knappen indenfor rækkevide, så hans
coach
Louise Faurholdt Øbro får besked om, hvor og hvornår han har uro i benene.


Mange self-tracker
Alex Christensen har prostatakræft. Han er i såkaldt ”active surveillance” – dvs. aktiv overvågning for at se om det udvikler sig. Formålet med selftracking er også at få erfaringer med at give patienter tryghed i sådan en periode.

Der er nedsat en forskergruppe omkring projektet. Her sidder udover Louise Faurholdt Øbro og Palle Osther også Jette Ammentorp, som er professor og forskningsleder ved Enhed for Sundhedstjenesteforskning på Sygehus Lillebælt og SDU og Thomas Blomseth, som er ekspert i self-tracking og kendt for bl.a. at tracke sig næsten fri for allergi.

Både professor Jette Ammentorp og projektsygeplejerske Louise Faurholdt Øbro har i øvrigt også brugt ”selftracking” på egen krop. Jette Ammentorp har tracket sig fri for knæsmerter, og Louise Faurholdt Øbro opdagede, at hendes madras var skyld i allergisymptomer om morgenen, da der var skimmelsvamp i den.


Siden er sidst opdateret 25-10-2016.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt