Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Lab Nyt 4/2017 Prolaktin,P, ny metode

Fra den 22. februar 2017 overgår analysen for Prolaktin;P til nyt analyseudstyr (ændres fra ADVIA Centaur til Cobas e602). Analysen vil fortsat udføres som to-sidet sandwich immunoassay. Som følge af skiftet vil der kunne ses 20-60 % højere værdier end ved den hidtidige metode. På baggrund heraf er der opstillet nye referenceintervaller. Laboratorievejledningen er opdateret i henhold til ændringerne pr. 22. februar 2017. NPU koden ændres ikke og er stadig NPU18247.

Ved overgangen til Cobas vil prøver, hvor man mistænker makroprolaktinæmi (dvs. analyseresultater over øverste referenceinterval), genanalyseres efter PEG-fældning, da dette fjerner eventuelt tilstedeværende makroprolaktin. Der vil, i de situationer hvor der er foretaget PEG-udfældning, udelukkende blive afgivet svar på prolaktin monomer, hvorimod der ved Prolaktin;P vil være anført ”se monomer”. Det skal bemærkes, at der er et selvstændigt referenceinterval for Prolaktin monomer.

Referenceinterval for Prolaktin;P:
Kvinder (ikke-gravide, ikke ammende): 89 – 468 10E-3IU/L
Mænd: 73 – 411 10E-3IU/L

Referenceinterval for Prolaktin(monomer);P:
Kvinder (ikke-gravide, ikke ammende): 58 – 316 10E-3IU/L
Mænd: 51 – 255 10E-3IU/L

De angivne referenceintervaller stammer fra en nylig undersøgelse fra OUH, hvor man også er overgået til Cobas.

Øvrig vejledning vedrørende prøvetagning, indikation og analysevariation er anført i laboratorievejledningen.

Eventuelle spørgsmål rettes til
Læge Anne Alnor, tlf 79 40 66 44 eller overlægerne ved Biokemi og Immunologi, Vejle Sygehus via sekretariatet, tlf. 79 40 65 06.

Med venlig hilsen
Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt
 

 


Siden er sidst opdateret 02-02-2017.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt