Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilAktiv træning styrker intensivpatienter

Aktiv træning styrker intensivpatienter

Patienter indlagt på intensive afdelinger er i stor risiko for en lang række følger af inaktivitet. Men nu viser et projekt på Vejle Sygehus, at patienterne gennem en struktureret træningsindsats, bliver mere aktive og tilfredse.

 

Bente Lykke

Bente Lykke foran en af staldene, hvor der tidligere var heste.

 

Af Mikkel D-N Andersen, Sygehus Lillebælt, mikkel.andersen3@rsyd.dk
Fotos af Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt


Sidste sommer blev Bente Lykke indlagt med legionærsyge, som er en svær og livstruende sygdom, hvor lungerne svigter. Det blev starten på en otte ugers indlæggelse, hvoraf de første seks uger foregik på Vejle Sygehus’ Intensiv afsnit i respirator.

Efter et par dages indlæggelse lå det ikke i kortene, at Bente Lykke skulle komme sig, og lægerne var også i tvivl om, hvorvidt hun ville overleve.

- Jeg kunne ikke engang løfte kuglepennen, så jeg kunne skrive, fortæller Bente Lykke, der på grund af respiratoren heller ikke kunne snakke.

Derfor endte kommunikationen til omverdenen med at foregå via en staveplade, hvor Bente kunne pege på forskellige symboler.

- Personalet kunne godt forstå, hvad jeg ville, men det var langt sværere for min familie, siger den nu igen aktive og energiske gårdejer på 61 år.

Træning, træning og mere træning
Mens Bente Lykke lå på sygehuset i Vejle, var hun så heldig, at Intensiv-afsnittet netop havde sat gang i et projekt med fokus på træning. Det blev hendes redning. I projektet skulle patienterne træne for at modvirke inaktivitet og tab af muskler i forbindelse med indlæggelsen. Meningen er, at patienterne skal gøre så mange ting som overhovedet muligt i hverdagen og på den måde holde sig i gang. Tidligere undersøgelser har også vist, at det er godt for patienternes psyke, hvis de selv får mulighed for at hjælpe til med dagligdagens gøremål. Der er tale om et tværfagligt samarbejde, hvor fysioterapeuter, sygeplejersker og læger arbejder sammen.

- Fysioterapeuterne lægger en ny træningsplan for patienterne hver dag, og så træner vi ellers i alle de situationer, hvor det er muligt, forklarer sygeplejerske på Intensiv afsnit ved Vejle Sygehus, Lisbeth Høilund Gamst.

 

Lisbeth Gamst

Lisbeth Høilund Gamst er en af de sygeplejersker, der står bag træningsprojektet på Intensiv-afsnittet på Vejle Sygehus.

Hun fortæller også, at en respirator ikke er nok til at stoppe træningen.

- Vi har mobile respiratorer og andet udstyr, så det er muligt at træne ude af sengen, hvilket giver meget mere, siger Lisbeth Høilund Gamst.

Projektet begyndte i maj 2016 og sluttede i efteråret. Evalueringerne viser, at den aktive træning reducerer forbruget af løft med lift op mod 25 procent, og patienterne siger, at træningen giver dem tro på, at de nok skal komme sig oven på de alvorlige sygdomme, de er indlagt med. De fine resultater gør også, at Intensiv- afsnittet nu har indført aktiv træning som en permanent ting i patienternes hverdag. Derfor kan det i en travl hverdag godt kan glippe at lade patienterne gøre tingene selv. Men det større fokus på aktiv træning øger hele personalets bevidsthed om fysisk udfoldelse, hvilket er godt for patienterne.

Patienten er primus motor
Bente Lykke bad ikke selv om træningen, men fik det tilbudt som alle andre patienter fik det. Det var en drøj omgang med al den træning, der for hendes vedkommende gik i gang i løbet af de første par omtågede uger.

- Jeg havde ingen muskler tilbage, og et ugeblad vejede lige så meget som et ondt år, men jeg ville bare igennem det, så jeg trænede så meget og engageret som muligt, siger hun.

I starten cyklede Bente Lykke med en avanceret sengecykel, da hun ikke havde nogen muskler tilbage i benene, og efterhånden som hun blev stærkere, kunne hun komme op og gå med en rollator.

- Tænk på, at jeg end ikke kunne drikke eller spise lige i starten, så bare det at kunne komme til at bevæge sig en smule rundt var et stort fremskridt, smiler Bente Lykke.

 

Bente Lykke

En rask gåtur med hunden er ikke noget problem i dag, men i sommer kunne Bente Lykke ikke engang løfte en kuglepen.

Træningen bliver organiseret, så patienten gør så mange dagligdags ting og handlinger som muligt selv. Det kan være at børste tænder, spise, drikke, rejse sig fra sengen og gå rundt. I starten foregår det hele med hjælp fra personalet, men efterhånden som musklerne kommer tilbage, kan patienten klare mere og mere selv – deraf udtrykket aktiv træning. Det er patienterne, der skal være aktive med personlige træningsprogrammer, da det giver dem en øget indflydelse på deres egen dagligdag, hvilket er godt for psyken.

Fra bevidstløs til gående
Alle patienter på Intensiv-afsnittet er svært syge, og mange er også mere eller mindre bevidstløse. Men uanset hvilken type patienter de er, modtager de træning.

- En bevidstløs patient kan have stor gavn af at blive bevæget, hvilket også kan gøres med afdelingens sengecykel, forklarer afdelingssygeplejerske Jane Hartlev Frausing.

Ganske langsomt bliver patienterne mere og mere selvhjulpne, og personalet går fra at have en udførende til en støttende funktion. Patienter i respirator skal i lang tid have hjælp til at få slæbt maskineriet med sig, men også respiratoren bliver langsomt pakket væk, efterhånden som patienterne selv evner at trække vejret igen. Ofte kan patienterne starte med at undvære hjælp til vejrtrækning om dagen, mens de om natten har behov for at ligge i respirator. Fordelen ved at undvære respiratoren er, at patienten kan begynde at snakke igen.

 

Bente Lykke

Påsken er havetid, og Bente Lykke har en del grønne arealer rundt om ejendommen.

Intensiv afsnittet er også et sted, hvor der foregår mange ting hen over hovedet på patienterne, og for udenforstående kan det være svært at overskue, hvad der egentligt sker

- Vi har nogle gange patienter, der beder om at måtte få ”en sygedag” fra al den træning, men oftest er de med på den, selv om det til tider kræver, de skal overskride deres egne forventninger om, hvad de er i stand til, siger Jane Hartlev Frausing.

Udholdenhed er krævet
De første par uger på intensiv vidste Bente Lykke ikke, at hun var på sygehuset. Hun var tæt på at dø. Men med taktfast stædighed kæmpede hun sig tilbage til livet.

- Tit var det et skridt frem og to tilbage, og jeg syntes godt nok, der var mange udfordringer på vejen, men hele tiden ventede jeg på, at det skulle begynde at gå fremad, hvilket det så også gjorde til sidst, forklarer Bente Lykke.

Hun smiler og siger, at det var store sager den dag, hun helt selv kunne gå ti skridt.

- Træningen har gjort alt for mig, det er jeg slet ikke i tvivl om, vurderer Bente Lykke, der siden indlæggelsen i sommer har været igennem et otte ugers genoptræningsforløb på det lokale sundhedscenter.

Hun er også begyndt i et fitness center, hvor hun kommer to gange om ugen.
 


Siden er sidst opdateret 18-04-2017.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt