Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilMad er også behandling

Mad er også behandling

Nogle gange er maden en helt konkret del af behandlingen, og på Sygehus Lillebælt hjælper diætisterne både indlagte og patienter, der er derhjemme.

 
Diætister
Diætisterne Nete Bøg Hansen og Helle Marie Dahl Povlsen.

 

Af Anne-Mette Vargas Johnsen, Sygehus Lillebælt
Fotos: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælts sygehuskøkkens hovedopgave er at lave mad, der smager godt og er indbydende for patienterne, men når patienter har svært ved at spise det rigtige eller at få næring nok, er det andre medarbejdere, nemlig diætisterne, der kommer på banen. 

- Vi træder for eksempel til, når patienterne får så lidt mad, at det ikke kan dække deres energibehov. Meget af vores arbejde handler om at tale med patienten om, hvad han eller hun har lyst til, og så regner vi på sammensætningen i deres kost og vejleder dem, fortæller diætist Helle Marie Dahl Povlsen. Hun er en af i alt fem diætister, der er ansat på Sygehus Lillebælt.

Spiser patienterne så lidt, at kun 20 procent af deres energibehov bliver dækket, får de sondemad, som er en færdiglavet blanding af fedtsyrer, protein og sukkerstof i den rette sammensætning. Det er ikke blendet mad som i gamle dage, og derfor kan sonden i næsen også være tyndere, hvilket er mere behageligt for patienten.

Og da næringen går gennem næsen og direkte ned i maven, har smagen ingen betydning. Nogle patienter får også supplerende flydende ernæringsdrikke, som de selv kan drikke.

Rigtig mad er behandling
Det er cirka 10-20 procent af diætisternes patienter, der er indlagte. De fleste besøger diætisterne ambulant, dvs. at de kommer hjemmefra, og dér er maden en decideret del af behandlingen. For gigtpatienter kan en del af behandlingen være at tabe sig, fordi der på den måde er mindre belastning på leddene, og det samme gælder for overvægtige lungepatienter, som bedre kan trække vejret med 10-20 kg mindre på sidebenene.

Undervægtige lungepatienter har derimod brug for vejledning til at øge deres muskelmasse og muskelstyrke for at nedsætte risikoen for infektioner og få deres krop til at fungere bedre.

For andre gælder det om at undgå bestemte fødevarer eller sørge for en bestemt sammensætning af kosten, for eksempel patienter med irriteret tyktarm, glutenallergi eller andre sygdomme, der har med mave og tarm at gøre. For diabetikere gælder det også om at spise den rette kost for at holde sygdommen under kontrol, og det hjælper diætisterne dem med – men sjældent med kostplaner.

- Det er ikke ret tit, vi laver kostplaner. Det gælder i højere grad om at uddanne patienterne til selv at stå for den del af deres sygdom, som de kan påvirke med det, de spiser”, siger diætist Helle Marie Dahl Povlsen.

- Vi rådgiver og giver anvisninger, og så tager patienten selv ansvaret. For hvis vi nu har skrevet 200 ml. kødsauce, og patienten ikke kan lide det, så skal patienten vide, hvad man kan vælge i stedet, siger Helle Marie Dahl Povlsen.

- Det er også vigtigt at omsætte anbefalinger til konkrete fødevarer, forklarer hendes kollega Nete Bøg Hansen. Begge diætister har fokus på at uddanne patienterne til at være selvkørende, og det er også den største tilfredsstillelse i jobbet.

- Når en patient melder tilbage, at man har gjort det forståeligt og enkelt, eller man har hjulpet dem med at få ro på maven, så de kan koncentrere sig om andre ting i livet, så ved man, at man har gjort en forskel, fortæller Nete Bøg Hansen.

 

 


Siden er sidst opdateret 04-07-2017.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt