

På grund af den aktuelle corona-situation gælder særlige regler for pårørende på sygehuset lige nu.
Læs her hvordan du skal forholde dig som pårørende i forhold til Covid 19.
Vi ønsker, at du som pårørende føler dig godt tilpas og velkommen på Sygehus Lillebælt.
Du er vigtig for den, der er indlagt, eller som har en aftale på sygehuset. Pårørende giver støtte og omsorg til patienterne, de er med til at huske informationer og stille spørgsmål. Samtidig er pårørende også vigtige kilder til information for os, når vi skal gøre det bedste for patienten – særligt med svækkede patienter. Hvad er vigtigt, hvordan klarer han/hun sig derhjemme, er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på? Som pårørende er du den, der kender patienten bedst, og derfor er du også vigtig for os i behandling og pleje af patienten.
Man kan også selv opleve at stå i en svær situation, når ens nærmeste er syg og har det dårligt. Man kan let føle sig alene med en stor udfordring, når en person, man måske før har lænet sig op ad, ikke kan det samme som før. Rollerne i familien eller i parforholdet kan skifte, og mange pårørende sætter egne behov til side for at hjælpe den syge. Hvis sygdommen er langvarig, kan det være en betydelig belastning.
Rådene er udarbejdet af Patient- og Pårørenderådet for Kolding Sygehus.
Her har vi samlet central information til dig som pårørende. Mangler du oplysninger eller hjælp, så hold dig ikke tilbage for at spørge medarbejderne.
Siden er sidst opdateret 03-09-2020.
Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring