Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilÆndret livsstil sparer operationerne

Ændret livsstil sparer operationerne

Det er ikke altid, patienter får en knæoperation, hvis det knirker og knager i knæene. Nogle gange er det nok at hjælpe patienterne med at ændre livsstil, og det har Ortopædkirurgisk Dagafsnit afsnit på Vejle Sygehus stor succes med.


Tekst: Mikkel Andersen, mikkel.andersen3@rsyd.dk, Sygehus Lillebælt
Fotos: Charlotte Dahl, charlotte.dahl@rsyd.dk, Sygehus Lillebælt


Gitte Klinge har gennem et års tid haft ondt i knæet. Da hun endelig kom til læge i foråret 2017, blev hun sendt videre til knæspecialisterne på Vejle Sygehus.
- Der var ingen operation til mig, men til gengæld fik jeg at vide, at jeg var for gammel og overvægtig – dog sagt på en noget sødere måde, griner Gitte Klinge.

 

Livsstilssamtaler Gitte Klinge
Gitte Klinge har deltaget i livsstilssamtaler på Vejle Sygehus, og gennem en række små ændringer i spisevanerne har hun tabt sig 7 kilo. Derudover er hun gået to tøjstørrelser ned.


I stedet for at blive sendt hjem fik Gitte Klinge tilbudt at deltage i en række livsstilssamtaler, og det har medført et pænt vægttab og et knæ, der ikke længere gør ondt.


Gitte Klinge er en af 58 patienter, der gennem det sidste år har været med i ordningen, og resultaterne er så småt begyndt at komme. Der er flere patienter, der har tabt sig op mod 20 kilo på et halvt år, men selv små vægttag har en effekt.
 

- Hvis man taber ét kilo, svarer det til en mindre belastning på tre kilo på knæerne, forklarer sygeplejerske og vægtstopkonsulent Maja Schildknecht Buch.


Ingen samtaler uden motivation
Mange patienter får løbende et tilbud om at deltage i livsstilssamtalerne, men det er kun de motiverede, der rent faktisk ender med at komme i gang.
- Vi bruger et skema til at finde ud af, hvor motiverede patienterne er for at ændre deres livsstil, for motivationen skal være der, før der kan ske en forandring, siger Maja Schildknecht Buch.


Når patienterne møder op til deres første samtale, har de lavet en oversigt over, hvad de spiser. Det er ud fra det skema, snakken med vægtstopkonsulenterne tager deres udgangspunkt.
 

- Mange kan jo godt se, at de spiser forkert, og vi kan hjælpe til med at pege på de ting, der er særligt kritiske, forklarer sygeplejerske Betina Graversen, der er afdelingens anden kostrådgiver.
Selv om der er tale om et relativt nyt tiltag, er både læger og sygeplejersker enige om, at tiltaget er godt til en gruppe patienter, de ikke tidligere har kunnet hjælpe.


Patienten bestemmer
Gennem en coachende dialog finder patienterne typisk selv ud af, hvad de vil ændre, og det er styrken i samtalerne.
 

- En dårlig vane kan godt ændres til en mindre dårlig vane, og det er altså patienterne selv, der peger på, hvad de vil ændre, uddyber Betina Graversen.


Et eksempel kan være at gå fra en håndfuld slik til fire stykker eller drikke én sodavand i stedet for to i løbet af en dag.
 

- Det gælder om at finde de steder, hvor man med mindst mulig indsats kan få den største effekt, siger Maja Schildknecht Buch.


Udover at tale meget om ændringer i livsstilen, bliver der også altid spurgt ind til det eller de dårlige knæ, da de jo er årsagen til, at patienterne er med i forløbet.


Høj motivation men ikke fanatisk
Da Gitte Klinge mødte op til den første livsstilssamtale, var motivationen i top. Hun havde et ønske om at minimere smerterne i knæet og eventuelt blive lidt tyndere.
- Jeg kunne jo altid stoppe igen, hvis det ikke var noget for mig, siger den 61-årige lærer.


Men der var en god snak, og Gitte Klinge valgte at få hele pakken, der udover samtaler også handlede om at få akupunktur mod sukkertrang.
- Jeg havde prøvet akupunktur mod smerter før, og nu ved jeg, at det også virker på sukkertrangen, for den forsvandt, siger Gitte Klinge.


Inden samtalerne havde Gitte Klinge et overblik over, hvor meget hun spiste hver dag, men da alt blev ført ind i en kostdagbog, kom overblikket.
- Jeg kunne med det samme se, at jeg spiste utroligt meget brød med smør og ost, så her kunne der i hvert fald gøres noget, husker Gitte Klinge.
 

Læreren har i forløbet eksperimenteret med forskellige tiltag og primært skiftet brød, pasta, ris og kartofler ud med grøntsager.
- Det tager lidt længere tid at lave og spise, men det vænner man sig til, siger hun.


Alle ændringer i kosten har hun selv fundet på og eksperimenteret sig frem til, men hun er heller ikke fanatisk.
- Jeg spiser stadig et fredagsrundstykke – dog kun et halvt, smiler hun.
Gitte Klinge har opnået et vægttab på syv kilo på fem måneder. Dermed er hun og afdelingen blevet enige om at skrotte den sidste lægesamtale, da alt går bedre end planlagt.

 

Gitte Klinge livsstilssamtaler 2

Indtil videre har Gitte Klinge opnået et vægttab på 7 kilo over fem måneder. Hun har klaret det udelukkende ved at spise anderledes. Mængden af motion er stadig den samme som før kostomlægningerne.


Det griber om sig
Tilbuddet om samtaler er rettet mod alle, der har ondt i knæene, og i øjeblikket er der patienter fra midt i 20’erne til 75 år. Fordelingen mellem kvinder og mænd er nogenlunde lige.
- Nogle gange gør samtalerne dog også ondt, siger Maja Schildknecht Buch.


Hun fortæller, at de i samtalerne også berører følsomme emner, der stikker dybere end et vægttab, men det er også et spørgsmål om at finde ind til de bagvedliggende årsager til en eventuel overvægt.
Til gengæld har hele pakken en stor effekt, og sygeplejerskerne har tit set, at det breder sig som ringe i vandet.
- For mange er det faktisk et spørgsmål om at få et spark bagi. Nogle lader sig rive med og finder på mange flere ændringer, end der først var lagt op til, forklarer Betina Graversen.

 

Fakta om livsstilssamtaler

  • Det er ikke en slankekur – men en livsstilsændring
  • Samtaler tilbydes til alle med BMI mellem 30 og 40 med ondt i knæene
  • Et forløb består af tre til fem samtaler over et halvt år. Herefter en afsluttende samtale efter ni måneder
  • Vægtstopkonsulenterne lader patienterne vælge de vaner, de vil ændre og lykkes med
  • Det er Sundhedsstyrelsens anbefalinger ud fra KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion
  • Akupunktur tilbydes, da det har en gavnlig effekt på sukkertrang og sultfølelse

 


Siden er sidst opdateret 10-10-2017.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt