Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilMad er bedre, når man spiser sammen

Mad er bedre, når man spiser sammen

Det er vigtigt at spise sammen, og på Sygehus Lillebælt har de pårørende mulighed for at spise sammen med deres indlagte familiemedlemmer.

Buffet_Onko_Vejle

Pårørende har også mulighed for at spise maden på Sygehus Lillebælts afdelinger.

 

Tekst: Mikkel D-N Andersen, Sygehus Lillebælt 
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

 

1049 måltider mad. Så meget har pårørende spist sammen med deres indlagte familiemedlemmer på Vejle Sygehus og Kolding Sygehus i løbet af det seneste år, og det er noget, der giver glæde i sygehusets køkkener.

- Det betyder meget for familiens samhørighed, når man kan spise den samme mad på samme tid, forklarer økonoma på Sygehus Lillebælt Lene Jul Christensen.

Alle kan spise med
Mange patienter og deres pårørende tror, at maden på afdelingernes buffeter er forbeholdt patienterne, men mod en lille betaling, kan pårørende spise sammen med deres indlagte familiemedlemmer. De pårørende kan selv nemt og hurtigt gå ind og bestille maden via slb-mad.dk, og når de har gjort det, kan sætte sig til bords sammen med deres kære.

- Det er praktisk, let og giver en stor værdi for de indlagte og deres familier, siger Lene Jul Christensen.

Køkkenet modtager løbende glade og rosende kommentarer fra brugerne, der sætter pris på både brugervenligheden og maden.

- Vi serverer en sublim, energiholdig og solid kost, og det er noget, de fleste kan lide, så der er mange gode tilbagemeldinger fra dem, der benytter sig af tilbuddet. Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på, at det er en mulighed, så endnu flere kan få glæde af det gode tilbud, siger Lene Jul Christensen.

Fordelingen af de mange måltider er i øvrigt relativt lige på Kolding Sygehus og Vejle Sygehus, mens ingen patienter og pårørende på Middelfart Sygehus har benyttet sig af tilbuddet det seneste år.

 

Fakta

Prisliste

  • Morgenmad voksen: 30 kroner
  • Frokost voksen: 50 kroner
  • Middag voksen: 60 kroner
  • Halv pris for børn mellem 3 og 12 år, og børn under 3 er gratis.

Siden er sidst opdateret 21-11-2017.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt