Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden
Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilHvem skal have Margueritte-prisen 2018?

Hvem skal have Margueritte-prisen 2018?

Sygehus Lillebælt vil hædre den excellente sygepleje, og både patienter, pårørende og ansatte på sygehuset kan indstille personer til at modtage prisen.

 

Margueritte
Små papmargueritter er at finde rundt om på sygehuset. Det er meningen, at patienter og pårørende gerne må tage dem med hjem.

 

Tekst: Cathrin Tromborg Bræstrup
Foto: Charlotte Dahl

 

Sygehus Lillebælt sætter pris på den excellente sygepleje. Derfor uddeler sygehuset hvert år Margueritte-prisen til en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent eller et team, der har ydet en særlig indsats i forbindelse med behandlingen af patienterne. Det kunne være at stille det helt rigtige spørgsmål til en sårbar patient på det helt rigtige tidspunkt, det kunne være at hjælpe med at opfylde et særligt ønske for patienten, at give en ekstra krammer eller noget helt fjerde.

 

Margueritte 2017

Sygeplejerske Mie Kallestrup Isaksen blev sidste år kåret for at have udført en excellent sygepleje. Nu skal der findes en ny person, der fortjener hæder.

 

Sidste år gik prisen til sygeplejerske Mie Kallestrup Isaksen fra Øre- Næse- og Halsafdelingen, der hjalp med at opfylde en terminal patients ønske om at dø i eget hjem. Den historie ligger på hjemmesiden.

For at gøre alle opmærksomme på prisen, er der sat små margueritter i form af 'blomsterkort' op på afdelingerne. Det er meningen, at patienter og pårørende godt må tage blomsterkortene med hjem. Patienter og pårørende kan indstille kandidater til prisen via en formular på hjemmesiden.
 


Siden er sidst opdateret 30-01-2018.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt