Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Træning

Fysioterapi

Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt at anvende træning som led i behandlingen af blandt andet let til mild artrose, ikke traumatisk opstået menisk skader samt uspecifikke knæsmerter.

Generelt anbefales genoptræning i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Primær behandling er aktiv træningsterapi, som eventuelt kan suppleres med anden behandlingsform.

Sammen med din forundersøger vil den videre plan blive lagt. Handler det om fysioterapi, kan følgende muligheder komme i spil.

Privatpraktiserende fysioterapeut

Du kan blive henvist til fysioterapi i privat praksis, hvor du vil blive instrueret og vejledt i træning.

Dagkirurgisk fysioterapi

Vurderes det, at du kan have gavn af 1-2 gange instruktion af en fysioterapeut i ambulatoriet, kan du, hvis det er muligt, blive set på dagen, ellers får du tid til instruktion en anden dag.

Specialiseret fysioterapi

Hvis der er indikation for specialiseret fysioterapi, kan visse patienter blive henvist til dette. Træningen foregår på Vejle Sygehus og er et individuelt tilpasset træningsforløb.

Almen genoptræning

Dette tilbud er primært til patienter der er blevet opereret. Dog kan det, i få tilfælde, også være et behandlingstilbud efter forundersøgelsen. Træningen foregår ved en fysioterapeut i din hjem kommune.


Siden er sidst opdateret 28-05-2020.
Kontakt:



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt