Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilEventuel konflikt

Eventuel konflikt

Information til patienter i forbindelse med en eventuel konflikt

Sygehus Lillebælt (Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Rygcenter Syddanmark i Middelfart) vil blive ramt på en række områder i forbindelse med en eventuel konflikt på det offentlige arbejdsmarked (strejke og lockout).

Der er varslet strejke for flere faggrupper på udvalgte afdelinger fra den 22. april, og der er varslet lockout for hele Rygcenter Syddanmark i Middelfart fra den 28. april.

Der er dog lavet aftale om nødberedskab, og det betyder, at alle akutfunktioner opretholdes, og at alle livs- og førlighedstruende behandlinger stadig udføres.

Herunder kan du finde svar på en række spørgsmål om, hvad en eventuel konflikt vil betyde for dig som patient. Situationen udvikler sig løbende, og det er derfor ikke alt, vi kan svare på lige nu, men vi opdaterer siden her løbende.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har en aftale på Sygehus Lillebælt?
Du skal ikke foretage dig noget. Hvis din tid til operation, undersøgelse, kontrol eller behandling bliver aflyst, vil du blive kontaktet af sygehuset. Afdelingerne vil forsøge at ringe til dig, og der bliver også sendt en aflysning til din digitale postkasse (e-Boks).

Vi opfordrer derfor til, at du holder øje med din digitale postkasse. 

Hvis du er undtaget fra digital post, vil du blive kontaktet på anden måde.

Hvilke aftaler bliver ikke aflyst?
På Sygehus Lillebælt er der lavet aftale om nødberedskab. Derfor vil der fortsat være aftaler, kontroller og behandlinger, der gennemføres som normalt. Det drejer sig om aftaler, der er livsvigtige, uopsættelige og påkrævede for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger. Det gælder eksempelvis indenfor kræftområdet.

Bliver kræftpatienter behandlet under en konflikt?
Ja. Kræftbehandlingsforløb bliver ikke berørt af konflikten, da de er omfattet af nødberedskabet.

Bliver udredning og kræftkontroller gennemført under en konflikt?
I udgangspunktet vil udredning, der vurderes til at være af kritisk karakter, blive gennemført. Det samme gælder kræftpakkeforløb.

Planlagte kontroller, der ikke vurderes kritiske, vil som udgangspunkt ikke blive gennemført.

Bliver fødende berørt af konflikt?
Selve fødslerne er en del af nødberedskabet og foregår som normalt. Kendt jordemoderordning vil ikke fungere under en evt. konflikt.

Kan jeg få taget blodprøver?
Fra en eventuel strejke træder i kraft den 22. april vil man ikke længere kunne få taget blodprøver i Fredericia og Middelfart. I Kolding vil man kun kunne få taget blodprøver, hvis det er uopsætteligt, det vil sige i forbindelse med livstruende sygdomme. Det betyder, at kræftpatienter og hamætologiske patienter fortsat vil kunne få taget blodprøver i Kolding. Hvis det ikke er akut, skal man vente med at få taget blodprøver, til konflikten er afsluttet. Der tages fortsat blodprøver som normalt i Vejle. 

Kommer jeg bag i køen, hvis min tid bliver flyttet på grund af konflikt?
Det kan vi desværre ikke svare på endnu, men så snart der er klarhed over spørgsmålet, vil svaret fremgå her.

Hvem kan svare på spørgsmål om patientrettigheder?
Hvis du har spørgsmål til dine muligheder og rettigheder som patient, kan du henvende dig til Patientkontoret på telefon 76 63 14 90.

Du kan finde åbningstiderne på www.rsyd.dk/patientkontoret.

Gælder udredningsretten og behandlingsgarantien under en konflikt?
Det kan vi desværre ikke svare på endnu, men så snart der er klarhed over spørgsmålet, vil svaret fremgå her.

 



Siden er sidst opdateret 06-04-2018.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt