Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilFisk på intensivafdelingen

Fisk på intensivafdelingen

I disse dage flytter akvariefisk ind på Kolding Sygehus – til gavn for patienterne.

 

Fisk på intensiv
Overlæge Lisa Seest Nielsen fortæller, hvorfor hun har besluttet, at et legat skal gå til et akvarium på Bedøvelse og Intensiv. Klik på billedet for at se video på Facebook.
 

Overlæge Lisa Seest Nielsen har tænkt grundigt over, hvad hun skulle bruge det legat på 25.000 kroner til, som hun modtog for få år siden. Nu har hun besluttet, at det skal gavne de pårørende til de patienter, der ligger kritisk syge på hendes afdeling, Bedøvelse og Intensiv på Kolding Sygehus. Derfor ankommer i disse dage flere hold akvariefisk til det akvarium, hun har indkøbt. Akvariet står i afdelingens nyindrettede pårørenderum, hvor pårørende kan trække sig tilbage og hvile eller spise sammen.

- Hvis man er pårørende til en kritisk syg på en intensivafdeling, så er det rigtigt ubehageligt at køre hjem, endda at gå over på vores patienthotel, for man har allermest lyst til at være lige dér, hvor alle de alvorlige ting sker, siger overlæge Lisa Seest Nielsen.

I afdelingens nye pårørenderum kan de pårørende få ro og spise sammen. Der er også en sovesofa, som kan klappes ud, så man kan tage en lur og til nøds overnatte, hvis der er behov for det. Med et familiemedlem, der er kritisk syg, er det vigtigt for pårørende at kunne være sammen – og være alene sammen, og det kan de i pårørenderummet, hvor akvariet er med til at gøre rummet mere hjemligt.

Her kan du se et interview med Lisa Seest Nielsen, som fortæller om akvarium og pårørenderum.
 


Siden er sidst opdateret 03-07-2018.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt