Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilKolding Sygehus blokerer smerterne

Kolding Sygehus blokerer smerterne

Patienter med operationssmerter heler langsomt og bruger alt for store mængder morfin. Derfor har bedøvelægerne på Kolding Sygehus sat sig for at komme med i verdenseliten i forhold til smertefrie operationer og helingsforløb.

 

Blokade forskning
Overlæge Rasmus Wulff er i gang med at lægge en blokade på en af de store nerver i en patients ben.

 

Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

 

En lille gruppe på omkring ti danske læger har det seneste år medvirket i over 50 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter. De er med i den absolutte verdenselite, når det kommer til at sikre, at patienterne har så få smerter som muligt i forbindelse med operationer.

En af deltagerne i gruppen er overlægen Rasmus Wulff fra Kolding Sygehus. Han er medforfatter på en del af de mange forskningsartikler, der blandt andet handler om, hvordan man helt konkret kan forbedre bedøvelse og blokader, så de virker bedre.

- Vi har taget noget kendt lokalsmertestillende medicin og tilført blandt andet binyrebarkhormon og adrenalin. Det gør, at vores nerveblokader virker i op til cirka 25 timer, hvilket er dobbelt så lang tid som normalt, forklarer overlæge og ph.d.-studerende Rasmus Wulff fra Bedøvelse og Intensiv på Kolding Sygehus.

- Det er virkeligt noget, der er stor interesse for i hele verden, fortæller han.

Langtidsvirkende blokader
Alle former for operationer er forbundet med stærke smerter. Tidligere var en operation ofte ensbetydende med fuld narkose til patienten, hvorefter lægerne efter operationen kunne lægge et såkaldt smertekateter, der pumper smertestillende medicin ind til nerverne gennem en tynd slange. Det er dog besværligt og tidskrævende at lægge et smertekateter, og hvis kateteret rykker sig blot to til tre millimeter, for eksempel hvis patienten kommer til at hive lidt i slangen, forsvinder virkningen i løbet af en halv time. Fire ud af ti smertekatetere kommer ud af position, og så må lægerne i gang med at lægge et nyt.

Men med moderne teknologi bestående af en nål og et ultralydsapparat kan lægerne nu lægge en smerteblokade præcist ved den nerve, der sender signaler fra operationsstedet. Udover at være mere præcist, betyder det også, at lægerne reducerer forbruget af bedøvemiddel med 90 procent.

Indtil for nylig kunne blokader fjerne smerterne i cirka 12 timer, men blandt andet takket være Rasmus Wulffs forskning og arbejde, varer en blokade nu cirka 25 timer. Herefter kan patienterne få en ny blokade.

- Vi får snart blokader, der kan vare i op til tre dage. Derefter er smerterne fra operationen ofte så milde, at patienterne kan være nogenlunde smertefrie på håndkøbsmedicin, siger Rasmus Wulff.

Blokaden lægges en god halv times tid før operationen. Det har den fordel, at patienterne kan være vågne under operationen, og de slipper for alle de bivirkninger, der normalt er forbundet med fuld narkose såsom kvalme, opkast, svimmelhed og forvirring.

 

Blokade forskning
Her er lægerne i gang med at operere i en skulder. Inden indgrebet fik patienten en blokade, og den virker også efter operationen, så patienten er smertedækket.

 

Samtidig kan lægerne ved større og mere komplekse operationer løbende spørge ind til patientens funktionsniveau. Det kan være i de såkaldte carotisoperationer, hvor lægerne via de store blodkar på patientens hals sikrer en bedre blodforsyning til hjernen efter for eksempel en blodprop. Ved at have mulighed for at spørge patienten om de kan bevæge arme, ben eller lave trutmund, kan lægerne under operationen vurdere, om hjernen får tilstrækkeligt eller endda mere blod til hovedet end før operationen.

Halverer morfinforbruget
En af de mest kraftfulde smertestillende medicintyper er morfin. Men der er mange patienter, som får store bivirkninger i form af ubehag og svimmelhed. Det er ikke godt, når kroppen skal komme sig. Mange patienter vælger at blive liggende i sengen, når de er svimle og utilpasse, og længere tids ophold i en seng gør ikke noget godt for helingen.

- Når man er bombet hen i sengen af morfin, kan man ikke ret meget. Men for opererede patienter er det vigtigt at være mere selvhjulpne og have mulighed for at spise, drikke, træne samt modtage besøg, da det alt sammen er med til, at patienterne kommer sig hurtigere, forklarer Rasmus Wulff.

Foruden en længere helingstid er der også mange patienter, der oplever at de bliver afhængige af morfin, hvorfor lægerne generelt gerne vil have skåret ned på det forbrug.

Rasmus Wulffs forskning viser, at der går dobbelt så lang tid, før patienterne selv efterspørger morfin, når lægerne bruger de nye blokader frem for tidligere.

FAKTA:
Der er forskel på de blokader, patienter får for ledsmerter i eksempelvis skuldre eller hofter, og de blokader, bedøvelægerne bruger. Ambulatoriepatienter med eksempelvis smerte i en skulder får binyrebarkhormon sprøjtet ind ved det led, der gør ondt, og de får nedsat smerterne i op til tre måneder.

Bedøvelægerne sprøjter et lokalbedøvende middel ind til en specifik nerve, som bliver helt uvirksom, og som dermed ikke kan sende smertesignaler videre til rygmarven. Det gør, at lægerne kan operere i patienten uden yderligere bedøvelse. Metoden er så præcis, at lægerne kan nøjes med at bedøve eksempelvis en lillefinger, hvis det er der, operationen skal finde sted. 

 

Læs også artiklen Karen får en blokade, hvor Rasmus Wulff på video viser, hvordan en blokade lægges.


Siden er sidst opdateret 23-07-2018.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt