Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilFlere patienter skal høres om deres ønsker for den sidste tid

Flere patienter skal høres om deres ønsker for den sidste tid

Medarbejdere på Sygehus Lillebælt har i et landsdækkende projekt udviklet et dokument, som skal hjælpe patienter med at definere deres ønsker for den sidste tid. Indtil videre har 25 patienter under en samtale med en læge valgt at udfylde dokumentet. Nu udvides projektet til at skulle omfatte 300 patienter.

 

Tekst: Kir Klysner, Sygehus Lillebælt
Foto: 
Charlotte Dahl
, Sygehus Lillebælt

 

- Patienterne skal vide, at de er i trygge hænder med den viden, som sundhedspersonalet får om deres ønsker for den sidste tid, siger Lone Tuesen, som er sygeplejerske og cand.cur. på Anæstesiologisk Afdeling på Vejle Sygehus og lige nu skriver Ph.d. om projekt POLST. Det står for Patient Og Lægebeslutninger for den Sidste Tid.

Over det seneste halvandet år har hun i samarbejde med projektleder Hanne Irene Jensen udviklet et dokument, som udfyldes af lægen under en samtale med patienten om patientens ønsker for den sidste tid.

Patienten spørges f.eks. til ønsker for eventuelle forsøg på genoplivning, hvis patienten får hjertestop, og hvorvidt patienten ønsker fuld behandling, udvalgt behandling og - eller - lindrende behandling.

Dokumentet er blevet udfyldt under samtaler med 25 patienter, og man har tilpasset det efter de første indhentede erfaringer.

- POLST-dokumentet handler om samarbejdet mellem sundhedspersonalet og patienten, hvor man lægger en plan for, hvad der skal ske, hvis patienten bliver så syg, at man ikke kan komme i kontakt med pågældende længere. Det kan være alvorligt syge patienter og patienter, der er svækket pga. alder, forklarer Lone Tuesen.

Samtalen på det rette tidspunkt i sygdomsforløbet
Det er lægen, der vurderer, hvornår det er rette tidspunkt at tage samtalen. Der deltager også gerne pårørende i samtalen.

En af de læger, der har afprøvet dokumentet, er overlæge og forskningslektor på Lungemedicinsk Afdeling på Næstved Sygehus Uffe Bødtger, som også sidder med i Advisory Board for projektet.

- Det her strukturerede skema kan hjælpe til, at samtalen bliver taget og vise, at det ikke er så Hokus Pokus, siger Uffe Bødtger og understreger samtidig, at han indtil videre kun har afprøvet skemaet i dialog med patienter, som i forvejen var meget afklaret. 

- Jeg har endnu til gode at afprøve det med patienter, som ikke er afklaret omkring den sidste tid. Det er der, det skal vise, om det kan stå i stormvejr. Men de patienter, som jeg har taget snakken med, har givet udtryk for, at det var let at snakke om, understreger Uffe Bødtger.

Dokumentet man mangler 
I første omgang er dokumentet afprøvet på 25 patienter fordelt på syv forskellige afsnit og afdelinger f.eks. Lungemedicinsk Afdeling på Næstved Sygehus, hjemmeplejen i Aalborg, Plejecenter Bakkegården i Vejle og hos en praktiserende læge i Nr. Åby.

I den næste del af projektet - storskalatesten - vil flere afsnit og afdelinger i sundhedssektoren prøve skemaet af – og det vil omfatte 300 patienter.

- Vi møder stor interesse og opbakning fra sundhedspersonalet de forskellige steder. Alle er med på, at her er der en mangel. Nogle steder skal man først til at skabe en kultur om at tage den her samtale med patienterne. På Sygehus Lillebælt f.eks. har man gennem flere år arbejdet med ”klar tale med patienterne”. Skemaet er med til at facilitere samtalen, fortæller Lone Tuesen.

Patienten er ekspert
Skemaet bliver scannet ind i journalen, og der bliver også gjort et notat i journalen om resultatet af samtalen. Skemaet er ikke i sig selv juridisk bindende.

Det siges mundtligt og står også i dokumentet, at patienten altid kan ændre på sine ønsker, men det er der endnu ingen, der har gjort brug af.

Det er fortsat sådan, at selvom patienten har afgivet ønsker i POLST-dokumentet, så har lægen altid den endelige vurdering i enhver given situation omkring patienternes behandling, men det, der er afgørende her, er, at lægen kender til ønskerne.

- Patienten er ekspert i sit liv. Lægen er ekspert i patientens sygdom, og sammen når de frem til en plan for behandling for den sidste tid. Det her er ikke en samtale, der kan påtvinges nogen. Det her er en invitation til at have en dialog om behandlingsniveau for den sidste tid, forklarer Lone Tuesen.

- Jeg håber faktisk, at det her kan være med til at aflive myten om den svære samtale. Det er ikke svært at sige til patienten, ”du er rigtig syg, og jeg vil gerne tale med dig om, hvad du gerne vil have, vi gør i den sidste tid.” Den svære samtale er den samtale, man skal have med pårørende, hvor man skal rede det ud, hvis man ikke har haft dialogen med dem og pågældende patient inden patientens død, siger Uffe Bødtger.

På Vejle Sygehus deltager bl.a. Hæmatologisk Ambulatorium og Onkologisk Afdeling i storskalatesten.

Du kan læse mere om projektet og se POLST-dokumentet polst.dk.

 

Skema til patienternes ønske for den sidste tid

Skemaet der er blevet udviklet til samtale om patientens ønsker for den sidste tid.


Siden er sidst opdateret 11-09-2018.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt