Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilEkstra hjælp til hjertestopoverlevere

Ekstra hjælp til hjertestopoverlevere

Ekstrem træthed og problemer med hukommelse og koncentration kan gøre livet meget svært for mennesker, der har overlevet et hjertestop. Et nyt forløb på Vejle Sygehus skal hjælpe både patienter og deres familier videre i livet.

 

Tekst: Anne-Mette Vargas Johnsen, Sygehus Lillebælt

Fotos: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt


Det er halvandet år siden, at to hjertesygeplejersker Irene Hallas og Elin Fredsted Petersen i hver sit ambulatorium begyndte at lægge mærke til noget: En del patienter, der havde overlevet et hjertestop, var ikke bare glade for at være i live, de var faktisk svært mærkede af hjertestoppet: koncentrationsbesvær, ekstrem træthed, de kunne ikke huske, de kunne ikke holde overblik. De kunne faktisk ikke fungere på arbejdsmarkedet, og deres familier oplevede også, at de var forandrede. Deres hjerter kom sig, men de var forandrede som personer, og de mentale vanskeligheder påvirkede hverdagen alvorligt.

- Vi vidste godt, at der kunne være en påvirkning af hjernen efter et hjertestop, så vi havde givet det tid, men det var efterhånden et massivt billede, der viste sig for mig. De havde overlevet et hjertestop, og alligevel havde nogle af dem det så dårligt, at de overvejede selvmord, fortæller Irene Hallas, som er sygeplejerske i Hjerterehabiliteringen.

Hun talte med ledelsen på sin afdeling og med kolleger, og sammen begyndte hun og Elin Fredsted Petersen at samle mere information. Først fra sagkundskaben, derefter fra grundige samtaler med to patienter og deres familier for at finde problemområderne, og hvordan patienter og pårørende kunne hjælpes videre.

 

Sygeplejersker Irene Hallas og Elin Fredsted Petersen

Hjertesygeplejerskerne Irene Hallas (t.v.) og Elin Fredsted Petersen holder samtaler med både patienter og pårørende.

 

Så holdt de møder med Vejle Kommunes hjerneskade-koordinatorer, med Center for Specialundervisning for Voksne og med Jobcentret. De eksterne samarbejdspartnere kunne godt se, at der var et problem, for de mødte jo patienterne efter udskrivelsen fra sygehuset, men det var ikke dokumenteret, hvad det var for vanskeligheder, patienterne havde. På papiret havde deres hjerter det jo godt igen.

Der var brug for systematik, brug for en særligt tilrettelagt indsats over for disse patienter for at hjælpe dem og få dokumenteret, hvilke mentale vanskeligheder tidligere hjertestoppatienter i nogle tilfælde må leve videre med. Hjertelæge, overlæge Lone Due Vestergård blev koblet på, ergoterapeuterne blev koblet på, og efterhånden tog tilbuddet form.

Siden april i år har det derfor været standard, at ergoterapeuterne tester hjertestoppatienternes mentale funktionsevne med den såkaldte MoCA-test, allerede mens de er indlagt. Testen viser, om patienten allerede dér har problemer med hukommelsen, koncentrationen eller evnen til at holde overblik. Hvis det er tilfældet, begynder patienterne at træne deres hjerne allerede under indlæggelsen, og de bliver henvist til yderligere træning i kommunalt regi efter udskrivelsen. Viser det sig ikke at være nok, og er det relevant, kan patienten henvises til en egentlig neuropsykologisk test, som er meget grundig, og som kan vise for eksempel en egentlig hjerneskade. Patienter og pårørende får desuden informationsmateriale om, hvad de kognitive og følelsesmæssige konsekvenser af et hjertestop kan være, de får små fif til hverdagen, der kan være med til at lette de problemer, de kan have kognitivt, og som de også gjorde før, holder de to hjertesygeplejersker samtaler med patient og pårørende både lige omkring udskrivelsen og tre måneder efter hjertestoppet.


Afklaring af vanskeligheder
For patienter og pårørende er følelser som bekymring og angst tunge at bære på efter, at hjertestop har ramt et familiemedlem, men patientens økonomiske og arbejdsmæssige fremtid fylder også meget. Derfor er den hurtige afklaring ved hjælp af MoCA-test og eventuel neuropsykologisk test så vigtig.

- At vi har indført testene betyder, at patienterne ikke skal igennem arbejdsprøvning på arbejdsprøvning i jobcentrets system. De får en afklaring på deres fremtid, fordi testene dokumenterer, hvad de kan, og hvad de ikke kan, og jobcentret har desuden fået en særlig sagsbehandler, som tager sig af disse patienter. Alt i alt betyder det, at de simpelthen kommer hurtigere igennem, og det er én belastning mindre, siger Irene Hallas, som understreger, at det påvirker en hel familie, når ét familiemedlem har været igennem hjertestop. Derfor er familiesamtalerne en meget vigtig del af forløbet.

- Familiesamtalerne hos os giver familien mulighed for at få talt hele forløbet igennem, for et hjertestop rammer hele familien. Det er voldsomt for de pårørende, for ægtefælle eller børn kan være dem, der har genoplivet deres ægtefælle eller mor eller far, eller de har overværet det. Det er ikke altid, man derhjemme kan tale om de følelser, der har været i spil, siger Elin Fredsted Petersen, som er sygeplejerske i en anden del af Hjertesvigtklinikken end Irene Hallas, men som samarbejder med hende om det særlige tilbud.

- Vi skaber et rum, hvor også de pårørende kan få fortalt om deres bekymringer, om det der er svært, og få sagt det højt, hvis de for eksempel er bange for at miste den, der har været syg. Og de kan få sagt, hvor meget de holder af hinanden, siger Elin Fredsted Petersen.

- Samtalerne åbner for følelser om det, der er sket, og det at høre hvordan man hver især har oplevet forløbet, og hvordan man har det efter, er med til at hjælpe familierne videre og styrke sammenholdet i familien, siger hun.

 

Læs også artiklen om Allans hårde tur gennem hjertestop og hjerneskade i artiklen ”At overleve er ikke nok”.

 

Sygeplejersker Irene Hallas og Elin Fredsted Petersen, hjertesygdomme

Sygeplejerskernes opmærksomhed på patienternes problemer har sat en ny standard for, hvordan der bliver fulgt op på patienter, der har overlevet et hjertestop.

 

 

 

 


 


Siden er sidst opdateret 22-10-2018.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt