Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilTidlig palliativ hjælp forbedrer livskvaliteten

Tidlig palliativ hjælp forbedrer livskvaliteten

Et nyt studie fra Sygehus Lillebælt viser, at kræftpatienter, der får ekstra hjælp og støtte, når de har fået sygdommen konstateret, får forbedret livskvaliteten.

Tekst: Søren Hygum Hansen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Kræftramte patienter får forbedret livskvaliteten, hvis de allerede tidligt i sygdomsforløbet får palliativ behandling, der ellers normalt kun bliver tilbudt dødeligt syge mennesker i den sidste fase af livet.

Det viser et helt nyt studie fra Sygehus Lillebælt. Resultaterne fra studiet, der er det første af sin art i verden, blev i fredags præsenteret på de amerikanske kræftlægers kongres, ASCO, i San Diego i USA, og bag studiet står læge og ph.d.-studerende på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, Lise Nottelmann.

Gennem tre år har hun været én af arkitekterne bag et tilbud til patienter, der alle netop havde fået konstateret en kræftsygdom, de ikke umiddelbart kunne blive helbredt for. 301 patienter deltog i forsøget, og via lodtrækning fik halvdelen et tilbud om gennem 12 uger at få palliativ behandling – i form af støttende og lindrende fysisk og psykisk hjælp fra fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, læger, diætister, sygeplejersker, præster og socialrådgivere, der gav konkrete råd til, hvordan patienterne kunne leve bedre i en dagligdag, der var præget af sygdommen. Sideløbende fik patienterne den almindelige, ambulante behandling som for eksempel kemoterapi.

Patient fik ændret sit liv
93 procent af de patienter, der fik tidlig palliativ behandling, svarede efterfølgende i en spørgeskemaundersøgelse, at de helt sikkert ville anbefale tilbuddet til andre i samme situation som dem selv.
- Det er et ret stort tal, så det er vi glade for. Det er enormt tilfredsstillende at have været med til at lysne livet for folk, der er havnet i en svær livssituation, siger Lise Nottelmann.

Læs også: Kurt fik kræft, men den tidlige støtte hjalp ham 

Hun nævner som eksempel en ung mand, der netop havde fået konstateret kræft, der havde spredt sig til knoglerne. Manden gav udtryk for, at det var vigtigt for ham, at han fortsat kunne være selvhjulpen, som han havde været det, inden han blev alvorligt syg.
- Han talte derefter med en fysioterapeut, der gav ham et skræddersyet program for, hvordan han fortsat kunne bruge kroppen og træne den. Simpelthen ved at fokusere på hvor kroppen var svagest og stærkest – og hvilken del af kroppen han stadig kunne belaste. Syv uger senere kom han tilbage til os og sagde: ”I har jo ændret mit liv”, fortæller hun.
 

Lise Nottelmann

Lise Nottelmann er én af arkitekterne bag tilbuddet.

Tilbuddet om tidlig palliation blev etableret i december 2013, og det bliver indledt af en samtale med en læge og en sygeplejerske, hvor patienten fortæller, hvad han eller hun har særligt behov for, og hvilket konkret mål vedkommende ønsker at nå.
- Det kan for eksempel være, at man gerne vil have hjælp til at sove bedre om natten eller at undgå forstoppelse, som også kan være en følgevirkning af kræftsygdommen. Og det kan en specialist så hjælpe med, siger Lise Nottelmann.

Svært ved den nye situation
En andet eksempel på et mål, der blev sat, kom fra en mandlig kræftpatient, der fortalte, at noget af dét, der gav ham mest livskvalitet, var de daglige gåture med hunden rundt om en sø tæt ved hjemmet. Manden troede, at han aldrig ville kunne gøre det igen, men gennem fysisk og mental træning i et specialiseret program nåede manden målet, så han endda kunne gå to gange rundt om søen hver dag.
- Patienter og pårørende har ofte svært ved at navigere i den situation, de pludselig er havnet i. Vi kan hjælpe med at løfte nogle sten for dem, men også vejlede dem i hvordan de selv kan være med til at påvirke deres situation, fortæller hun.

Tilbuddet består enten af et – udelukkende - individuelt forløb eller et forløb, hvor patienten også deltager i en række gruppemøder med op til 10 personer. Her kan patienten sammen med en pårørende hver uge møde andre kræftramte og deres pårørende i en form for skole, hvor der bliver afholdt undervisning i emner, der relaterer til sygdommen – og deltagerne har samtidig mulighed for sammen at drøfte og spørge til de problemstillinger, de står med.
- Det kan være en patient, der har fået besked om, at kræften nu også har spredt sig til lungerne. Og patienten vil derfor gerne vide, om det så reelt betyder, at vedkommende nu også har lungekræft. Eller det kan være, at gruppen får gode råd til, hvordan de håndterer åndenød, som mange kræftramte kan være påvirket af, forklarer lægen.

Efter skolen mødes gruppen i en træningssal, hvor en fysioterapeut sørger for, at alle får den træning, der passer til netop deres behov og niveau.

Tilbud til andre patientgrupper
Efter de 12 uger svarede deltagerne på en spørgeskemaundersøgelse om deres syn på tilbuddet.
- Når vi sammenligner den gruppe, der fik den tidlige palliative behandling med den gruppe, der ikke fik tilbuddet, viser det sig, at patienterne, der fik behandlingen, fik en bedre livskvalitet, fortæller Lise Nottelmann.

Hun betegner resultaterne som tankevækkende og håber, at tilbuddet, der kører videre for kræftramte på Vejle Sygehus, kan inspirere andre dele af sygehusvæsenet.
- Det stiller spørgsmålet, om vi ikke skal tilbyde et lignende forløb med en tidlig palliativ indsats mere bredt, så det ikke kun inkluderer kræftramte, men også patienter med andre diagnoser, der er alvorligt syge, siger hun.


Siden er sidst opdateret 21-11-2018.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt