Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header
Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilFrede får hjælp til at fortælle, hvad han tænker

Frede får hjælp til at fortælle, hvad han tænker

Symboler, plancher og nedskrevne ord gør en verden til forskel for Bente Blauenfeldt Sørensen og de afasiramte patienter, hun kommunikerer med på Kolding Sygehus. Én af dem er 73-årige Frede Pedersen, der får hjælp til fortællingen om sit liv.

Tekst: Søren Hygum Hansen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Bente Blauenfeldt Sørensen tager kærligt fat om patientens venstre hånd, mens hun kigger ham i øjnene - og med en klar, men stille stemme taler hun til ham:
- Frede, hvilken måned er du født i? Kan du fortælle mig det?

Foran social- og sundhedsassistenten sidder 73-årige Frede Pedersen i en sort kørestol. For 14 dage siden vendte han tilbage til Hjerne- og Nervesygdomme-afsnittet på Kolding Sygehus, efter at han pludselig faldt om under genoptræningen. En blodprop i hjernen ændrede for noget tid siden hans tilværelse for evigt, og efter at endnu en blodprop har ramt ham, er han nu atter indlagt og sidder i kørestolen ved det lille, hvide bord i den beigefarvede enestue.

Blodpropperne i hjernen har stort set kostet Frede Pedersen evnen til at snakke, og hans primære mundtlige kommunikation med omverdenen består nu kun af ordene ”ja” og ”nej”, som han sagte fremstammer.

Bruger særlig metode
Men netop de to ord er alt, hvad Bente Blauenfeldt Sørensen behøver for at kunne føre en samtale med Frede Pedersen, som hun plejer under indlæggelsen. Ved hjælp af principperne fra SCA-metoden, der er en samtalestøtte til afasiramte, som man i øjeblikket er ved at implementere på afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme, kan hun nemlig føre en dialog med Frede Pedersen og stille ham åbne spørgsmål, som han kan svare på.

Det sker ved hjælp af en række piktogrammer, nedskrevne ord og plancher, som hun og alle andre kollegaer med tilknytning til afdelingen bruger under samtalerne med de patienter, der har en nedsat evne til at tale på grund af en hjerneskade.
 

Bente Blauenfeldt Sørensen

Bente Blauenfeldt Sørensen kommunikerer med Frede Pedersen via SCA-metoden.
 

På bordet – lige foran en vase med lyserøde tulipaner - ligger en lamineret side, hvor alle navnene på månederne fra top til bund står skrevet i kronologisk rækkefølge.
- Du må gerne pege på den måned, du er født i, siger Bente Blauenfeldt Sørensen.

Frede Pedersen løfter forsigtigt venstre hånd, og med pegefingeren finder han ordet ”maj”.
- Maj? Du er født i maj?, spørger Bente Blauenfeldt Sørensen.
- Ja, siger Frede Sørensen lavt.

Selvom sproget er stærkt svækket, husker han stadig. Det er tilfældet for mange afasiramte patienter, der tænker og husker lige så klart, som de altid har gjort. De kan bare ikke længere sige, hvad de tænker og har derfor særligt brug for hjælp til at føre samtalen fra den person, der sidder over for dem.

Får svar på spørgsmålene
Bente Blauenfeldt Sørensen finder nu en sort side frem med alle tal fra nul til 100 skrevet med hvidt. Hun spørger, hvornår i maj Frede Pedersen er født. Med lillefingeren kredser han omkring tallet 30, indtil hans fødselsdato bliver endeligt bekræftet:
- 30. maj? Du er født den 30. maj?
- Ja, svarer han stille.

Kort efter har Frede Pedersen ved hjælp af et lamineret stykke papir, hvor årstallene er skrevet på, også fået forklaret, at han er født i 1945. Det kræver tydeligvis mange kræfter af ham for blot at få nævnt fødselsdatoen. Men selvom fremskridtene er bittesmå, er de alligevel store nok til, at Bente Blauenfeldt Sørensen bemærker dem.
- Er det hårdt?, spørger hun.
- Ja, svarer han.
- Men du er rigtig god til at bruge de her sider, Frede. Og det går bedre end i sidste uge, tilføjer hun optimistisk.
 

Frede Pedersen

Frede Pedersen fortæller via en side med tal, hvornår han er født.
 

Efter en 20 minutter lang dialog, hvor Frede Pedersen både har svaret ”ja”, ”nej” og rystet ivrigt på hovedet, når Bente Blauenfeldt Sørensen har gættet på et helt forkert svar, har de to i samarbejde og ved hjælp af redskaberne også talt om, hvor i landet han er født, om han har en hustru, og hvor mange børn han har.
- Du har en hustru og to børn? Hvor er du heldig, at du har sådan en familie, konstaterer hun hjertevarmt, mens Frede Pedersens øjne bliver blanke.

En stor lettelse for patienten
De slutter med at gennemgå alfabetet bogstav for bogstav. Hver gang Bente Blauenfeldt Sørensen har peget på og sagt et bogstav højt, gentager Frede Pedersen det afdæmpet.
- D, d. E, e. F, f…”.
- Flot, Frede!, roser hun.
 
Besøget er slut, og på den lyse, lange gang udenfor stuen gør Bente Blauenfeldt Sørensen status.
- SCA-metoden og værktøjerne fra metoden er fine og gode at bruge. Og de gør kommunikationen lettere og mere smidig, siger hun.

Hun har erfaret, at samtalen kræver en vis disciplin fra den, der stiller spørgsmålene.
- Vi skal ikke stille for mange spørgsmål, og de skal være korte og direkte. Men for patienten er det en stor lettelse, at vedkommende ikke skal bruge så mange kræfter på at forklare sig, som det ville være tilfældet, hvis patienten ikke havde siderne med tallene og symbolerne at forholde sig til, forklarer hun.


Siden er sidst opdateret 05-02-2019.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt