Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header
Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilEn støtte til samtalen når ordene svigter

En støtte til samtalen når ordene svigter

Patienter på Kolding Sygehus, der har fået skadet hjernens talecenter, får fremover en ekstra støtte til at kunne føre en samtale. På afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme er medarbejderne blevet uddannet i en særlig kommunikationsform, som de bruger, når de taler med patienterne.

Tekst: Søren Hygum Hansen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Manden er indlagt, fordi han for nylig har været ramt af et slagtilfælde. Hjernen har taget skade.

Han har stadig tanker og holdninger, men sproget er blevet slået i stykker. Og han kan ikke længere udtrykke, hvad han tænker og synes. Ordene vil ikke ud over læberne.

Hvert år bliver 3000 danskere ramt af afasi – det vil sige en nedsat evne til at anvende sproget på grund af en skade i hjernen. Det sker oftest som følge af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, men rammer blandt andre også mennesker, der har sygdommen ALS, eller som har slået hovedet i et fald.
- Man kan som patient tænke og forstå, som man altid har gjort, men simpelthen ikke længere evne at forklare sig udadtil. Det er lidt ligesom at være i fængsel, fordi man ikke kan kommunikere med omverdenen. Folk tænker: ”Der er nok slukket på øverste etage, og så snakker jeg bare med hans kone i stedet”, fortæller oversygeplejerske på afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme på Kolding Sygehus, Mette Ringtved.

Et kvalitetsløft
På afdelingen har de konstant flere afasiramte patienter indlagt. Og for på bedre vis at kunne hjælpe de patienter har afdelingen i samarbejde med Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, der har afdelinger i Fredericia og Odense, implementeret en særlig kommunikationsform, som alle medarbejdere med tilknytning til afdelingen gør brug af, når de kommunikerer med afasiramte patienter.

Den bærer navnet SCA-metoden og giver den afasiramte en større mulighed for at interagere, træffe beslutninger og forstå beskeder, selvom afasien udgør en barriere i samtalen.
 - Det er et kvalitetsløft. Vi forsøger på den måde at kommunikere lige så godt med de her patienter, som vi kommunikerer med alle andre patientgrupper på sygehuset. Vi gør det bare på en anden måde, siger Mette Ringtved.
 

SCA-metoden

Mette Ringtved (tv), Deirdre Toft og Steen Friis.

 SCA-metoden er udviklet på The Aphasia Institute i Toronto, Canada og er en samtalestøtte, som pårørende og fagpersoner kan bruge, når de kommunikerer med den afasiramte.
- I sidste ende handler det om, hvordan vi giver den bedste behandling og pleje, selvom vi ikke har samme kommunikation med patienten, som vi normalt ville have, siger chefterapeuten på Sygehus Lillebælt, Deirdre Maguire Toft.

Metoden sikrer, at samtalen bliver struktureret på en måde, så den afasiramte både forstår, hvad der bliver sagt, og kan tage aktivt del i samtalen. Det sker blandt andet ved hjælp af piktogrammer og billeder - eller ved hjælp af stikord, der bliver skrevet på et stykke papir, som patienten kan læse og respondere på.
- Det er overordnet set en visuel form for kommunikation, hvor man undervejs sikrer sig, at modtageren har forstået, hvad der bliver fortalt, fortæller Steen Friis, der er leder af Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, som har undervist medarbejderne i SCA-metoden.

Bliver pludselig kørt væk
Det kan eksempelvis ske ved, at lægen under samtalen på stuen viser et billede af en scanner, fordi patienten efterfølgende skal scannes. Billedet understøtter samtalen, så den ikke kun består af ord, og lægen sikrer derefter, at patienten har forstået, hvad han skal nu.
- Hvis samtalen ikke bliver understøttet, kan man risikere en situation, hvor en portør pludselig kommer og kører patienten væk, uden at patienten forstår hvorfor. Simpelthen fordi vedkommendes hjerne ikke har nået at bearbejde den besked om scanningen, som han har fået forinden, fortæller Deirdre Maguire Toft.

I alt har cirka 150 medarbejdere med tilknytning til afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme – som læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sekretærer – fået undervisning i SCA-metoden, der nu bliver benyttet i det daglige. På afdelingen har man således en særlig ”SCA-kuffert” bestående af blandt andet piktogrammer og billeder, som medarbejderen kan bruge under en samtale med en patient.
- Vi kan se, at metoden bliver brugt og benyttet flittigt. Folk henter kufferten og bruger værktøjerne. Tidligere har kommunikationen mellem en medarbejder og en afasiramt patient måske været lidt indsnævret. Nu er der en større mulighed for dialog, og alle medarbejdere gør brug af samme sprog, når de kommunikerer med patienterne, fortæller Mette Ringtved.

Kan bruges af andre grupper
Steen Friis peger på, at SCA-metoden gør samtalen mere nuanceret.
- Og så vil det alt andet lige betyde meget for både patienter og medarbejdere, at man har en dialog, som man ikke har haft på samme måde tidligere. Det giver en større tilfredshed og kvalitet, siger han.

Mette Ringtved fortæller, at hun sagtens kan se SCA-metodens principper bliver brugt overfor andre patientgrupper på Sygehus Lillebælt, der kan være sværere at kommunikere med. Som for eksempel demente, døve eller personer, der ikke kan tale dansk.

Forskere fra Syddansk Universitet er netop nu i gang med at undersøge, hvor stor en forskel projektet har gjort for patienter og medarbejdere. Men de foreløbige erfaringer er meget positive. Imens fortsætter udrulningen af SCA-metoden på afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme – i form af flere kurser til medarbejderne.
- Det har været rigtigt positivt, fordi vi har fundet endnu en måde, hvor vi kan gøre det trygt og godt at være patient på Sygehus Lillebælt, siger Mette Ringtved.


Siden er sidst opdateret 05-02-2019.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt