Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilKirurger kan blive testet på organer af kødklister

Kirurger kan blive testet på organer af kødklister

En forsker fra Sygehus Lillebælt er ved at udvikle en metode til at bedømme, om kirurger er dygtige nok til deres arbejde. Til det skal man bruge kødklister.

Tekst og foto: Søren Hygum Hansen, Sygehus Lillebælt

Kødklister. En 3D-printer. Og en skarp bedømmelse af millimeterpræcise indgreb.

Det er tre af hovedelementerne i dét, der kan blive fremtidens uddannelsestilbud til kiruger, der bruger en robot under operationen.

Reservelæge Peter Hertz fra Organkirurgi på Kolding Sygehus er netop gået i gang med sit ph.d.-projekt, hvor han skal undersøge, om det er muligt at lave et uddannelsestilbud til en læge, der for eksempel skal uddanne sig i urologisk robotkirurgi. Et tilbud til afdelinger, der ikke udfører proceduren så tit, så kirurgen på bedste vis kan vedligeholde sine kompetencer.
 

Enzym og kød i kombination

Der findes ikke et sådant formelt uddannelsestilbud i avancerede procedurer i Danmark, og erfarne kirurger får heller ikke jævnligt tjekket deres færdigheder – som det omvendt er tilfældet for piloter, der hver andet år skal forny retten til at flyve et fly.
- Jeg vil undersøge, om man kan skabe et uddannelsestilbud, hvor vi vurderer kirurgens kompetencer. Vi skal finde en model, hvor vi helt konkret afgør, hvornår et indgreb er så godt, som det skal være, og at kirurgen kan sit kram, siger han.

 

Peter Hertz ved computeren

Peter Hertz med den første 3D-printede model - kar til tarmen lavet i plastik.

Peter Hertz har netop fået 100.000 kroner af Sygehus Lillebælts Idéforum som en hjælp til at gennemføre projektet, der blandt andet indeholder kødklister. Forskeren arbejder nemlig – blandt flere idéer - med en model, hvor kirurgerne får testet deres færdigheder ved at operere i kunstigt skabte organer, der er bygget op af soja-protein og kødklister. Kødklister består af helt almindelig kød fra for eksempel en skinke, der er skåret i småstykker, men som herefter er klistret sammen af enzymet thrombin.

Organets form er skabt på baggrund af MR- og CT-scanninger af organer fra rigtige mennesker, der har indvilget i at lade billederne af deres organer blive brugt til formålet. Billederne er herefter blevet sendt til en 3D-printer, som printer organet ud i plastik, og derefter kan Peter Hertz bygge modellen med kødklister. På den måde kan man – formmæssigt - skabe relativt virkelighedstro organer og de omkringliggende blodårer, som kirurgen skal vise, at vedkommende kan operere i.
 

Støtte fra flere afdelinger

Testen kan så eksempelvis bestå i, at kirurgen skal operere en kræftknude ud af tyktarmen – så effektivt, men samtidig skånsomt som muligt.
- Fordelen ved kødklister er, at det har de egenskaber, man ønsker. Kirurgen kan bruge varme i sit operations-instrument, og dermed kan man enten standse en blødning eller dele vævet skånsomt. Det kan man ikke, hvis man opererer via en computer-simulation, forklarer Peter Hertz.

 

Modellen i nærbillede

Plastikmodellen af tarmkarene - som den ser ud helt tæt på.


 Projektet er støttet af en lang række sygehusafdelinger i Danmark med specialer i organkirurgi, urologi og gynækologi, og Peter Hertz håber, at selve testdelen – med 3D-printede organer skabt af kødklister – kan være færdig til efteråret. Herefter fortsætter ph.d.-projektet.

 

Artiklen er første gang udgivet 29/6 - 2020


Siden er sidst opdateret 12-10-2020.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring