Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Høreapparat

Før din høreprøve

Har du ikke haft høreapparat før

Hvis du ikke tidligere har haft høreapparat, skal du henvende dig hos en ørelæge. Ørelægen vil henvise dig til Høreklinikken, hvis lægen vurderer, at du har brug for høreapparat. Herefter vil du få tilsendt et brev i din e-boks med to tider - én til høreprøve og én til udlevering af høreapparat. Du skal være opmærksom på, at vi har klinik i både Middelfart og Vejle.

Du kan læse mere om høreklinikken i Middelfart her
 

Har du haft høreapparat før

Hvis du tidligere har haft høreapparat - og det er mere end 4 år - kan du kontakte afdelingen på telefon 79 40 59 80 for at bestille tid til høreprøve.

Du får tilsendt et brev i din e-boks med to tider - én til høreprøve og én til udlevering af høreapparat. Du skal være opmærksom på, at vi har klinik i både Middelfart og Vejle.

Læs mere om klinikken i Middelfart her
 



Under din høreprøve

Du vil få foretaget en høreprøve af en audiologiassistent og skal måske snakke med en læge.

Hvis høreprøven viser, at du skal have høreapparat, snakker vi om, hvilket høreapparat der skal bestilles til dig.

Dette kan tage op til 2 timer.
 



Efter din høreprøve

Udlevering af høreapparat

Når du får udleveret dit nye høreapparat, laver vi grundinstilling af lyden i høreapparatet, og giver instruktion i håndtering og vedligehold.

Dette tager cirka 1 time.
 

Prøveperiode

De efterfølgende 8 uger er en prøveperiode, hvor du skal vænne dig til høreapparatet og den nye lyd. Ønsker du ikke at beholde høreapparatet, skal du aflevere det tilbage til os inden 8 uger i de originale æsker.
 

Kontakt til afdelingen efter udlevering af høreapparat

Har du brug for justering af dit høreapparat, kan du kontakte afdelingen på telefon 79 40 59 80.

Hvis du har brug for vejledning eller har spørgsmål, kan du ringe til Høretelefonen alle hverdage kl. 9.00 - 9.45 på telefon 79 40 59 46.

Er dit høreapparat defekt, kan du komme ind til vores tekniker i åbent værksted alle hverdage kl. 9.00 - 12.00. Du kan ikke bestille tid til dette. 
Læs mere om reparation af høreapparat her.
 

Anmeldelse af tabt høreapparat

For at anmelde et tabt høreapparat eller tilbehør der er udleveret af vores høreklinik, skal du logge ind med NemID.

Når vi har modtaget din anmeldelse, vil du indenfor 14 dage blive kontaktet med henblik på erstatningshøreapparat.

Du kan ikke forvente, at erstatningshøreapparatet er ligesom det tabte høreapparat, men det vil blive tilpasset dit høretab.

Hvis du genfinder dit mistet høreapparat, skal du straks kontakte os.
Du kan anmelde tabt høreapparat her.

 

 

Fandt du ikke hvad du søgte, kan du kontakte os. Find kontaktoplysninger her.


Siden er sidst opdateret 13-08-2020.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring