Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Referat 16. december 2019

Referat fra møde i Patient- og pårørenderådet for Vejle Sygehus

 

Mandag den 16. december kl. 13.00 – 15.00


Administrationens Mødelokale 1, Vejle Sygehus


Deltagere: Patient- og pårørenderådet (”PPR”) for Patienternes Kræftsygehus i Vejle:

  • Camilla Havsteen, oversygeplejeske, Onkologisk Afdeling
  • Christian Møller, patient
  • Ejler Ejlersen, ledende overlæge, Medicinsk Afdeling
  • Gurli Jacobsen, pårørende
  • Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, Sygehus Lillebælt
  • Helle Gangelhof, oversygeplejerske, Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
  • Helle Tirsgaard, patient
  • Kirsten Seyer-Hansen, pårørende
  • Mette Nielsen, pårørende
  • Mona Petersen, patient, formand
  • Morten Bruun Petersen, Kræftens Bekæmpelse
  • Poul Fogh-Andersen, pårørende
  • Sussan Bergqvist Hedegaard, patient
  • Ulla Hut, pårørende

 

Afbud:  Birgit Legarth, Gitte Lyngsøe, Jakob Møller, Lars Henrik Jensen, Mette Fogh Skouboe,

Referat: Birgitte Beck Larsen, sekretariat, HR Afdelingen


1.  Velkommen

Mona bød velkommen til mødet. Der var afbud fra Birgit, Gitte, Jakob, Lars Henrik og Mette.

 

2. Godkendelse af referat fra den 28. oktober 2019

Referatet fra sidste møde blev godkendt.

 

3. En sygdomshistorie

NN fortalte om at udfylde pårørendeskemaet, som Patient- og Pårørenderådet arbejder med i øjeblikket. I forbindelse med sin mands kræftsygdom fik NN udleveret skemaet af Palliativt Team og udfyldte det en uge før, hendes mand gik bort. Hun er meget glad for at have fået præsenteret skemaet og udfyldt det. Skemaet var med til, at hun som pårørende følte sig taget om, og at der blev taget hensyn til hende.

 

4. Strategisk område ”Pårørendesamarbejde” – Præsentation af gruppearbejde

Kirsten præsenterede arbejdsgruppens videre arbejde med pårørendeskemaet, hvor ønsket er, at skemaet skal tilbydes til alle afdelinger i Sygehus Lillebælt, hvor det giver mening.

Arbejdsgruppen har haft møde med to sygeplejersker fra Palliativt Team vedr. implementering, og hvad det kræver.

Rådet diskuterede, hvordan vi får det implementeret, og hvordan vi finder den målgruppe, som det er relevant for. Det vil være helt rigtigt at bruge i organisationen, så det handler om at få det sat i system i afdelingerne.

Vi skal ”markedsføre” tilbuddet og derved gøre opmærksom på, at vi tilbyder en samtale med de pårørende. Samtidig kan man også tage fat i de enkelte pårørende og fortælle om tilbuddet. Der vil altid være pårørende, som selv byder ind og efterspørger en dialog, mens vi for andres vedkommende skal tage fat i dem. Skemaet kan være et værktøj til at få dialogen i gang mellem sundhedspersonalet og de pårørende.

Det er vigtigt, at pårørendeskemaet er et tilbud til vores pårørende. Det samme er familiesamtalerne i Onkologisk Afdeling, hvor familier bliver tilbudt at få en samtale. Samtalerne kan finde sted på alle tidspunkter gennem sygdomsforløbet. Hvis familierne har brug for mere end én samtale, skal de selv efterspørge det.

De praktiserende læger burde være mere involverede, når pårørende mister deres kære. Det kunne være i form af opringninger til de efterladte. Mona fortalte, at hun har været med de praktiserende læger på lægedage, og de vil rigtig gerne være mere involverede, og de arbejder på det. Christian fortæller, at han går ned til sin praktiserende læge og fortæller om sit sygdomsforløb. Det er en måde til, at hans læge kan holde sig orienteret.

Samtalerne, som de pårørende har med sundhedspersonalet, bliver ikke en del af patientjournalen.

 

5. Oplæg omkring alternativ/komplementær behandling

Sygeplejerske Jeanett Kertevig fra Onkologisk Afdeling er i gang med en toårig uddannelse i komplementær støttende behandling, som for nogle år siden blev ”skubbet i gang” af Patient- og Pårørenderådet, der efterspurgte mere fokus på komplementær støttende behandling/alternativ behandling.

Det er en uddannelse, hvor man får erfaring inden for en bred vifte af mange forskellige behandlingsformer. Det kan for eksempel være healing og akupunktur, kosttilskud og ernæring, betydning af religion, spiritualitet og håb etc. Det essentielle er, at vi bliver nødt til at se på hele personen og ikke kun dele af personen. 

Vi ved, at cirka halvdelen af patienter med kræft har anvendt komplementær støttende behandling som supplement til deres konventionelle kræftbehandling. Udfordringen er, at patienter og sundhedsprofessionelle sjældent taler om det, hvilket er problematisk, da der kan være uhensigtsmæssige interaktioner ved at anvende komplementær/alternativ sammen med visse typer af kemoterapi. Herudover har komplementær/alternativ behandling potentialer i form af lindring af bivirkninger som kvalme, træthed, smerter, angst etc. Komplementær/alternativ behandling kan fremme patientens håb og følelse af kontrol med mulighed for at fremme patientens livskvalitet og velvære. Det er derfor vigtigt med en meget større åbenhed.

I Onkologisk Afdeling er en sygeplejerske i gang med et studie, der handler om åben dialog om komplementær og alternativ behandling som en integreret del af den onkologiske behandling og pleje.

Studiet skal undersøge, om åben dialog om komplementær/alternativ behandling integreret i den konventionelle onkologiske behandling og pleje har betydning for patientens helbred, livskvalitet og velvære. Der vil blive målt på effekten af at få tilbudt en samtale indenfor komplementær/alternativ behandling.

Som patient skal man opfylde en række inklusionskriterier for at deltage i studiet. Inklusionsperioden er 1,5 år, og man kan allerede se, at antallet af inkluderede patienter bliver en del højere end først besluttet.

I studiet får man enten ”standard care” eller en samtale med Jeanett. Første samtale er på en time. Samtalen foregår på Patienthotellet i et lokale, som er indrettet lyst og venligt i behagelige møbler. Der er afsat 30 min. til en evt. efterfølgende samtale. Selve samtalen sker på en person-centeret måde. Det er patienten, som er ekspert i eget liv.

I næsten alle samtaler kommer man omkring søvn, kost og motion, som er så vigtigt. Det gælder om at finde motivationen hos patienterne og finder ud af, hvordan man finder deres motivation. De pårørende er meget velkomne til at deltage i samtalen, hvis patienten ønsker det. Det bliver ofte en god snak med de pårørende, som nogle gange kan have ønsker om, at patienten gør nogle bestemte ting.

Der bliver også talt om kost og motion til de pårørende. Det handler om at passe godt på sig selv, når man er pårørende.

For patienter og pårørende er håb er det vigtigste, og det skal sygehuset bakke op om i forhold til, hvad der er evidensbaseret. Jeanett præsenterer sygehuset, og der vil derfor også altid være evidens bag de ting, hun foreslår.

Hun fortalte, at syd for Danmark samt i England har man en anden tilgang til komplementær støttende behandling, hvor det er mere naturligt at bringe ind i behandlingen. Det har vi ikke tradition for i Danmark. Det skal vi have ændret på.

 

6. Eventuelt, - herunder næste møde den 13. januar 2020

Helle Adolfsen fortalte, at der bliver kigget på forskellige muligheder for caféen på sygehuset. Det skal være sundt og ikke for dyrt.

Christian fortalte, at Patienttopmødet på OUH havde været en rigtig god dag med mange gode oplæg og workshops.

Det næste møde finder sted den 13. januar 2020.


Siden er sidst opdateret 21-09-2020.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring