Skip til primært indhold

Mad og drikke for pårørende

Når du er på besøg på Sygehus Lillebælt, kan du købe mad og drikkevarer i sygehusets kiosker og cafeer.

Pårørende kan spise med

Du kan som pårørende få en portion mad på afdelingen, når der bliver serveret for den, der er indlagt. På den måde kan I spise sammen, og I får serveret det samme.

Priser

  • Morgenmad: 30 kroner
  • Frokost: 50 kroner
  • Middag: 60 kroner

Halv pris for børn mellem 3 og 12 år, og børn under 3 er gratis.

Bestilling af mad

Du skal selv bestille maden, og det kan du gøre både via computer, mobiltelefon og tablet.
Bestil mad på: slb-mad.dk 

Når du er på besøg på Sygehus Lillebælt, kan du også købe mad og drikkevarer i sygehusets kiosker og cafeer i forhallerne på henholdsvis Kolding og Vejle sygehuse. Her gælder de priser, der fremgår i kioskerne og cafeerne.

Café Dorothea

Gæster og pårørende kan købe lune retter, smørrebrød, øl, vand, kaffe og brød i Café Dorothea i forhallen.

Åbningstider:

Mandag - fredag: 8.00 - 15.00
Lukket alle weekender/helligdage.

Ændrede åbningstider fra den 22. december 2023 til og med den 1. januar 2024.

Efter lukketid på hverdage og i weekender vil der være tilbud om frisksmurte sandwichs i Shoppen.

Shoppen

Shoppen i forhallen har et stort udvalg af blade, bøger, gaveartikler, slik og drikkevarer.
Shoppen har også et apotekerudvalg, håndkøbs- og receptpligtig medicin.

Åbningstider:

Mandag - torsdag: 8.00 - 19.00
Fredag: 8.00 - 18.00
Weekend: 11.00 - 16.00
Lukket alle helligdage

Ændrede åbningstider fra den 22. december 2023 til og med den 1. januar 2024.

Bestilling af medicin

Er du på vej hjem efter en aftale eller indlæggelse på Kolding Sygehus, kan du hente din medicin i kiosken i forhallen. Du skal selv kontrollere, om recepten er kommet. Du kan se dine recepter på webshoppen www.dinApoteker.dk. Her skal du logge ind med NemID.

Din medicin bliver leveret fra Kolding Løve Apotek. Apoteket leverer medicinen alle hverdage efter kl. 11.00, hvis du bestiller inden 9:30 eller efter kl. 15.30, hvis du bestiller inden kl. 13.30.
Sørg for at vælge Kolding Løve Apotek, ”Sygehuskiosken, Kolding Sygehus”, når du bestiller til levering i sygehusets kiosk. Servicen er gratis, når du selv afhenter i kiosken.
 

Café Viktoria

Gæster og pårørende kan købe lune retter, smørrebrød, øl, vand, kaffe og brød i sygehusets Café Viktoria i Velkomstbygningen. Desuden har Cafeen et udvalg af slik, vand, øl, vin, bøger, blade og gaveartikler.

Åbningstider:

Mandag - fredag: 8.00-16.00
Lør-, søn- og helligdage: lukket
Bemærk, at caféen også holder lukket 31. december og 1. januar.

 

 

I sygehusets forhal findes en automat med snacks og drikkevarer.

APPFWU01V