Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Børn

Billede af læge der tester et barns syn

Fotograf Charlotte Dahl

 

Børn og syn

Det nyfødte barn ser meget lidt, men efterhånden som barnet bliver mere opmærksom på sine omgivelser, modnes synet gradvis. Modning af synet fortsætter til barnet er ca. 6-7 år gammel.
Begynder barnet at skele, får brug for briller eller har en øjensygdom, kan den normale udvikling af synet gå i stå. Barnet vil oftest ikke klage over nedsat syn. Barnet ser som det er vant til og er derfor ikke klar over, at verden kan se anderledes ud.
Det betyder, at det er de voksne omkring barnet, som oftest vil bemærke tegn på nedsat syn. F.eks. kan det opleves, at barnet går ind i ting, snubler over legetøj eller er motorisk usikker.

 

Det er vigtigt, at barnet bliver undersøgt af en øjenlæge hvis:    

  • Der er dårlig øjenkontakt
  • Barnet skeler
  • Barnet har umotiverede/ urolige øjenbevægelser
  • Barnet har hovedpine, svien i øjnene eller dobbeltsyn ved læsning eller andet nær arbejde
  • Anden mistanke om nedsat syn

 

En øjensygdom kan i nogle tilfælde ses i sammenhæng med anden børnesygdom. Oftest vil børnelægen eller kontaktlægen på jeres stamafdeling lave en henvisning til øjenundersøgelsen.

 

Som udgangspunkt skal barnet undersøges af en øjenlæge hvis

  • Barnet er født for tidligt (før uge 32 og/ eller fødselsvægt mindre ned 1500 gr)
  • Barnet har hørenedsættelse
  • Barnet har forsinket udvikling
  • Barnet har nervesygdom eller hjernesygdom
  • Barnet har medfødte misdannelser

 

Undersøgelse på Øjenafdelingen

Personalet på Øjenafdelingen bestræber sig på, at gøre besøget til en god oplevelse både for barnet og forældre i en tryg atmosfære. Er barnet trygt, bliver samarbejdet bedst, og undersøgelserne og resultaterne heraf oftest også bedst.
At forberede barnet på, hvad der skal ske til undersøgelsen, er det ofte et godt udgangspunkt for en tryg start på besøget på Øjenafdelingen.

 

 

Billede af Øjenafdelingens børnehjørne

Fotograf Charlotte Dahl

 

 

 


Siden er sidst opdateret 14-09-2020.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring