Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Pårørende på sygehuset

Styrelsen for Patientsikkerhed har fra 15. april 2021 besluttet at ophæve de generelle besøgsrestriktioner på de fleste af landets sygehuse. Det gælder også Sygehus Lillebælt.

Det betyder, at patienter nu igen må få besøg af flere pårørende. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at afstandskravet på 2 meter fortsat gælder overalt på sygehuset, og derfor kan der være lokale tilpasninger og skærpede begrænsninger for antallet af pårørende fra afdeling til afdeling og fra afsnit til afsnit. Der kan også være afdelinger og afsnit med større sårbarhed og smitterisiko, hvor besøgsrestriktionerne stadig gælder.

Er du i tvivl, kan du altid kontakte afdelingen, du skal besøge og spørge, hvad der er gældende der. Derudover er det også vigtigt, at du respekterer og følger personalets anvisninger på stedet.

Selv om besøgsrestriktionerne er ophævet, opfordrer vi til, at man laver en ’social besøgsboble’ og stadig begrænser antallet af pårørende og besøg. Dette er for at tage hensyn til øvrige pårørende, med-patienter og sygehusets personale.
 

Hold afstand og brug mundbind

Det er stadig vigtigt, at du som pårørende beskytter dig selv og andre, dels ved at overholde kravet om brug af mundbind/ansigtsværnemidler inde på sygehuset, dels ved at holde afstand (mindst 2 meter) og vaske/spritte hænder ofte. Der kan også være nogle steder, hvor besøgende kan blive bedt om at vente udenfor. F.eks kan man ikke være mange mennesker på en lille stue, når man samtidig skal holde afstand til en sårbar patient.
 

Har du symptomer

Hvis du har symptomer på coronavirus eller har været i kontakt med en smittet, må du IKKE gå ind på sygehuset. Så skal du i stedet kontakte din egen læge.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen, som du skal besøge.

 

Vi håber på jeres forståelse.

 


Siden er sidst opdateret 15-04-2021.
Kontakt: Organkirurgisk Afdeling K - Svendborg Sygehus



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring