Skip til primært indhold

Forsker fra Vejle Sygehus bag banebrydende kræft-opdagelse

En overlæge fra Vejle Sygehus er en del af et forskerhold, som har gjort en opsigtsvækkende opdagelse. Den kan få væsentlig betydning i kampen mod visse former for kræft.

Det er en potentiel ”game changer”, som overlæge Henrik Hager fra Klinisk Patologi på Vejle og to forskerkollegaer står bag. En opdagelse så stor, at det er blevet omtalt i ét af verdens førende, videnskabelige tidsskrifter.

Gennem de seneste to år har Henrik Hager sammen med kollegaerne, lektor Lasse Sommer Kristensen og professor Jørgen Kjems fra Aarhus Universitet, studeret et særligt molekyle, der bliver beskyldt for at være kræft-fremkaldende.

Indtil nu har den gængse viden om molekylet været, at molekylet befinder sig i selve kræftcellen i kræftknuden. Men det danske forskerhold har nu opdaget og bevist, at molekylet ved navn CIRS-7 ikke er i selve cellen, men derimod i bindevævs-området omkring kræftcellen – kaldet mikromiljøet.

Mikroskopisk afstand gør en stor forskel

Der er en ekstremt lille forskel på placeringen på få mikro-millimeter, men den forskel har en potentielt stor og vigtig betydning, fordi læger dermed i fremtiden kan lave et præcist modangreb på det kræft-fremkaldende molekyle - og standse kræftens fremdrift.
- Det er en stor opdagelse, der trækker denne del af forskningen i en anden retning. Og dermed kan vi i fremtiden bedre og mere målrettet sætte ind i forhold til hvor, man skal bekæmpe kræften, siger Henrik Hager.

Kræftforskere verden over forventer, at lægevidenskaben med tiden vil kunne bruge såkaldt personlig medicin – det vil sige information om den enkelte patients gener - til at angribe kræftceller med. Men her er det altafgørende, at man ved, hvor de molekyler, der fremmer kræften, helt præcist er.
- Hvor er fjenden? Det er det, man skal vide. Du kan jo ikke bare skyde løs. Du er nødt til at vide, om fjenden er inde i byen eller ude på landet. Nu ved vi, at fjenden er ude på landet, og så er det dér, vi kan sætte ind, siger Henrik Hager.

Opdagelsen er så stor, at den er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, der er et meget anerkendt internationalt, videnskabeligt tidsskrift, som kun offentliggør en meget lille andel af de forskningsresultater, som tidsskriftet får tilbudt.
- Jeg er glad og stolt over det, og jeg synes, vi har lavet et godt stykke arbejde, forklarer Henrik Hager.

Molekyle angriber bremsen

Molekylet CIRS-7, som er midtpunkt for Henrik Hager og kollegaernes studie, er et såkaldt RNA-molekyle. Forskning har indtil nu vist, at molekylet har den negative effekt, at det angriber et andet molekyle, kaldet MIR-7. Netop MIR-7 er en form for bremse i kroppen, der standser kræften i at brede sig, men CIRS-7 angriber MIR-7 og ødelægger dermed bremsen, så kræften kan få frit løb.

Men forskerholdet fra Vejle Sygehus og Aarhus Universitet har nu vist, at der ikke er en sammenhæng mellem de to molekyler.
- Vi har fundet ud af, at de to molekyler slet ikke findes i samme celler i de undersøgte kræftformer. Men vi ved, at jo mere CIRS-7, man finder i kræftknuderne på patienterne, jo dårligere går det dem. Så vi ved, at molekylet har en negativ effekt. Vi ved bare ikke, hvorfor det er sådan. Så nu skal vi beskrive, hvilken effekt CIRS-7 så har, fortæller Henrik Hager.

Studiet er baseret på mikroskop-undersøgelser af 40 tyktarms-knuder, men forskerne har lavet samme opdagelse i knuder fra blandt andet maven, lungerne og brystet. Studiet fortsætter nu, hvor forskerholdet vil se nærmere på deres fund og betydningen af det.

Kontaktperson

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU01V