Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Værd at vide om hæmatologien

Værd at vide om Hæmatologien!

Et besøg i Hæmatologisk Afsnit kan give dig, som almen praktiserende læge eller sygeplejerske, indblik i hvordan vi udreder for en hæmatologisk sygdom, hvilke undersøgelser patienterne skal igennem og hvad vi informerer dem om. Endvidere kan du få indsigt i arbejdsopgaver samt vilkår på sygehuset.

Formålet er at styrke din faglighed inden for forløb i Hæmatologien, skabe øget forståelse for hele forløbet og styrke relationer på tværs af sektorer.

Program

Studiebesøget planlægges og aftales imellem dig og os. Her er det vigtigt, at du fortæller os hvilke forventninger du har til besøget, så vi kan sammensætte dagen efter dine ønsker og behov.

Det kan f.eks. være:

  • At følge med i dagens aktiviteter – fra henvisning til Hæmatologisk Afsnit, første besøg i afsnittet, diverse undersøgelser herunder knoglemarvsundersøgelse til diagnosesamtale.
  • Præsentation af praksis: ”Hvordan gør vi her?”
  • Ekspertens bord – mød professor Torben Plesner, en af vores overlæger og sygeplejersker fra Hæmatologien og tal med dem om den nyeste viden inden for hæmatologien.
  • Gennemgang af fagspecifikke emner og mulighed for sparring på egne medbragte cases.

Der er mulighed for en hel dag i Hæmatologien, men du er også velkommen til at lave et såkaldt ”mix & match”, hvor vi sammensætter forløbet ud fra de forskellige specialer vi har.

Du vil også komme med til morgenkonference, multidisciplinær konference og middagskonference, så du får hils på kollegaerne på sygehuset og får et indblik i den daglige sparring der er.

Du skal møde kl. 7.45, hvor du vil få mulighed for at klæde om, inden det endelig program begynder med den lægefaglige morgenkonference kl. 8.00.

Vi glæder os til at få besøg af dig!

Tilmelding

Skriv til Medicinsk Afdeling, så skræddersyer vi et program, der passer til netop dine ønsker og behov.

Jannie C Frølund
Medicinsk Afdeling
Vejle Sygehus
jannie.christina.froelund@rsyd.dk 


Siden er sidst opdateret 11-04-2021.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring