Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Plastikkirurgi - Chirurgia Minor

Vi indbyder til en dag, hvor du kan følge de plastikkirurgiske lægers arbejde med mindre operationer i lokalbedøvelse. Der vil blive mulighed for at se fjernelse af hudkræft, modermærkekræft og afhængigt af operationsprogrammet den konkrete dag evt. også fjernelse af mindre lipomer, benigne hudforandringer og korrektioner af ar.

Du vil få mulighed for ”hands-on” med excisioner og suturering og vi vejleder dig gerne i ”dos and don´ts” ved mindre kirurgiske indgreb.

Du vil blive indført i gældende retningslinjer for behandling af hud og modermærkekræft og du vil få en forståelse af hvilke anamnestiske og kliniske oplysninger der er relevante ved henvisning til vores afdeling.

Program

Kl. 07.50 – 08.00
Morgen konference, B-bygningen 4. sal, lokale 24 

Kl. 08.00 – 08.30
Stuegang

Kl. 08.30 – 15.00
Ambulante operationer.
Frokost planlægges med operationsstuens team.

Kl. 15.00 – 15.30
Afrunding og evt. drøftelse af egne medbragte cases med speciallæge

Kl. 15.30
Tak for i dag

Ved deltagelse om torsdagen vil der blive mulighed for at deltage i den ugentlige hudcancer MDT konference der ligger fra kl 15-17.

Tilmelding

Kontakt

Mette Wanscher Kjærskov
Uddannelsesansvarlig Overlæge
Organ- og Plastikkirurgisk afdeling
Vejle Sygehus
mette.wanscher.kjaerskov1@rsyd.dk
Tlf: 79405642


Siden er sidst opdateret 11-04-2021.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring